Minister om ulovlige solceller: "Grønne investeringer skal ikke drives af spekulation i afgiftsfritagelse"
Minister om ulovlige solceller: "Grønne investeringer skal ikke drives af spekulation i afgiftsfritagelse"
Kommuner, der i dag drifter ulovlige solceller, skal ikke kigge mod Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet for at finde trøst.
- Jeg har ikke noget ønske om, at eksisterende solcelleanlæg skal pilles ned, men det er afgørende for mig, at de ulovlige anlæg lovliggøres. Kommunernes grønne investeringer skal ikke drives af spekulation i afgiftsfritagelse for ulovligt opstillede solcelleanlæg, siger Lars Christian Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister.
Udtalelsen falder efter, at Energistyrelsen har brugt en del af sommerens solrige måneder på at finde ud af, at der findes 267 ulovlige solcelleanlæg placeret på tagene af kommunale bygninger. 74 kommuner holder i dag ulovlige solceller kørende, viser indsigt i listen, som kommunen.dk og Jyllands-Posten har modtaget.
Sagens kerne handler om, at solcelleanlæg i flere kommuner ikke er udskilt i egne selskaber, som elforsyningsloven kræver det. Dermed betaler kommunerne ikke fuld afgift af den strøm, anlæggene genererer. En regel, som kommunerne ad mange omgange har kritiseret og forsøgt fjernet.
Ifølge ministeriet vil det koste staten 1,6 mia. kr. i tabte elafgifter frem mod 2035.
Samfundet betaler
De ulovlige anlæg på energistyrelsens liste har en samlet kapacitet på 7.368 kW, hvilket svarer til årsforbruget for 1.356 husstande.
- Når nogle kommuner på trods af reglerne sætter solceller op med henblik på et egetforbrug, afgiftsfordelen og muligheden for at forbedre det kommunale driftsbudget, er det resten af samfundet, som betaler omkostningerne, udtaler Lars Christian Lilleholt.
Området er tidligere blevet gransket af myndighederne ad flere omgange. Senest i 2015, da der blev fundet i alt 76 ulovlige kommunale solcelleanlæg.
Ulovlige solceller
De ulovlige anlæg har en samlet kapacitet på 7.368 kW, hvilket svarer til årsforbruget for 1.356 husstande.
Hvis kommunernes ulovlige solceller skulle indkøbes og installeres i dag, ville de i forhold til vejledende indkøbspriser kunne erhverves for omkring 60 millioner kroner, viser et konservativt prisestimat, som er udarbejdet af Dansk Solcelleforening.
Det var en nyfortolkning af elforsyningsloven i 2012, som bragte en lang række kommunale solcelleanlæg i problemer.
Energistyrelsen vurderede, at kommunale solcelleanlæg skulle udskilles i særskilte selskaber, som var de et forsyningsselskab, og sælge strømmen til kommunen til markedspris.
For at afbøde konsekvenserne for kommunerne vedtog Folketinget en pulje, hvor fungerende og planlagte anlæg svarende til en produktion på i alt 20 MW kunne opnå dispensation.
Hos KL har Jacob Bjerregaard (S), formand for miljø- og forsyningsudvalget, svært ved at se fornuften i reglerne.
- Vi har i den grad brug for grøn omstilling, og vi har lige haft en dejlig sommer, hvor solcelleanlæg har vist sig som et væsentligt større aktiv end vindmøller. Derfor er det en lidt absurd situation, vi er havnet i pga. en dårlig lovgivning, siger han, der som borgmester i Fredericia Kommune selv råder over fem solcelleanlæg på Energistyrelsens sorte liste.
KL: Anlæg må slukkes
- Medmindre man laver lovgivningen om på Christiansborg, ender det nok med, at man må slukke nogle af disse dyrt opsatte anlæg, konstaterer han videre.
KL's udvalgsformand ser dog frem til en ny bekendtgørelse fra Energistyrelsen, som skal søge at afbøde nogle af konsekvenserne af solcellepolemikken i kommunerne. Man vil bl.a. gøre det muligt for kommunerne at lade lovstridige anlæg overtage dispensationer fra 20 MW-puljen, som er givet til planlagte, men endnu ikke opførte anlæg.
Ifølge Energistyrelsen vil 4 MW – godt halvdelen af den nu ulovlige solcellekapacitet – kunne lovliggøres.
53 ud af 74 kommuner vil teoretisk kunne benytte sig af den model, viser tal fra Energistyrelsen.
Når nogle kommuner på trods af reglerne sætter solceller op med henblik på et egetforbrug, afgiftsfordelen og muligheden for at forbedre det kommunale driftsbudget, er det resten af samfundet, som betaler omkostningerne
Alternativt kan kommunerne vælge at lovliggøre resterende anlæg via selskabsgørelse. En tredje mulighed er, at kommunerne slukker for deres anlæg.
En fjerde mulighed er, at kommunerne intet foretager sig, hvorefter sagen potentielt står til at skulle en tur forbi Ankestyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
