Lagerbygningen hos logistikfirmaet Bryde & Sønner A/S springer ikke i øjnene. En stor, firkantet kasse i et industriområde i Herlev nordvest for København. Men bygningen rummer en af de gode historier, som Københavns Kommune takket være sin grønne indkøbspolitik er blevet i stand til at fortælle. Da kommunen udbød sine flytteopgaver, krævede man blandt andet, at flyttekasserne skulle laves af 60 procent genbrugspap, at man ikke brugte PVC, og at man arbejdede aktivt for at mindske miljøbelastningen. Og så skulle man lave et grønt regnskab. Nu er alle flyttekasser af FSC-certificeret genbrugspap, og lagerhallen og de tilhørende kontorer bliver oplyst af 3.-generations LED-belysning. Investeringen i den nye belysning er en direkte konsekvens af netop det miljøregnskab, som virksomheden fik pålagt at lave. Udskiftningen sikrer, at virksomheden kan reducere CO2-udledningen med 24 ton og spare knap 60.000 kroner om året; og så er pengene i øvrigt tjent hjem på mindre end fem år.

- De grønne krav har haft en positiv effekt. Det er motiverende at skulle gøre det bedre, og det har skærpet vores analyse af de forbrugsomkostninger, vi har, siger bestyrelsesformand Michael Bille Larsen, der også kan glæde sig over, at Bryde & Sønner var blandt de fire  nominerede, da Den Grønne Indkøbspris blev uddelt 6. november.

Grøn for milliarder

Hvert år køber Københavns Kommune varer og tjenesteydelser for mere end 11 milliarder kroner, så der ligger et stort potentiale i at stille krav om bæredygtighed. Det udnytter man med den tværgående enhed ‘Team Grønne Indkøb’, som hjælper alle kommunens forvaltninger med at indarbejde relevante miljø- og klimakrav ved udbud og indkøb.

- På sigt kan det være med til at gøre produkterne billigere og virksomhederne mere konkurrencedygtige, at vi blandt andet hjælper dem med at få en større miljøbevidsthed, siger miljø- og klimarådgiver Thomas A. Christensen.

Indtil videre har de bæredygtige indkøb været med til at sikre, at næsten to ud af tre af kommunens personbiler nu er el- eller brintbiler, og målet er, at alle skal være det inden 2025. Samtidig var 83 procent af alle kommunes indkøb af fødevarer i 2014 økologisk – også her har kommunens fokus været med til at flytte markedet.

- Da vi startede med at købe økologisk, kunne man ikke få meget halvfabrikata til storkøkkener, men vi har været med til at udvikle markedet, siger Thomas A. Christensen. Satsningen har krævet en politisk vilje til at turde prioritere andet end pris, og teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) mener, det er kommunernes opgave at gå forrest.

- Som kommune skal vi ikke blot stille krav til andre om at sikre et godt miljø og klima. Vi skal selv gå forrest og tage ansvar ved at stille krav. Det koster måske lidt ekstra, men til gengæld får vi nogle varer og tjenesteydelser, som vi kan stå inde for, siger Morten Kabell.

Kommunal kontrol

Mens indarbejdelsen af krav om bæredygtighed er første skridt, er det også afgørende, at kommunen sikrer, at leverandørerne overholder det, de har forpligtet sig til. Sidste år etablerede Københavns Kommune en kontrolinstans med særligt fokus på at holde øje med virksomhedernes miljø- og klimaindsats. På den måde vil man komme det forhold til livs, at man giver ordrer til firmaer, der kun lever op til kravene på papiret og ikke i virkeligheden.

- Det er enormt vigtigt, at leverandørerne ved, at der er sandsynlighed for, at vi kommer forbi. At det ikke bare er noget, vi siger, men også noget, vi følger op på, siger Thomas A. Christensen.

Og her har hovedstaden særlige muligheder, fordi den råder over flere ressourcer og indgår flere købsaftaler end nogen anden.