Det skal være slut med mange regler, krav og måltal til landets folkeskoler. I stedet skal de statslige krav til folkeskolen kunne stå på maksimum to stykker papir. Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Avisen Danmark.

- Det handler om at skabe mere engagement og arbejdsglæde blandt lærere, ledere og pædagoger. Gennem mange år har politiske regler og mål ført til overstyring af vores folkeskoler og daginstitutioner. Det skal vi have gjort op med nu. Folkeskolerne skal sættes fri, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Avisen Danmark.

Meldingen kommer, før kommende politiske forhandlinger om afbureaukratisering af den offentlige sektor, som starter fredag på folkeskoleområdet.

Forud for forhandlingerne lægger regeringen op til, at de godt 3.000 statslige regler og mål på folkeskoleområdet reduceres til en række "hegnspæle".

Alt overflødigt skal væk

Ifølge ministeren skal regler og krav "kunne stå på to ark papir."

En af "hegnspælene" på folkeskoleområdet skal være, at folkeskolen stadig skal være gratis at gå i. Derudover skal kommunerne fortsat i et mere begrænset omfang arbejde med skoledistrikter, så det sikres, at der er en plads til eleverne.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, vil se positivt på mere frihed i folkeskolerne, for det har skolerne bedt om længe. Men det handler mere om at fjerne nogle "tekniske styringsmekanismer".

Ingen  grænser for klassekvotienter

Han ærgrer sig over ministerens udmelding om at sætte skolerne helt fri for statslige regler.

- For så har vi ikke en folkeskole. Så har vi 1200 friskoler, og det har vi ikke brug for, siger Claus Hjortdal til Ritzau.

- Vi har for eksempel regler om, hvor mange børn der må være i klassen. Der vil jeg gerne spørge ministeren, om hun mener, at skolen selv må bestemme, om der skal være 50 elever i klassen. Eller om de må gå i skole fire dage om ugen og kun fire timer om dagen, hvis vi finder på det, siger han.

Claus Hjortdal understreger, at alle parter på skoleområdet allerede er godt i gang med at finde frem til, hvordan folkeskolen kan indrettes bedre.

Handler om balance

Det foregår i initiativet "Sammen om skolen", som ministeren selv lancerede sidste år, hvor lærere, pædagoger, elever, skoleledere, forældre, kommuner og politikere skal finde løsninger på folkeskolens udfordringer.

Skolen har mest af alt brug for arbejdsro, sagde ministeren dengang.

- Der er ikke brug for en ny stor reform af folkeskolen, hvor alt bliver kastet op i luften. Der er brug for, at vi løser de problemer, der er, stille og roligt og grundigt – og i fællesskab, lød det i maj 2021.

Også formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er tilhænger af mere frihed til skolerne, men samtidig skal der være en fælles folkeskole.

Lærerformanden "tager tingene med et gran salt".

- Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får taget en god diskussion i det samarbejde, vi har i "Sammen om skolen", om hvordan vi kan finde de gode balancer, siger han til Ritzau.