Det her er ikke et prangende repræsentationslokale – det er et arbejdsrum, slår det én som noget af det første. På de to vinkelstillede skriveborde tæller jeg 12 bunker papirer, dokumenter og avisudklip i plastikchartekker – flere af dem 20-30 cm høje. Dertil fire-fem bunker i vindueskarmene. Men det virker ikke kaotisk eller rodet. Der ser ud til at være orden i sagerne.

Middelfarts rådhus ligger 300-400 meter fra havnen, og udsigten domineres af ’Kulturøen’, Middelfarts stolthed, en spektakulær og markant bygning med skæve vinkler og mange kanter og hjørner. I baggrunden ses Lillebælt med den nye Lillebæltsbro.

Men mod forventning er der ikke udsigt til bæltet fra borgmester Steen Dahlstrøms (S) kontor. Det er den langt sjældnere brugte byrådssal, der har plads med udsigt. Han må nøjes med udsigten til en nyere gulstensbygning, der er kommet til, efter at rådhuset blev bygget i 1969, og som blandt andet rummer jobcentret.

Fra stolen ved skrivebordene kan han lige skimte et hjørne af havnen. Stolen –  høj, i stål og rødt læder – er en historie i sig selv.

- Den har jeg arvet fra min forgænger, siger borgmesteren. Den er blevet ombetrukket – så kan borgerne se, at vi ikke rutter med pengene her i Middelfart, siger han på sit umiskendelige fynsk og ler hjerteligt.

 Middelfart rutter sandt for dyden heller ikke med borgmestrene. Forgængeren i den solide kontorstol, Herman Jensen (S), var borgmester i 24 år, før han i 1986 overlod posten til Steen Dahlstrøm – for 27 år siden. I alt har Middelfart kun haft fire borgmestre de seneste 96 år. Og Steen Dahlstrøm er lige nu den længstsiddende danske borgmester. Borgerne i den vestfynske kommune kan åbenbart lide ro og stabilitet – det er ikke her, man finder ulmende oprør, vilde eksperimenter eller omvæltninger.

Socialdemokraterne har siddet på borgmesterposten i alle de 96 år – i perioder med absolut flertal – som for eksempel 2002-05. Ved seneste kommunalvalg fik hans parti 37 procent af stemmerne, og selv erobrede han 2.191 personlige stemmer – næststørste stemmesluger måtte nøjes med 279. Steen Dahlstrøm regerer på en meget bred konstituering, og bag det nylig vedtagne budget står der også et meget bredt flertal.

- Jeg har altid lagt vægt på brede konstitueringer og forlig – for eksempel har der kun været enkelte budgetforlig, hvor der har været nogen i byrådet, der stod udenfor. Flertallet skal tage hensyn til mindretallet, men mindretallet skal også have respekt for flertallet. Og jeg mener, det er helt grundlæggende vigtigt, at folk – og ikke mindst lokalpolitikere – tænker positivt og konstruktivt – ikke negativt og fordomsfuldt, siger Steen Dahlstrøm.

Skifte hjælper ikke noget

Borgmesteren er den inkarnerede fynbo, gennemført optimist med let til latter og positiv og konstruktiv tilgang til tingene som noget nær sit ideologiske fundament. Det er ikke hos ham, man får skarpe politiske udfald eller kritik af politikerkolleger – heller ikke dem på Christiansborg.

Og det selvom han – som hans socialdemokratiske borgmesterkolleger i landets kommuner – har gode grunde til at imødese det kommende kommunalvalg med nervøsitet. Partiets situation på Borgen og i meningsmålingerne ser så dyster ud, at der forventelig vil være kommuner, hvor selv den stærkeste borgmestereffekt ikke vil kunne dæmme op for socialdemokratisk vælgertilbagegang.

Dahlstrøm bliver for første gang rigtig ivrig og taler indtrængende om det parti, der har været hans, så længe han har tænkt i politiske baner. Men han udtrykker sig stadig meget diplomatisk og kommer ikke med udsagn, der for alvor har kant.

- Lige for øjeblikket synes jeg, det er lidt uretfærdigt med den behandling, regeringen får i offentligheden. Regeringen har jo for alvor – i modsætning til den forrige regering – sat sig i spidsen for den nødvendige reformpolitik. Det kan godt give modvind, så man ser lidt forpjusket ud, og det kaster pressen sig over, siger han.

- Jeg mener, regeringens strategi er den helt rigtige med reformer og samarbejde over midten. Den har dygtige økonomiske ministre, og det er da ikke til at komme udenom – man MÅ da sætte tæring efter næring!

Nu er Steen Dahlstrøm rigtig ivrig og insisterende. Og det er ikke fra hans kant, der vil komme krav om forandring og måske ligefrem udskiftning i partitoppen.

- Formandsskifte? Den hest sætter jeg mig ikke på! Det løser ingen problemer at skifte formand – og det giver ikke vælgerfremgang. Se bare på eksempler fra forskellige partier i den politiske historie.

Lidt ulydig kan Steen Dahlstrøm dog godt være, hvis han synes, noget er helt hen i vejret. For eksempel udligningsordningen, som 39 kommuner har larmet for at få en reform af. Det førte ikke til en egentlig reform som ønsket, men der kom en række ændringer.

- Det er da ikke alt, regeringen har lavet, jeg har været lykkelig for. Jeg har jo selv været talsmand for de 39 kommuner. Og selv om jeg ikke fik de penge, jeg gerne ville have haft til Middelfart, så fik vi da noget ud af det. Nogle af de ting, der var fuldkommen skæve, er blevet rettet op. Men der er da stadig mærkværdigheder, hvor udkantskommuner mistede penge. Men jeg har respekt for demokratiske beslutninger, siger den artige socialdemokrat.

Og udsigten til det kommende kommunalvalg gør ham ikke søvnløs.

- Hvis man er bange for at gå til valg, så skal man lade være med at stille op. For det mærker vælgerne, siger Dahlstrøm, der nok ved, at Socialdemokraternes aktuelle situation kan få indflydelse på valget i Middelfart. Men han tror mere, at det, vælgerne belønner, er om samarbejdet i byrådet fungerer – og det er jo borgmesterens ansvar, siger han.

- Jeg gik og talte på knapper. 27 år som borgmester er jo en del. Jeg er lige blevet 62, og jeg føler mig fit for fight. Jeg synes stadig, det er sjovt – at det er verdens bedste job. Og når vi politikere går og siger, at borgerne skal blive ved at arbejde noget længere, så må jeg jo også selv gøre det, siger Steen Dahlstrøm og ler endnu engang.

Det samme job

Med 27 år på borgmesterposten har han gennemlevet store forandringer på første parket. Kommunalreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev til 98, betød for Middelfart sammenlægning med to små vestfynske kommuner, Ejby og Nørre Aaby. Men det har efter Steen Dahlstrøms mening ikke ændret væsentligt på borgmesterens arbejde.

- Jeg synes ikke, opgaverne har ændret sig væsentligt. Man skal stadig få det politiske arbejde i kommunen til at fungere og sikre, at det tager udgangspunkt i borgernes behov og situation. Og så skal man tage strategiske initiativer, der sikrer udvikling og sammenhængskraft.

- Og det er præcis det, der har bragt os godt gennem skabelsen af storkommunen. Jeg synes, det er lykkedes at skabe en sammenhængskraft, og borgerne har i høj grad lagt fordomme om ’dem oppe på kommunen’ væk. Vi har lagt mange kræfter i at inddrage lokale grupper, og hvert lokalsamfund har fået midler til at lave sin egen udviklingsplan. Det er ni landsbyer lige nu i gang med, og den slags giver selvforståelse og sammenhængskraft. Det har hjulpet os godt ind i den nye storkommune.

- Men selvfølgelig er der mange, der føler, kommunen nu er længere væk, erkender borgmesteren.

Statens ønske er naivt

Han erkender også, at der er sket store forandringer. Den større kommune har betydet, at arbejdet har måttet professionaliseres yderligere. Det betyder tættere samspil med direktion og administration. Men samtidig også mindre borgmesterinvolvering i enkeltsager og konkrete afgørelser, og det ser han som et gode.

Og så har den teknologiske udvikling betydet, at tempoet på borgmesterkontoret er højere, ligesom de nye kommunikationsmidler giver kortere afstand mellem borgmester og borgere og virksomheder.

Overordnet set synes Steen Dahlstrøm, at forandringerne har givet et mere alsidigt og levende lokaldemokrati. Men han erkender også, at statens appetit på at styre er blevet større.

- Statens ønske om at regulere og styre ned i detaljen er stor. Men den tankegang er præget af naivitet. Det er hverken muligt eller fornuftigt at styre et udviklet samfund som det danske gennem regler, justeringer af refusionsprocenter, sanktionslovgivning og så videre. Tror man på det, så kvæler man al virketrang og driften til udvikling – se bare på erfaringerne fra det gamle Østeuropa, siger han, men skynder sig at tilføje, at han synes, der stadig er en masse, kommunalpolitikerne kan sætte deres præg på. 

Tilbage til personen Steen Dahlstrøm. Han er den mest udprægede hjemmefødning, der næsten tænkes kan. I hans CV kan man ikke finde en kortere eller længere periode, hvor han ikke har boet i sin fødeby Middelfart. Efter barndom og skolegang på Østre Skole, få hundrede meter fra hans borgmesterkontor, gik han i gymnasiet i Fredericia. Og 1971-75 tog han til Kolding for at få en læreruddannelse. Men stadig med bopæl i Middelfart.

Efter bestået lærereksamen søgte han job på sin gamle skole, men fik af skoleinspektøren at vide, at han vist ville have godt af at se sig lidt om i verden udenfor Middelfart og søge lærerstilling andre steder. Det lykkedes ikke, og da Østre Skole efter sommerferien stod og manglede en lærer, blev han ansat.

Her var han så i ti år. I 1981 stillede han for første gang op til byrådet og blev valgt. Og i 1986 gik den gamle borgmester på pension, og Steen Dahlstrøm stillede op til kampvalg mod to andre om at blive borgmesterkandidat. Han blev valgt i første valg-runde, vandt kommunalvalget og blev landets dengang yngste borgmester på bare 34 år.

Skorstensfejeren

Og hvordan gik det så til, at han overhovedet blev politiker?

- Jeg kommer fra et hjem, hvor alt muligt – ikke mindst politik – blev diskuteret. Min far var byrådskandidat for De Radikale, mens min mormor var glødende socialdemokrat, og det er nok hende, der smittede mig. Jeg husker, at når hun skulle have besøg af skortensfejeren, så sagde hun på forhånd til mig, at jeg skulle være stille, når han kom. Og så diskuterede de politik, mens jeg lyttede. Og jeg forstod jo, at politik – det er vigtigt!

- Og sjovt nok, skorstensfejeren blev senere borgmester, og det var ham – Herman Jensen – jeg i 1986 afløste.

Steen Dahlstrøm taler aldrig om at blive sur – ved en sjælden lejlighed om at blive ’halvsur’.

- Jeg kan da godt blive ’halvsur’ – når for eksempel en indstilling fra en forvaltning er uklar. Men en politiker skal i øvrigt aldrig blive sur. Man skal i hvert fald ikke vise det, tilføjer han efter en kort pause. Og hvis folk ikke er konstruktive, men blot kværulantiske eller ’Rasmus Modsat’, så kan jeg godt tage grovfilen frem. Det nytter jo ikke noget, at en borgmester er en vatnisse.

- Selvfølgelig har jeg været ude for skuffelser, eller at folk er blevet sure på mig. Men jeg tror, jeg har fortrængt det. Jeg er et positivt menneske, der ryster skuffelserne af mig – det tror jeg er en af hemmelighederne ved at være en robust borgmester. 

Da jeg tager afsked, er det i mellemtiden blevet regnvejr, og Steen Dahlstrøm indleder jagten på en Middelfart-paraply. Men forgæves og til sidst finder han en i sin garderobe – fra Fredericia Kommune. Dér har der just ikke hersket samme stabilitet og ro omkring borgmesterposten. Men det er jo en helt anden historie. Desuden blæser det for meget til, at man kan bruge en paraply.