At samarbejdet mellem 'siloerne' i det offentliges indsats på psykiatri- og socialområdet har behov for et boost, en ny kickstart eller hvilket buzz-word, der nu er oppe, var der bred tilslutning til blandt aktører og publikum under en psykiatridebat på Folkemødet.

De var der allesammen: Brugeren, der savnede mere tid til samtaler med overlægen end en halv time hveranden uge. Psykologformanden, der savnede anerkendelse af sine kollegers kompetencer, så de kunne aflaste travle overlæger. Kommunalpolitikeren, der efterlyste hurtigere udredninger fra regionen. Overlægen, der brugte alt, alt for megen tid på at skrive journaler og savnede sekretærhjælp. Pårørendeformanden, der kritiserede alt for høje genindlæggelsesprocenter. Og regionspolitikeren, der om noget savner en større indsats for at udvikle på samarbejdet – i psykiatrien og mellem region og kommuner.

For samarbejdet mellem de to instanser, der begge har ansvar og forpligtelser for den enkelte psykiatribruger – ikke mindst med sociale problemer indover – lyder til at være stærkt påkrævet, efter diskussionerne at dømme i Region Hovedstadens telt på Kæmpestranden under Folkemødet.

Som en af dem, der forsøger at samle tråde – og også står for skud – på området, beskrev formand for Region Hovedstadens psykiatri- og socialudvalg Arly Eskildsen en psykiatri, der først og fremmest er i forandring mod i lang langt højere grad at tage udgangspunkt i den enkelte patient, og hvordan han er ude for at se intentioner om at 'inddrage patienten':

- Det er da ikke patienterne, der skal inddrages. Det er dem, det handler om. Men de pårørende og netværkene skal derimod inddrages.

Det er sådan det foregår
Det gav en indvending fra Hillerød-overlæge Christian Nørregaard, der forsikrede, at det da er sådan, det foregår i dag:

- Vores problem er i langt højere grad, at vi er begravet i bureaukrati. Vi skal selv skrive vores journaler – hvad med at ansætte nogle sekretærer? Al den overordnede snak fra politikerne er varm luft. De kender ikke til praksis.

Arly Eskildsen holdt fast i, at erfaringen fra mange brugere rent faktisk er at blive overset, og at der bliver talt hen over hovedet på dem:

- Forpinte, opkørte patienter skal selvfølgelig ha' hurtig behandling her og nu, men ellers er det ikke i orden blot at bedøve dem. Man bliver ikke rask af at ligge i en seng, men man skal ha' en behandling baseret på respekt, anerkendelse og ligeværd. Vores aktivitetsniveau er steget med 40 pct. de seneste år, men finansieringen kun med 15 pct.

Man kan komme sig
Formand for Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvvalget Susanne Palsig (SF) fra Gladsaxe Kommune var helt med på en udvidelse af puljen: Gerne tre gange så meget som nu.

- Vi har i Gladsaxe budt ind på nogle af de projekter, der er midler til i den aktuelle pulje, men der er klart brug for mere. Og så bør der ikke mindst satses på flere udredninger af patienter – og det gælder ikke kun børne- og ungepsykiatrien.

Det fik Eskildsen til at minde om ny forskning, der gør op med vanetænkning om 'en gang psykisk syg – altid psykisk syg', for det er muligt at komme sig:

- International forskning inden for skizofreni viser en genindlæggelsesprocent, der kan gå fra 65 til 40 pct., hvis man ikke blot satser på medicinering. Og helt ned til 9 pct. i de tilfælde, hvor de professionelle også inddrager pårørende og netværk.

På mødet fremgik, at den aktuelle genindlæggelsesprocent på landets psykiatriiske afdelinger er på 20, og i Hovedstaden på 21.