Kommunen.dk
MENU

Minister afviser kritik af ressourceforløb

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, at der er grund til at tvivle på at de kommende ressourceforløb bliver en tidlig indsats

Minister afviser kritik af ressourceforløb

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, at der er grund til at tvivle på at de kommende ressourceforløb bliver en tidlig indsats

Udmøntningen af den politiske aftale om en reform af førtidspensionen er blevet mødt af hård kritik for at lægge op til en alt for begrænset adgang til de såkaldte ressourceforløb. En kritik som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nu afviser.

- Jeg deler ikke præmissen. Ressourceforløbene er en klar forbedring af den indsats, der i dag gives til borgere, der er i risiko for at blive førtidspensioneret. I dag handler det først og fremmest om at dokumenter alt det, som borgeren ikke kan. I ressourceforløbene handler det om at fokusere på, hvad muligheder man har, lyder det i et skriftligt svar til Kommunen.

Ifølge blandt andet Danske Handicaporganisationer og Socialrådgiverforeningen er visitationen til de nye forløb baseret på så stramme kriterier, at der ikke vil blive talt om den tidlige indsats for udsatte borgere, som regeringen har præsenteret ressourceforløbene som.

Kritikken af ressourceforløbene går på, at adgangen til dem er lige så snæver, som det i dag er tilfældet for førtidspension. En udlægning der bekræftes af lektor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener alligevel godt, der kan blive tale om en tidlig indsats.

- Når for eksempel et jobcenter fremover har større fokus på, at borgernes udfodringer med at komme i job eller uddannelse måske kræver en kombination af beskæftigelses-, sociale og sundhedsmæssige indsatser, tror jeg, at kommunen tidligere i forløbet vil fange nogle af de sager, der ellers får lov at køre i årevis uden perspektiv for borgeren, lyder det i svaret fra ministeren.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR