De findes i de hjem, hvor vinglassene vælter på bordet, og vodkaflasken i skuffen bliver mere og mere tom som dagene går. I de hjem, hvor kontakten til børnene og familien skrumper, mens fedtleveren vokser i maven. Og til sidst er der kun vinen, vodkaen, øllet og likøren tilbage.

De findes også i de hjem, hvor lidt for mange aftener alene fortaber sig i alko-tågerne. Og i de hjem, hvor man bare lige skal have en flaske vin til maden, en til fordøjelsen og en til at tage den værste tørst, inden sengen kalder.

Alkoholikerne findes i mange former og farver, men når de kommer ind i den kommunale alkoholbehandling, er de på mange måder endnu et nummer i rækken af de godt 140.000, som er så afhængige af alkohol, at de ikke kan lægge det på hylden uden at komme i en professionel behandling.

Den professionelle behandling har oven i hatten langt større succesrate, end den tidligere har haft. Det viser tal for hver kommune, som Socialministeriet netop har offentliggjort.

Her har ministeriet regnet på tal fra Det Nationale alkoholbehandlingsregister og på den baggrund konkluderet, at 44 pct. af de personer, som får betalt ikke-anonym alkoholbehandling af det offentlige, kommer ud på den anden side af behandlingen som enten ædru, som alkoholikere med et reduceret forbrug eller med en relevant henvisning til yderligere behandling. Og det er et langt bedre resultat i forhold til i 2013, hvor 34 pct. af de personer, som gik i alkoholbehandling, havde et såkaldt succesfuldt forløb, konstaterer ministeriet.

Større effekt
Samtidig er effekten af alkoholbehandlingen steget. Det vil sige, at kommunerne i dag får flere succesfulde behandlinger for den samme mængde penge.

Det skyldes især en øget kvalitet i behandlingen, siger professor Anette Søgaard Nielsen fra Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet i Odense:

- Især Sundhedsstyrelsen har de sidste mange år arbejdet indgående for at beskrive, hvad der skal til for at behandle alkoholafhængighed. Samtidig har der været et massivt fokus på at efteruddanne personalet derude. Og så har der bare været rigtigt mange indsatser, som trækker i den samme retning, siger Anette Søgaard Nielsen.

For et års tid siden lavede hun en lignende undersøgelse, som den Socialministeriet står bag, sammen med to kolleger fra universitetet. Her så forskerne på 44.516 forløb i alkoholbehandling i perioden 2006 til 2014. Ud af det kunne de konstatere, at tiden for at komme ud af sit misbrug er faldet fra 433 dage i 2006 til langt under det halve.

Forskel på kommuner
Hos Alkohol & Samfund er man positiv over de nye tal fra Socialministeriet, fortæller direktør Peter Konow – det selvom han mener, at tallene kan være usikre, blandt andet fordi indberetningen af data til Det Nationale alkoholbehandlingsregister tidligere har haltet.

- Umiddelbart ser det jo ud til, at der er sket fremskridt i behandlingen. Det skyldes formentlig, at der er sket en større ensretning i den måde, man arbejder med alkoholafhængighed hos kommunerne. Så overordnet er det en rigtig god udvikling, siger han.

Men selvom det ser godt ud på landsplan, er der stadig kommuner, som hænger i bremsen, og som har langt færre succesfulde behandlinger end andre. Borgere i Gribskov, Fredensborg og Lemvig har, hvis man ser på tallene, langt større sandsynlighed for at lykkes med alkoholbehandling end borgere fra Guldborgsund, Slagelse og Sorø.

Og netop forskellene mellem de enkelte kommuner er værd at tage fat i, siger Peter Konow. For uanset hvor en borger bor, har han eller hun krav på ensartet hjælp.

Peter Konow fremhæver blandt andet udsving i, om kommunerne tilbyder afrusning til borgere, som konstant er påvirkede. Ligeledes er der steder, hvor Alkohol & Samfund oplever, at borgere med alkoholproblemer venter længe på dagbehandling eller døgnbehandling:

- Der er stadig kommuner, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens krav til, hvordan kommunerne skal yde alkoholbehandling. Det viser en undersøgelse, vi har på vej. Og selvom der er sket en forbedring i forhold til tidligere undersøgelser, er der stadig problemer i mange kommuner, siger Peter Konow.

Men man skal virkelig passe på med at sammenligne kommunerne med hinanden, siger Anette Søgaard Nielsen:

- Der kan være mange grunde til, at der er forskel. Det, som er interessant for den enkelte kommune, er at kunne sammenligne sig med sig selv for at se, om det går fremad, siger Anette Søgaard Nielsen.

Årsagerne til store udsving imellem nabokommuner er ifølge Anette Søgaard blandt andet, hvordan borgersammensætningen er blandt dem, som søger behandling.

- Ældre borgere, som debuterer sent i behandlingssystemet, har for eksempel en højere succesrate. Så hvis man behandler mange ældre, har man formentlig også en langt højere succesrate.