Sejr fører normalt til glæde. Men sådan er det ikke for Klaus Schlichter, der ejer Lynettens Bådservice. I juni fik han ellers Konkurrencerådets ord for, at Tårnby Kommune siden 2004 har udlejet lokaler til konkurrenten Hellers Yachtværft ApS under markedspris i strid med konkurrencelovens § 11a. Den mindste vurdering lyder på, at Hellers Yachtværft har modtaget mere end 900.000 kroner i konkurrenceforvridende støtte. Nu skal virksomheden betale 80.000 kroner tilbage.

”Det er at gøre grin med os alle sammen,” siger Klaus Schlichter, der bestemt ikke føler, at retfærdigheden er sket fyldest.

”Den viser, at en kommune næsten risikofrit kan se bort fra § 11a, da konsekvenserne ved en overtrædelse er overskuelige og har ringe afskrækkelseseffekt,” siger han.

Og der er tale om en lempelig sanktion, vurderer juridisk lektor med speciale i konkurrenceret, Sune Troels Poulsen, fra Københavns Universitet.

”De er sluppet overordentligt billigt,” siger han.

Streng linje i EU
Afgørelsen fra Konkurrencerådet er den første af sin slags og betragtes derfor som en principiel dom, der kan skabe præcedens fremadrettet for brud på konkurrencelovens § 11a.

“Det er klart, at hvis det skal forestille at være den måde, som man vil praktisere § 11a på i al fremtid, så er den noget udvandet”
Karen Dyekjær, advokat med speciale i konkurrenceret

Fra EU’s side er der fuldstændigt utvetydigt lagt op til, at der skal ske fuld tilbagebetaling, når en privat virksomhed er blevet begunstiget af ulovlig støtte. Udgangspunktet er det samme i Danmark, slår Konkurrencerådet fast i sin afgørelse. Alligevel vælger rådet kun at påbyde tilbagebetaling af en tiendedel af det beløb, som ikke er forældet.

”Det er klart, at hvis det skal forestille at være den måde, som man vil praktisere § 11a på i al fremtid, så er den noget udvandet,” siger Karen Dyekjær, advokat med speciale i konkurrenceret og tidligere formand gennem ti år for Dansk Forening for Konkurrenceret.

Konkurrencerådet lægger i sin afgørelse vægt på god tro, og at Hellers Yachtværft er en mindre næringsdrivende. I en meddelelse fra Kommissionen om håndhævelse af statsstøtteregler bør det ellers ikke være formildende omstændigheder.

”Ifølge Domstolens retspraksis kan en modtager af ulovligt ydet støtte principielt ikke påberåbe sig en berettiget forventning som beskyttelse mod et tilbagesøgningskrav fra Kommissionen.”
I meddelelsen fra 2009 skriver Kommissionen ligeledes, at tilbagebetaling ikke bør påvirkes af støttemodtagerens økonomiske forhold.

”Den er i modstrid med EU’s principper, hvad angår god tro, og at man tager hensyn til, at det også er synd for manden,” siger Karen Dyekjær.

En øjenåbner
Sune Troels Poulsen vurderer da også, at sagen 'passer skidt til EU-praksis'. Både Sune Troels Poulsen og Karen Dyekjær tror derfor, at sagen mere skal ses som første skridt i en generel hårdere kurs mod ulovlig offentlig støtte i tråd med EU’s retspraksis. En blid første advarsel om, at myndighederne i Danmark nu følger op på, om kommuner udlejer og sælger på markedsvilkår.

Vicedirektør i Konkurrencestyrelsen Kim Sparlund vil ikke udtale sig om fremtidig praksis, men bekræfter, at sagen bliver betragtet som en øjenåbner.

”Det har selvfølgelig spillet ind, at det er den første afgørelse, og at det er et område, hvor det ikke har været normalt antaget, at det er noget, som vi ville interessere os for,” siger Kim Sparlund, der understreger, at sagen er meget konkret begrundet.

Afgørelsen er sendt videre til Konkurrenceankenævnet.