Ministeren, der mener en masse om det meste
Ministeren, der mener en masse om det meste
Efter mindre end et år som minister har han allerede nået at erklære indtil flere krige:
Imod regelrytteri og bureaukrati med Horsens og Greve kommuner som spydspidser.
Imod kommunale toplederes mulighed for at gennemlæse mails til menige byrådsmedlemmer og ansatte.
Imod vold og trusler i lokalpolitik.
For blot at nævne et par eksempler.
Ingen havde formentlig heller kalkuleret med, at det ville gå stille af, da Lars Løkke Rasmussen i november sidste år kronede Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll som landets nye økonomi- og indenrigsminister.
Udover at mene meget om mange ting har fredagens fødselar blandt andet gjort sig bemærket med sit kærlighedsliv; Der var to mandefigurer på toppen af bryllupskagen, da Simon Emil Ammitzbøll i 2005 blev gift med Henning Olsen, som døde af kræft sidste år.
I sommer skabte han igen overskrifter, da han viste sig offentligt med sin nye kvindelige kærlighed, Landsformand for Europabevægelsen Kristine Bille, der blandt andet har været Simon Emil Ammitzbølls personlige assistent gennem ti år.
Han har sågar stiftet sit eget parti; Borgerligt Centrum, i forbindelse med, at han i 2009 forlod Radikale Venstre. Partiet blev dog nedlagt efter blot et halvt år, da Simon Emil Ammitzbøll tilsluttede sig Liberal Alliance.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.