114,9 mio. kr. Så stort er Københavns Kommunes underskud på affaldsområdet. Det trecifrede millionunderskud blev i sidste uge af kommunen selv forklaret med tre års dårlig administration af området, men i DAKOFA er direktør Ole Morten Petersen ikke overrasket over underskuddet på affaldsbudgettet:

- Det kommer ikke bag på branchen eller mig selv, at kommunerne fejlbudgetterer eller fejlskønner på det her område. Det er helt forventeligt, siger Ole Morten Petersen.

- Siden 2010 er det blevet mere kompliceret og besværligt. Kommunerne har skullet lave nogle meget store administrative systemer, som har kostet rigtig, rigtig mange penge. Og så har det samtidig været vanskeligt for virksomhederne at lære at overskue og bruge de nye systemer, siger Ole Morten Petersen.

Betaler regningen
I København har kommunen i perioden 2011-2012 brugt 20 mio. kr. alene på opkrævning og sagsbehandling af affaldsgebyrer. Det har været så dyrt på grund af affaldsbekendtgørelsen fra 2010, som ville liberalisere affaldsområdet, og som derfor stillede nye krav til opkrævningen af betaling for affaldsafhentningen. Det har især haft konsekvenser for hovedstadsområdet, som har mange ejendomme med blandet bolig og erhverv, der deler affaldscontainere og er en af forklaringerne på, hvorfor kommunerne ikke har kunnet ramme plet, når de har skønnet, hvad den forventelige indtjening ville blive.

- Det var et helt andet antal virksomheder, der meldte sig til i forhold til det antal, der før havde benyttet ordningerne. Derfor er det endt med, at der er langt færre virksomheder, der betaler regningen, end kommunerne havde regnet med, siger Ole Morten Petersen.

- Så jeg kan kun nikke genkendende til Københavns Kommunes problem og sige at ja, det er forbandet svært at budgettere med, hvad der kommer i kassen.

Kommunerne skal altså lave budget ud fra, hvor mange erhvervsvirksomheder, der vil melde sig under affaldsbetalings-fanen inden for et år. I København betød det en samlet nedgang i indtægter fra 2011 til 2012 på omkring 55 mio. kr., fordi flere erhverv ikke betalte fuldt ud for de ydelser, som kommunen leverede.   

- Vi har fået nye regler fra statens side og det har vi haft svært ved at administrere. Det har været svært at finde ud af hvilke virksomheder i København, der skal betale, og vi har skullet være sikre på, at vi ikke sendte regninger til de forkerte. Før i tiden blev virksomhederne afkrævet på ejendomsskattebilletten, men nu skal der sendes en faktura direkte til virksomheden og det har været en stor forandring, forklarede Mette Margrethe Elf til P4 København i sidste uge.

Jagt på de vises sten
Det gedigne underskud på budgettet har fået forvaltningen i København til at genoverveje, om opkrævningsmetoden for erhverv, som nu er baseret på CVR-numre og forskellige kategorier, hvor virksomheder deles ind i overordnede typer, som så får en standard-regning for deres affald, skal ændres igen. Det vil betyde, at regnskabet fra 2014 bliver mellem grundejerne og den enkelte virksomhed.

- Det bud på en løsning, som Københavns Kommune kommer med kan være lige så godt som andre forslag. Alle går og leder efter den gyldne løsning lige for øjeblikket, så man kan ramme balancen mellem udgifter og indtægter. Så snart én kommune har fundet de vises sten, kan det bredes ud til resten af landet, siger Ole Morten Petersen.

Affaldsområdets indtægter kan svinge meget fra år til år alt efter hvor mange især erhvervsindtægter, kommunen får i kassen. Derfor vil Københavns Kommune også arbejde med en ny model for rammestyringen, som bedre kan håndtere, at området skal hvile i sig selv over en årrække og ikke år for år.

København vil komme underskuddet til livs ved at ændre på serviceniveauet i udvalgte ordninger, og det vil derfor ikke komme til at koste de enkelte husstande en takststigning.    
Derudover vil forvaltningen dels hente pengene ved at trimme administrationen og dels ved at indkræve penge fra virksomheder, der i dag ikke betaler for det affald, de afleverer.