Sidste års store klima-hype  var for alvor med til at skabe en politisk opbakning til at indgå aftaler om at mindske den kommunale CO2-udledning og sætte energibesparende projekter i gang. 

Udover KL’s aftale med regeringen om kommunale energibesparelser har både Danmarks Naturfredningsforening og Center for Energibesparelser (tidligere Elsparefonden) i dag aftaler med knap to tredjedele af kommunerne om konkrete mål for at reducere energiforbruget. Til gavn for klimaet og kommunernes egen økonomi. 44 kommuner har indgået aftaler med begge organisationer. 

Samlet set forventer Center for Energibesparelser, at de kommuner, der har indgået en såkaldt Kurveknækker-aftale, vil spare 90 millioner kroner på deres reduktioner i energiforbruget på de år, aftalerne løber. Her er der først og fremmest lagt op til, at kommunerne skal plukke de lavest hængende frugter og indhøste de besparelser, der kan hentes ved adfærdsændringer, mindre investeringer og mere grønne indkøb. 

Der findes ingen tal på, hvor stort det samlede økonomiske potentiale er for energibesparelser i kommunernes virksomhed. Men en rapport udarbejdet for Energistyrelsen af konsulentvirksomheden Birch & Krogboe i 2006 peger på et samlet årligt besparelsespotentiale i regioner og kommuner på knap 100 millioner kroner, hvis investeringerne skal betale sig tilbage på under fem år. 

Hvis tilbagebetalingen sættes til 10 år, er potentialet over 150 millioner kroner årligt. Kommunerne var på det tidspunkt ansvarlig for knap 80 procent af de bygninger, der indgik i beregningerne, hvilket kan give et fingerpeg om, hvordan besparelserne kan fordeles mellem regioner og kommuner.  

En halv milliard på skoler

Men større beløb kan være på spil. Især hvis man ser på energibesparelser i et perspektiv, der rækker udover de ti år. Skive Kommune har eksempelvis investeret 38,6 millioner kroner i energibesparende foranstaltninger fra 1983 til 2008, og kommunen anslår, at det i samme periode har betydet økonomisk besparelse på 54 millioner kroner.

I en rapport fra DTU fra 2008 anslås det, at energiforbruget i den samlede offentlige bygningsmasse kan reduceres med 74 procent. Det vil kræve investeringer på knap 3 milliarder kroner om året, hvis reduktionen skal opnås inden 2020. Til gengæld vil de årlige energibesparelser blive på små fire milliarder kroner.

Og ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan energirenovering spare 500 millioner kroner årligt blot på folkeskolernes energiforbrug og samtidig forbedre skolerne indeklima markant. Det vil vel at mærke kræve investeringer for 11 milliarder kroner, så der først efter 22 år vil være store økonomiske gevinster at hente.

Manglende langsigtede betragtninger kan derfor være en stopklods for at opnå de største besparelser.  Danmarks Naturfredningsforenings klimamedarbejder Christian Poll opleverer det som en afgørende hurdle, når han sparrer med klimakommuner om deres indsats, at tidshorisonten for tilbagebetaling ofte ikke er længere end fire til fem år.

”Der mangler en mekanisme i det kommunale system, der i højere grad gør det til en okay betragtning at sige, at man gør lidt ekstra for at spare på energien, selvom det måske først betaler sig tilbage over energiregningen på 15 til 20 år,” siger Christian Poll. 

Mange bække små …

Ofte kan ambitioner om energiforbedrende tiltag være til stede, når der eksempelvis planlægges at bygge nyt. Men når så byggeriet sættes i værk, risikerer de langsigtede besparelser at tabe til kortsigtede økonomiske hensyn.

”Der kan være en tendens til, at kommuner tænker meget på det her i planlægningsfasen. Men når projektet så ruller, og økonomien bliver presset, så er der mange eksempler på, at de smarte energiløsninger prioriteres fra,” siger Anders Hjorth Jensen, projektleder ved Center for Energibesparelser. 

Når det gælder de fleste kommuners indsats, så er der på nuværende tidspunkt tale om mange enkeltstående og løsrevne projekter, der hver især yder deres små bidrag. Men som man siger om de mange små bække, så bliver de hurtigt til en stor å. Det kræver imidlertid bare, at man får dem til at løbe i samme retning.

”Der er et behov for at få kommunerne til at tænke mere i helheder. Både internt i kommunerne og på tværs af dem. Nogle projekter giver god mening, hvis man ser på dem isoleret lokalt. Men når man ser på dem i en kommunal eller regional helhed, så er det måske ikke så smart samfundsøkonomisk,” siger Søren Dyck-Madsen. Han er energi- og klimamedarbejder ved Det Økologiske Råd, som senere på måneden inviterer til en konference med fokus på kommunale energibesparelser.

Gode råd fra 

Center for Energibesparelser 

Projektleder Anders Hjort Jensen: ”Særligt gamle skoler med gamle varme- og ventilationsanlæg kan der hentes meget på. De her ventilationsanlæg, der er utidssvarende, og som kører hele tiden, er et rigtig godt eksempel på, hvor man kan hente ganske store besparelser. Det er en kolossal energiforbruger, som man med relativt enkle midler kan gøre noget ved. 

Det samme gælder belysning og for it og servere, der bare står og kører, også om natten. It-centret i Herning Kommune har eksempelvis sparet 615.000 kr. årligt ved at reducere 200 servere til 6.  Det er nogle af de områder, hvor indsatsen kræver et minimum af investeringer, uden at det betyder lavere komfort. 

Herudover skal de grønne indkøb prioriteres. Det stiller krav til, at indkøbsafdelingen ikke bare måles på, hvor billige indkøb de gør. Produktets levetidsomkostninger er afgørende, ikke dets anskaffelsespris.”

Fredensborg 

– den nye elev i energiklassen

Bedre sent end aldrig, lyder det fra Fredensborg. Her er man netop kommet i gang med et systematisk arbejde med energibesparelser. Der er indgået en kurveknækker-aftale med Center for Energibesparelser, og der er oprettet et klimasekretariat, der på tværs af kommunens forskellige forvaltninger skal stå for en bred indsats for bl.a. at spare på energien.

”En af udfordringerne for en kommune, der starter på det her, er noget så simpelt som at finde nøglerne til elskabet. Simpelthen finde alle vores målere og finde ud af, om de overhovedet måler det rigtige,” siger miljø- og klimachef Christian Ibsen.

Når data er på plads, skal der prioriteres i indsatsen. De lavest hængende frugter skal plukkes først, men der skal samtidig være strategisk fokus på projekter, der måske først betaler sig tilbage efter 25 år.

Skive 

– duksen udi vedvarende energi

Da Skive i 2008 blev udnævnt til energiby, var det på baggrund af over 20 års arbejde med at finde besparelser på det kommunale energiforbrug. Sidst i april tog byrådet endnu et skridt ud i en fossilfri fremtid med vedtagelsen af en strategi for at gøre hele kommunen CO2-neutral i 2029. 

Kommunens eget forbrug skal reduceres yderligt med endnu mere vedvarende energi (VE) på de forskellige institutioner. Ved udgangen af året vil 60 institutioner få en del af deres forsyning fra et sådan anlæg. Bla. har en skole Danmarks største solfangeranlæg, og kommunen er klar med investeringer på 50 mio. til et nyt anlæg på 10.000 kvm. 

Herudover skal der rejses to kommunale vindmøller. Overskuddet herfra går til yderlige investeringer i energibesparende projekter og vedvarende energi, som så kan komme kommunekassen til gavn.

Middelfart 

– et offentlig-privat anliggende

Middelfart er den første kommune i landet til at indgå et stort såkaldt ESCO-projekt, hvor stort set alle 100 kommunale bygninger skal energirenoveres. ESCO (Energi Service Company) er et samarbejde med en privat virksomhed, der garanterer en besparelse af en vis størrelse. For Middelfarts vedkommende hed virksomheden TAC (nu Schneider), som garanterer en besparelse på 21 pct. Der bliver investeret 44 mio. kr. på halvandet år, og det vil snart komme til at give resultater.

”Vi havde hverken kompetencen eller midlerne til selv at gennemføre et så stort projekt så hurtigt, som den her model gav os mulighed for. Så det er en måde at få lavet en hurtig energioptimering. Og modellen kan køre i sit eget finansielle kredsløb, så det ikke skal blandes ind i vores øvrige budgetter,” siger klimachef Morten Westergaard.

Hedensted 

– ny ­standard for skolebyggeri

En ny skole skulle bygges til de største elever fra fire mindre skoler. ’Skolen i Midten’ blev et byggeri, der årligt vil kunne spare kommunen for i omegnen af 2,5 mio. kr. på energiregningen. Der er tale om et kompromisløst forsøg på at bygge det hele i energiklasse 1 eller bedre. Skolen har plads til 300 elever, og den bruger samlet set lige så meget energi per elev, som en tidligere klasse på 30 elever brugte. Og selvom prisen på lige over 40 mio. kr. er blevet presset op af de tekniske energibesparende løsninger, mener ingeniør Conor Leerhøy ikke, at der var nogen vej udenom.

”Når der skal bygges en ny skole, så skal man jo tænke på, at den minimum står der i 30 år. Og så kan det jo ikke svare sig at lade være.”