Først var han imod afgørende elementer i den nye offentlighedslov. Nu kæmper han som ansvarlig minister for at få de samme – lettere omformulerede – ændringer igennem. Justitsminister Morten Bødskov (S) har fået den tvivlsomme ære at skulle bære en ny lov igennem om offentlighedens adgang til oplysninger om blandt andet regeringens politiske processer.

Men hvor regeringens lovforslag kritiseres bredt for at lukke af og begrænse adgangen til væsentlig viden om regeringens politiske beslutningsgrundlag, så vil det mere entydigt give offentligheden bedre indsigt i de dele af den politiske forvaltning, som ligger uden for centraladministrationen.

Det siger mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere medlem af Offentlighedskommissionen.

- De begrænsninger, der ligger i lovforslaget i forhold til at kunne få aktindsigt, gælder i særlig grad for Slotsholmen. Udvidelserne er i højere grad rettet mod kommunerne, som jo også sidder inde med rigtig mange interessante oplysninger, siger Oluf Jørgensen.

Ny indsigt

Han peger blandt andet på, at der fremadrettet skal gives aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige har en ejerandel på 75 procent eller derover.

Det betyder, at der åbnes op for, at offentligheden kan få et bedre indblik i, hvad der foregår i de mange kommunalt ejede selskaber, der eksempelvis er dannet på forsyningsområdet.

Herudover åbnes der også op for indsigt i KL’s og Danske Regioners arbejde, selvom de i princippet er drevet som private foreninger. Der er dog en væsentlig begrænsning, der afspejler den såkaldte ministerbetjeningsregel, som står helt centralt i kritikken af den nye offentlighedslov.

Ministerbetjeningsreglen undtager i udgangspunktet alle dokumenter fra aktindsigt, hvis de indgår som en del af embedsmændenes rådgivning af ministeren, uanset om dokumentet er udarbejdet internt i departement, i en underliggende styrelse eller i et andet ministerium.

KL's undtagelser

Tilsvarende vil gælde i forhold til KL’s økonomiske forhandlinger med regeringen og forberedelsen af politiske udspil, hvor kommunikationen mellem den enkelte kommune og KL samt KL’s embedsmænd og KL’s bestyrelse vil være undtaget fra aktindsigt.

Det synes Oluf Jørgensen er en ganske rimelig begrænsning at sætte op.

- Der er to parter i de økonomiske forhandlinger. Og staten skal jo ikke bare kunne søge aktindsigt i den kommunikation, der foregår mellem KL’s embedsmænd og lokale forvaltningschefer omkring finpudsning af krav og den slags, siger Oluf Jørgensen.

Trods den øgede åbenhed mener han dog, at der er nogle væsentlige mangler i det nye lovforslag i forhold til den lokale politiske proces.

Her bliver der ikke stillet nogen krav om, at offentligheden skal have bedre indblik i det politiske beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelserne og deres udvalg, men blot givet en mulighed for, at Indenrigsministeriet kan tage spørgsmålet op i debat med KL.

- Den kommunale styrelseslov sikrer ret til indsigt i dagsordner, men ikke mere. Og der er meget forskellig praksis i kommunerne for, om der gives adgang til bilag før møderne. Situationen er helt anderledes i andre lande, vi normalt sammenligner os med, og jeg savner noget mere om det, siger Oluf Jørgensen.

Han henviser særlig til Norge, som har lovkrav om, at bilag og hele sagsfremstillinger inklusive indstillinger fra forvaltningen skal ligge offentligt tilgængeligt før byrådsmøder.