Det er snart et år siden, de elektriske løbehjul indtog gader og stræder i en midlertidig forsøgsordning til stor forvirring for mange bykommuner. I slutningen af januar kommer en landsdækkende evaluering, der skal være med til at afgøre, om løbehjulene fortsat skal være lovligt.

Men allerede i foråret begyndte det private rådgivningsfirma Via Trafik på eget initiativ at evaluere løbehjulene. Siden er virksomheden blevet hyret af Færdselsstyrelsen til at hjælpe med den landsdækkende evaluering.

- Vi indsamlede en masse data, som vi analyserer på nu. Her registrerede vi, hvem brugerne er, hvordan de kører på løbehjulene i trafikken, og så har vi sat videokameraer op i en række kryds i Aarhus og København, så vi kan se, om folk fx kører over for rødt lys, siger markedschef i Via Trafik Michael Sørensen.

Han kan ikke afsløre, hvad de nyeste data peger på. Det må vi vente til januar med at høre. Men Via Trafik præsenterer gerne sine resultater fra tiden før, de blev en del af den landsdækkende evaluering.

- Ulykkesrisikoen er ganske høj på løbehjul, og hvis de nu er kommet for at blive, så er det vigtigt, at vi kigger på, hvordan vi kan minimere den risiko ved at tænke nogle løsninger ind. Derfor har vi set på ulykkesdata og lavet litteraturstudier af det, der er skrevet om løbehjul i Danmark og USA. Her er vi kommet frem til 16 mulige tiltag, der kan forhindre ulykker, siger Michael Sørensen.

Eget løbehjul er mere sikkert
Michael Sørensen fortæller, at mange ulykker og uheld sker, når folk lejer et løbehjul for første gang. Det skyldes, at man lige skal vænne sig til at køre på det og lære at navigere mellem gas og bremse på styret og samtidig give signal i trafikken.

- De, der lejer løbehjul, har sjældent sikkerhedsudstyr på som hjelm, og vi ved, at når man lejer noget, er man som regel mindre forsigtig. Fx kører du hårdere, hvis du lejer en bil, end du normalt gør i din egen bil, siger Michael Sørensen.

Men det er også enormt dyrt at leje et løbehjul. Priserne varierer fra udlejer til udlejer, men det koster som regel omkring 30 kr. at låse op og 1,5 kr. i minuttet at bruge.

- Det koster hurtigt en formue, hvis man bruger det som dagligt transportmiddel. Så det kan ofte bedre betale sig at købe sit eget løbehjul, hvis man bruger det dagligt. Derfor ser vi også, at andelen af private løbehjul vokser

Landets elektronikforretninger sælger da også hobevis af el-løbehjul, og det bliver uden tvivl en af de gaver, der kommer til at ligge under mange juletræer i år.

Derfor undersøger Via Trafik også forskellen mellem brugere af eget løbehjul og dem, der lejer. Her tyder det på, at når man selv ejer sit løbehjul, kører man oftere med hjelm.

- I modsætning til dem, der lejer, som er mindre forsigtige og ofte dårligere beskyttet, og de er samtidig mindre trænet i at køre. Det kan være vigtige pointer at huske, når man lovgiver på området.

Forsigtig tilgang virker
Københavns Kommune har flere gange brokket sig over ikke at have værktøjerne til at begrænse løbehjul i byen. Men andre byer som Aarhus, Vejle, Odense og Aalborg har indtil videre ikke haft de samme problemer.

- De andre byer var mere forsigtige. Særligt Aarhus planlagde nogle gode løsninger, og lavede en stram aftale med en løbehjulsudlejer. Siden har de andre byer kopieret Aarhus-modellen, siger Michael Sørensen.

Aarhus aftalte med udlejeren Voi, at løbehjulene skulle indsamles om aftenen, at de kun måtte lejes ud i få områder i byen, og at der kun måtte være et begrænset antal løbehjul. Senere lavede man også fartbegrænsning i områder som gågaden, hvor løbehjulet sætter farten ned til 2 km/t, hvis du kører ind i visse områder.

Alle de gode tiltag gælder dog kun udlejning, og i takt med, at der kommer flere privatejede løbehjul, kan der opstå andre behov for trafikregulering og lovgivning. Men det vil den kommende evaluering fra Færdselsstyrelsen også undersøge.

En ting er dog sikkert: Løbehjulene er voldsomt populære, og de har indtaget de større byer med en hast, som aldrig er set før med andre transportmidler.