Det arabiske alfabet står på tavlen i et lille klasselokale på Enghavegård Skole i Gladsaxe, hvor 8-årige Rose og Amelie og 7-årige Anas sidder med hoved og blyant begravet i et øvehæfte. Klokken har passeret 14, og selvom klassekammeraterne allerede har skiftet skolebøgerne ud med fodbolde og iPads, bliver de siddende, for det er nu, de kan blive klogere på deres modersmål.

Men ikke alle er så heldige. Gladsaxe Kommune har selv valgt at afsætte midler til den ekstra undervisning, og en undersøgelse foretaget af Kommunen viser, at det kun er 15 ud af de 83 kommuner, som enten har svaret eller angivet det på deres hjemmeside, der tilbyder det – gratis eller mod betaling. Det er på trods af, at en svensk og tre danske eksperter, Kommunen har talt med, peger på, at modersmålsundervisning er den bedste vej frem for børn, hvor forældrene har et andet modersmål end dansk. Når det sprog, som tales hjemme i stuen, sidder på rygraden, bliver det nemmere at tilføje et nyt sprog, og den kognitive indlæring fungerer bedre.

- Jeg mener, det er en entydigt god ting, at alle børn i Danmark lærer deres modersmål. Det er vigtigt at udvikle sproget helt fra starten for at kunne blive god til både modersmålet og andre sprog, forklarer Anders Højen, der er lektor på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

Alligevel er der en stor gruppe børn i Danmark, som ikke har mulighed for at få undervisning i deres modersmål. Ifølge dansk lovgivning er det kun børn af EU- og EØS-borgere samt personer fra Grønland og Færøerne, der har lovkrav på at få tilbudt modersmålsundervisning, mens kommunerne selv skal prioritere det i budgettet, hvis andre børn – eksempelvis de store grupper af arabisk- og tyrkisktalende – skal have det tilbudt. Det gør meget få, og i de fleste tilfælde gælder tilbuddet ikke gennem hele deres skolegang.

Lærerne kræver handling

Det er ikke godt nok, hvis man spørger Danmarks Lærerforening. De mener også, at modersmålsundervisning er det bedste for børn med anden etnisk baggrund, og derfor skal alle have mulighed for at få det.

Foreningen holdt for nylig sin kongres, og her blev det besluttet, at der skal lægges pres på hurtigst muligt, da der med flygtningestrømmen kun kommer flere arabisktalende børn til landet - noget, de vil gøre i samarbejde med blandt andre Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp og BUPL.

Ifølge Bjørn Hansen, der er formand for Danmarks Lærerforenings Skole- og Uddannelsespolitiske Udvalg, ville en lovændring naturligvis være det optimale, men mindre kan også gøre det.

- Man kan jo godt afsætte nogle øremærkede midler, som kommunerne skal bruge på modersmålsundervisning, uden det behøver at være lov. Det er vel noget, som regeringen og KL kan aftale sig ud af, siger han.

Minister afviser kritik

Men Bjørn Hansen skal ikke forvente at se nogle ændringer lige foreløbig.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) deler nemlig ikke opfattelsen af, at modersmålsundervisning er den rigtige vej frem.

- Der er ikke noget i forskningen, der entydigt tyder på, at modersmålsundervisning har en særlig god effekt i forhold til tosprogede elevers undervisning. Derimod er det vigtigt, at vi opstiller klare faglige mål for eleverne og styrker den undervisning, der allerede er i folkeskolen, så den i højere grad også kommer de tosprogede elever til gode, siger ministeren.

I 2013 søsatte den tidligere regering et forsøg, hvor en række danske skoler har fået midler til at give modersmålsundervisning i udvalgte sprog - blandt andet tyrkisk og arabisk. De endelige resultater kommer i slutningen af året, og Ellen Trane Nørby venter med at forholde sig yderligere til emnet, til det foreligger.

Det samme gør de to tidligere regeringspartier, Socialdemokraterne og De Radikale, som i virkeligheden ser forskelligt på emnet helt overordnet. Mens Socialdemokraterne ikke ser grund til en lovændring og fortsat mener, det skal være en kommunal vurdering, ønsker De Radikale ideelt set modersmålsundervisning til alle.

- Vi afventer selvfølgelig resultatet, men principielt mener vi, at alle børn i Danmark skal have tilbudt modersmålsundervisning, lyder det fra partiets undervisningsordfører Marianne Jelved (R).

Begrænset undervisning

Hver tirsdag mellem 14 og 15 har børnene med arabisk modersmål i Gladsaxe Kommune mulighed for at blive undervist i det på Enghavegård Skole, og det er tosprogslærer og tidligere sprogofficer Christian Aziz, der lærer fra sig.

Han øver udtale med dem, gennemgår alfabetet og fortæller historier om det arabiske sprog. Det er meget forskelligt, hvor stort kendskab eleverne har til deres modersmål. Mens Rose og Amelie stadig er i den spæde fase, taler Anas, hvor far er jordaner og mor fra Palæstina, næsten lige så godt arabisk som dansk, og netop her er det ifølge tosprogslæreren vigtigt at sætte ind, så han ikke falder mellem to sprog-stole, men lærer begge sprog fuldt ud.

Christian Aziz smiler, mens han går rundt og hjælper dem med de arabiske bogstaver, men situationen er ikke optimal. Selvom Gladsaxe er en af de kommuner, der afsætter midler til den ekstra modersmålsundervisning, så er der ikke råd til at tilbyde det gennem hele skolegangen - efter 3. klasse er det slut, og det har frustreret flere forældre, siger Lis Klausen, leder for talehørelærerne i Gladsaxe Kommune.

- Jeg havde en nytilflyttet mor i røret, som klagede over, hendes børn ikke kunne blive undervist i deres modersmål, fordi de var for gamle. Men vi har desværre ikke midler til det, siger hun.

Og Christian Aziz ville gerne have endnu mere tid med børnene.

- Med det timetal, vi har, så kan vi ikke gøre dem flydende på arabisk, siger han.

[caption id="attachment_33278" align="alignnone" width="830"] Christian Aziz, der selv er halvegypter, gennemgår det arabiske alfabet med Rose, som næsten kan komme igennem det uden hjælp. ”De bliver præsenteret for en masse fonemer og lyde, og så snakker vi om, hvordan det hænger sammen på dansk.” Foto: Pelle Rink[/caption]

Er det pengene værd?

Den forskning, undervisningsminister Ellen Trane Nørby peger på, er en fire år gammel sammenligning med Sverige, der netop har modersmålsundervisning for alle, og dens konklusion afhænger tilsyneladende af øjnene, der ser, for rapporten bliver brugt som argument af begge lejre. Det skyldes formentlig, at den konkluderer, at der kan være en sammenhæng mellem modersmålsundervisning og en generel forbedring i skolen, og der kommer dermed ikke en anbefaling af den ene eller anden vej.

Det er også et stridspunkt, hvor klare resultater der skal til, før det er den store investering værd. Og ifølge Niels Egelund, centerleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, er vi ikke i nærheden.

- Hvis der er en lille positiv effekt, er det så værd at bruge så meget krudt på det? Er det ikke bedre at satse på, at de lærer at tale dansk, når de bor i Danmark? spørger Niels Egelund retorisk.

Men den retorik køber Anne Holmen, professor, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet, ikke. Som forsker ser hun meget positivt på modersmålsundervisning.

- Hvis jeg skal vende dén om, så vil jeg sige, at det er dyrt ikke at få uddannet de unge mennesker ordentligt, siger hun og tilføjer:

- Vi har eksempelvis en potentielt svag gruppe af arabisk- og tyrkisktalende, som vi fra forskellige uddannelsesstatistikker ved er underrepræsenteret på de videregående uddannelser, og hvis man vil have, at de grupper også kommer til at tilhøre den veluddannede gruppe, så kommer det til at tjene sig hjem.

Et andet argument, Niels Egelund benytter, er de mange sprog, som der efterhånden er i Danmark. Han peger på, at der på mange belastede skoler er over 50 forskellige sprog repræsenteret, ligesom arabisk i sig selv findes i utallige dialekter.

- Hvordan i himlens navn skulle man kunne give modersmålsundervisning i det? spørger han igen.

Men ifølge tosprogslæreren fra Gladsaxe, Christian Aziz, tager Niels Egelund munden for fuld.

- Det er rigtigt, at der er mange dialekter af arabisk, men skriftsproget, det klassiske arabiske efter moderne standarder, er det samme over hele Mellemøsten, siger Christian Aziz, der ikke mener, at de mange sprog er en undskyldning for at droppe modersmålsundervisning.

Succes i Sverige

I Sverige skal alle skolebørnhave  tilbudt undervisning i hjemmets modersmål, hvis det bruges på daglig basis, og sådan har det været siden 1977. Det er en stor investering, men Christina Hedman, der er lektor på Institutionen för Språkdidaktik ved Stockholms Universitet, er ikke i tvivl om, at det er pengene værd. Hun har beskæftiget sig meget med emnet og køber ikke den undskyldning, at for mange sprog står i vejen. Hun påpeger også, at logistiske problemer kan løses.

- Ja, det er en udfordring, men det er uholdbart og stædigt at hævde, at der findes så mange sprog, at man slet ikke skal indføre det. I Sverige har man nu gjort distanceundervisning mulig, hvilket gavner elever, som bor langt fra andre elever, der taler samme sprog, siger den svenske lektor.

Christina Hedman er i øjeblikket i gang med et studie, der undersøger effekten af modersmålsundervisning hos 120 somali-svensk-talende elever i alderen 7-12 år, og det ser lovende ud.

- Resultatet er ikke publiceret endnu, men undersøgelsen viser, at de har stor gavn af modersmålsundervisningen, og at de, som blev bedre til somali, også blev bedre til svensk. Det taler for vigtigheden af at få undervisning i modersmålet, siger hun.

Tjener sig hjem

Da Rose, hvis mor er dansker, mens far er marokkaner, er færdig med sine opgaver, får hun lov til at remse alfabetet op selv, og det er en stolt lærer, der hører hende klare sig igennem det næsten uden hjælp. Christian Aziz’ smil bliver lidt større for hver ny del af det arabiske sprog, eleverne lærer.

Han er klar over, at det er en politisk beslutning, hvorvidt alle kommuner skal tilbyde modersmålsundervisning, men selv er han ikke i tvivl.

- Spørger du mig, så synes jeg selvfølgelig, at flere skal, for jeg mener, at det er en udgift på kort sigt, som på langt sigt tjener sig hjem, siger Christian Aziz.