Det er tydeligt for alle, at handicaprådene har indflydelse, når der kommer en ny rampe op i svømmehallen. Det er til gengæld ikke så tydeligt, hvorvidt rådene har haft indflydelse på at flere elever med spastisk lammelse gennemfører folkeskolen med 9. klasses afgangseksamen. Det er heller ikke altid tydeligt, at handicaprådet måske har været medvirkende årsag til, at flere med funktionsnedsættelser deltager i offentlige arrangementer.

Forskellen på de tre eksempler er, at det første er så konkret, at alle ser det, mens der skal statistik til at vise, om der sker en udvikling på de andre to områder. Og det er der alt for sjældent, konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport, hvori de opfordrer til mere data og statistik på handicapområdet.

Instituttet, der blandt andet har til opgave at fremme, sikre og overvåge, at Danmark gennemfører FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, har i forbindelse med rapporten gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at rådsmedlemmerne især oplever, at det er svært at få indflydelse på områder som politisk deltagelse og bekæmpelse af diskrimination, mens det er nemmere at få bygget en rampe til biblioteket eller fjerne andre fysiske barrierer.

Derfor opfordrer de nu kommunerne samt Social- og Indenrigsministeriet til at udvikle en række indikatorer, som der kan måles statistisk på. Både for at gøre det lettere for kommunerne at udvikle handlingsplaner på området, men også for at kommunerne kan måle på, om der sker en udvikling på området.

- Ved at følge handicapområdet gennem statistik vil det blive tydeligere for kommunale beslutningstagere, hvor de væsentligste udfordringer på handicapområdet ligger. Statistik kan være med til at sætte klare og fælles mål og dermed understøtte, at en kommunes handicappolitik faktisk er med til at forbedre forholdene for den del af kommunens borgere, der har et handicap, siger Signe Stensgaard Sørensen, specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og forfatter til rapporten.

Ingen sammenligninger

Et af de steder, hvor Institut for Menneskerettigheder ser en mulighed for at sætte ind i forhold til at få mere data på handicapområdet, er i forhold til de konkrete måltal, nogle kommuner har indskrevet i deres handicappolitik. Men det er ikke ensbetydende med, at tallene skal bruges til at sammenligne indsatserne på tværs af kommunegrænsen.

- Handicaprådene har ikke et ønske om, at man skal kunne sammenligne kommunerne. I stedet ønsker de at få nogle tal for, hvor deres egen kommune er henne. Tallene vil handicaprådene kunne bruge til at sætte mål for, hvor de mener deres kommune bør være om 2-5 år. På den måde vil kommunerne på en talmæssig baggrund kunne se, om udviklingen går den rette vej.

I undersøgelsen svarer blot 21 procent af medlemmerne af de kommunale handicap-råd, at deres kommunale handleplan for handicappolitikken indeholder måltal. Hertil kommer, at mange svarer, at deres handicappolitik er formuleret vagt, da man pri-mært fokuserer på værdier.

Som når de blinde bokser

Det er rigtig ærgerligt, siger Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer:

- Det ser ud til, at man kan bruge måltallene til at udvikle området. Og hvis det kan være med til at udvikle området, så synes vi bestemt, at der skal måltal til. I det hele taget er handicapområdet tynget af, at der ikke er nok data. Og det medfører jo en situation, der mest minder om, når de blinde slås: De slår ud i luften med argumenter, der skal forestille at repræsentere virkeligheden, men der er ingen, som kender virkeligheden, siger han og henviser til den diskussion, som stod på før sommerferien, hvor Danske Handicaporganisationer og KL ikke kunne blive enige om, hvor høje udgifterne reelt er til handicapområdet, da der heller ikke her foreligger statistik.

Han oplever, at det kan være svært for handicaprådene at få nok indflydelse i kommunerne samtidig med, at det også er svært for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, når de ikke kender den virkelighed, som de skal implementere lovgivning i.

- Så vi må allesammen have en interesse i at vide, hvad der er for nogle data, der er derude. I den store sammenhæng tror jeg, der er tale om basseører til at indsamle data. Og de penge, der bliver brugt, vil hurtigt tjene sig ind igen, fordi man pludselig ved en hel del mere om, hvad det er, man arbejder med. Så jeg tror ikke, det vil være en udgift, man vil være ked af at afholde.

Regering: Mere data på vej

I Venstre bakker socialordfører Carl Holst op om, at der skal være mere statistik på handicapområdet. Ifølge ham er det strategiske arbejde med dataudvikling højt prioriteret i Social- og Indenrigsministeriet. Ministeriet udmønter i øjeblikket en strategi for flere og bedre data på socialområdet.

- På handicapområdet er visionen at få alle kommuner til at levere data til en dækkende statistik om de udsatte voksne og personer med handicap, der modtager ydelser efter serviceloven. Desuden vil vi etablere en ny personstatistik om tildeling af hjælpemidler til personer med handicap samt en personstatistik om børn og unge med handicap, som vi slet ikke har data om i dag, siger Carl Holst.

Det skal ifølge Carl Holst sikre, at kommunerne får større gennemsigtighed i forhold til andre kommuners praksis og bedre vilkår for erfaringsudveksling på tværs af kommunerne.

Alligevel mener regeringen ikke, at der skal udarbejdes måltal for at kvalitetssikre indsatsen for personer med handicap, udtaler socialordføreren, da dette må være op til den enkelte kommune.