Et sundt tal. Sådan siger Ulrik Kjær, kommunalforsker ved Syddansk Universitet, da Kommunen præsenterer ham for avisens gennemgang af samtlige 179 folketingsmedlemmers cv’er, som viser, at 43 procent – eksklusive de grønlandske og færøske repræsentanter – har eller har haft tillidshverv i kommunalpolitik:

”Det er et fint og sundt antal. Og faktisk ret sjovt, for det er det samme i dag, som da man startede,” siger Ulrik Kjær. Han peger på, at der i 1849 – da man samlede det første Folketing – var 37 procent af de valgte, der kom fra sogneråd, amtsråd eller byråd. 

Siden er MF'ernes kommunale karriere gået i bølger. I 1918 toppede den – her havde 65 procent af Folketinget kommunalpolitisk baggrund, mens tallet kun var 28 procent i 1973.

Men Ulrik Kjær mener ikke, at procenterne er afgørende: 

”Så længe nogle enkelte i hvert parti kan give det kommunale virkelighedstjek, så betyder procentfordelingen ikke noget.”

V og K mest kommunale

Kommunens gennemgang viser, at i V og K’s folketingsgrupper har over halvdelen en fortid i kommunalpolitik, mens der hos S og SF kun er en tredjedel med kommunale rødder. Det er ifølge Ulrik Kjær helt naturligt:

 ”Venstre er nok Danmarks mest kommunale parti og har altid været stærkt repræsenteret i landkommunerne, mens et parti som Dansk Folkeparti sjældent bliver fodret fra de lokale afdelinger.”

Men i DF’s folketingsgruppe i dag har 11 ud af 24 bånd til byrådene. Ulrik Kjær forklarer det høje tal med, at der ved sidste valg var flere folketingsmedlemmer fra DF, der stillede op i kommunerne.