Ni år i københavnsk politik, heraf fem som borgmester. Det var, hvad det i denne omgang blev til for den skuespilleruddannede radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Klaus Bondam, som siger farvel til København og goddag til Bruxelles, når han den 1. januar tiltræder stillingen som institutleder ved Det Danske Kulturinstitut, der dækker Belgien, Holland og Luxemburg. 

Betyder det et endeligt farvel til dansk politik? Jeg bliver 47 i næste uge, og de år har lært mig, at man aldrig skal sige aldrig. Men jeg kredser om de samme ting; at skabe netværk, dialog og en platform for at snakke om, hvordan vi udvikler vores samfund. Det ligger både i skuespillet, kunsten, teateret og politikken og i Det Danske Kulturinstituts arbejde.

Hvad er du mest stolt over at have opnået i dine ni år i københavnsk politik? Jeg er mest stolt over at få sat cykelpolitikken allerøverst på den politiske dagsorden i København. Og hele dialogen om, hvordan vi skal indrette vores byer. Det handler jo i bund og grund også om, hvordan vi omgås hinanden, og hvad det er for nogle rum og rammer, vi skaber for hinanden. 

Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med dit nye job? Jeg glæder mig til at arbejde i en international sammenhæng. Og så glæder jeg mig rigtig meget til at lære tre andre lande at kende og få dem helt ind under huden: Jeg glæder mig til at leve og bo i en fremmed by og finde ud af, hvordan man navigerer rundt og er borger dér. 

Hvad har været din bedste oplevelse i ugens løb? Det bedste har været at kunne sige det her højt: Jeg har vidst det siden 1. oktober, men der har været en række ting, som først skulle falde på plads, blandt andet en forhåndsgodkendelse fra SKAT. Alt det er nu i orden. Så det var en enorm lettelse at sige det højt.

Hvad er du rigtig god til? Jeg er ekstremt nysgerrig og har humor. Og det er både godt i politik og mange andre steder. Men somme tider er jeg måske også lidt for nysgerrig: Jeg spørger og spørger og spørger. 

Hvad er du rigtig dårlig til? Jeg er rastløs, så store, tykke rapporter kan slå mig omkuld; nogle gange ville jeg da godt være bedre til det, men jeg samler min information på andre måder og får altid den information, jeg skal have. 

Hvor ser du dig selv om ti år? Ha, ha! For tre måneder siden vidste jeg ikke, at jeg ville stå her i dag! Jeg har skiftet karriere i hvert fald hvert ottende år, så jeg vil ikke spå om, hvor jeg er om ti år.