I Danmark er det cool at ryge blandt teenagere. Hver dag begynder 40 nye unge med at ryge, og i aldersgruppen 16-24 vokser rygerandelen, hvilket skiller os ud fra de fleste vesteuropæiske lande. 

En af forklaringerne er et afslappet forhold til rygning i omgivelser med mange unge.

Sommerens musikfestivaler, hvoraf flere har delvist kommunalt ejerskab, har ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet den tvivlsomme ære at være ‘dygtigst’ til at udklække nye rygere, alligevel har ingen af de større af slagsen endnu indført forbud. 

Stadions i Superligaen, hvoraf de fleste er kommunalt ejede, og hvor børn og unge udgør en stor del af publikum, har stærkt varierende rygeregler, og kun fire har eller har planlagt et totalt rygeforbud. I eksempelvis England har rygning til sammenligning været forbudt på alle stadions i landets fire bedste fodboldrækker de seneste 12 år.

Og endelig er rygereglerne på landets idrætsfaciliteter under kommunalt ejerskab for elite og bredde alt andet end klare. 

Det er forbudt at ryge indendørs, men for de udendørs anlæg er det op til de enkelte kommuner at administrere egne regler, og her er der ikke fælles fodslag.

Kommunen.dk har kontaktet alle landets kommuner for at høre om rygeregler på kommunale idrætsanlæg. 48 reagerede på henvendelsen, af dem har 13 forbudt rygning på udendørs anlæg, 14 har restriktioner på rygningen, mens 19 kommuner  - heriblandt landets største, København - tillader udendørs rygning uden specielle forbehold. 

To kommuner har ingen idrætsanlæg, men har al aktivitet placeret i selvejende institutioner, som selv administrerer rygepolitik. 

Svendborg: En rigtig god idé
Ganske tankevækkende har flere af kommunerne uden restriktioner på udendørs idrætsanlæg indført generelle rygeforbud blandt kommunens ansatte.

En af dem er Svendborg, hvor kommunen har gjort det til et særligt fokusområde at øge forebyggelsesindsatsen i forhold til rygning blandt kommunens unge.

Kommunen fik i år tildelt KL’s forebyggelsespris for sit arbejde med sundhed blandt unge, og Svendborg er en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag, og som har en målsætning om helt at fjerne rygning blandt unge under 18 år inden 2030. 

Denne sommer har byrådet besluttet at forbyde rygning for alle kommunens ansatte i arbejdstiden, pauser inklusive, fra august næste år.

Men unge såvel som voksne kan fortsat pulse løs, når de går til idræt.

Hverken i administrationen eller hos politikerne finder man nogen oplagt begrundelse for, hvorfor rygning fortsat er tilladt på kommunale anlæg med mange unge mennesker, men viljen til at ændre på praksis fejler ikke noget.

- Det er jo et oplagt sted at sætte ind, og som kommune har vi pligt til at gå forrest i forhold til at skabe røgfri miljøer for unge. Det er en rigtig god idé, og jeg kan sagtens forestille mig, at det er et område, vi snarest kommer til kigge på, siger Hanne Klit (S), social- og sundhedsudvalgsformand i Svendborg.

Hun ser ikke umiddelbart forhindringer i forhold til indføre rygeforbud på kommunale anlæg, men hun er alligevel tilhænger af, at beslutningen bliver i kommunerne. 

- Jeg tror, man skal være forsigtig med for mange generelle forbud og restriktioner. Jeg vil hellere arbejde gradvist med at gøre områder røgfri og øge bevidstheden om at gøre rygning besværligt blandt de unge og på de steder, hvor de færdes. Det, tror jeg, virker bedst på langt sigt, siger hun.

Kræftens bekæmpelse: Trist og forstemmende
Flere andre kommuner uden nuværende forbud forudser ligesom Svendborg restriktive rygeregler i takt med, at kommunerne generelt strammer adgangen til tobak på offentlige arealer. Andre henviser til, at eventuelle rygeforbud i forbindelse med idrætsanlæg er svære at håndhæve, og at de sandsynligvis bliver overtrådt, fordi idrætsforeninger ofte disponerer over faciliteterne uden opsyn. 

Flere kommuner bruger direkte sidstnævnte som begrundelse for ikke at indføre forbud på området.

Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er ikke imponeret af undersøgelsens resultat - men heller ikke forundret over tallene.

- Det er både trist og forstemmende, at billedet er så broget. Sandsynligvis ser det næppe bedre ud for de kommuner, som ikke har svaret, for man er næppe stolt af at lade stå til. Desværre kunne vi stadig gøre meget mere for at forhindre de unge i begynde at ryge, og det er et af de felter, hvor vi halter efter mange andre lande, siger Jesper Fisker, som tilføjer, at netop rekrutteringen af unge rygere er et indsatsområde for Kræftens Bekæmpelse.

- Prisen er fortsat det vigtigste våben i forhold til at reducere rygningen, men selv om vi selvfølgelig skal gøre, hvad vi kan for at få ældre rygere til at stoppe, er det på langt sigt endnu vigtigere at forhindre, at unge begynder at ryge. Hver dag begynder 40 unge at ryge, og af dem vil 20 dø af en rygerelateret sygdom, siger Jesper Fisker og tilføjer:

- Vi har haft et fint samarbejde omkring projekt Røgfri Skoletid, og flere af musikfestivalerne har også sluttet sig til Røgfri Fremtid. Men hele fritidsområdet er et oplagt sted at sætte ind, fordi mange unge her kan få en opfattelse af, at rygning er en acceptabel del af kulturen. Vi mangler central lovgivning på området, for opgaven er for vigtig at overlade til de enkelte kommuner.

DIF vil ikke tvinge forbud igennem
DGI og DIF gik sidste år ind i Røgfri Fremtid sammen med flere end 100 organisationer, og administrerende direktør i DIF Morten Mølholm håber på langt sigt, at landets idrætsforeninger kan blive røgfri. Men det kommer ikke til at ske gennem tvang fra paraplyorganisationen.

- Vi kan bidrage med oplysning og opfordringer til klubber og foreninger om at skabe røgfri områder. Men vi kan ikke indføre generelle røgforbud blandt vores medlemmer, den opgave ligger hos kommunerne. Og der synes jeg også, opgaven hører hjemme, siger han.

DIF har ikke en decideret målsætning om at gøre udendørsområder i idrætsforeninger røgfri inden for en afgrænset tidsperiode, og når forbundet tøver med alt for kategorisk retorik på området, kan det også skyldes hensynet til landets mange motionister. 

Sidstnævnte dyrker foreningslivet med det sociale samvær som en motivationsfaktor, og her spiller adgangen til både at nyde en bajer og en smøg efter træning og kamp en vigtig rolle.

Det vil Morten Mølholm hverken afvise eller bekræfte, men han erkender, at ‘tredje halvleg’ er et vigtigt element i motionsidrætten.

- Men overordnet set mener vi ikke, børn og unge skal udsættes for passiv rygning, eller at idrætsforeningerne skal fungere som rekrutteringssted for nye rygere, siger han.

Pluk fra kommunernes svar

‘Det er ret enkelt i Fredensborg: Der er indført totalt rygeforbud i Fredensborg Kommune. Rygeforbuddet omfatter alle kommunale lokaler, herunder haller samt udendørs arealer.’
Jesper Holdflod Pallesen, pressekoordinator

‘I Bornholms Regionskommune har vi rygeforbud på alle kommunale idrætsanlæg. I hallerne er det muligt at håndhæve forbuddet, fordi vi her har bemanding. På de udendørs idrætsanlæg har vi ingen mulighed for at håndhæve det, hvorfor der givet er brugere, der ryger, mens de opholder sig på disse arealer.’
Louise Lyng Bojesen, naturchef

‘Der er i bund og grund rygeforbud på alle kommunale faciliteter. Det kan i dagligdagen være svært at håndhæve, da langt de fleste faciliteter er ubemandede, hvor det kun er foreningerne selv, som er til stede. Vi ved derfor, at der i praksis ryges på enkelte steder. På fodboldstadions/klubhuse ryges der en del, da de ofte har dem for sig selv og derfor ikke anser det for at være en kommunal facilitet. Alle steder har vi skiltning med rygning forbudt.’
Thomas Schmidt, idrætsinspektør i Vejle

‘Borgerne må gerne ryge udenfor på matriklen, men medarbejderne må ikke ryge i hele deres arbejdstid, hverken indenfor eller udenfor.’
Susse Burmester, fysioterapeut i Sundhedsordningen, Egedal Kommune

‘I Gribskov Kommune er det ikke tilladt at ryge indendørs på vores Idrætsanlæg. Udendørs har vi på nuværende tidspunkt ikke særskilte regler med rygeforbud. I vores arbejde med at udmønte vores sundhedspolitik er et af indsatsområderne rygning. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt besluttet, om der skal arbejdes videre med et rygeforbud på kommunens idrætsanlæg.’
Mette Larsen, teamleder

‘I Københavns Kommune følges den gældende lovgivning på området. I praksis betyder det, at det ikke er lovligt at ryge indenfor på kommunale idrætsanlæg.’
Anne Nyhus, pressekonsulent, Presse og Rådhus

‘Udover bl.a. arbejdsmiljøreglerne, der forbyder rygning indendørs, så er der ikke i Faaborg-Midtfyns Kommune en begrænsning ift. de kommunale idrætsanlæg. Der kan derfor ryges udenfor, også når det er på kommunens matrikel. Samtidig har kommunen dog meldt sig ind i Røgfri Fremtid og har gennem foråret politisk drøftet, hvilke tiltag der skal iværksættes for at imødegå rygning. Det er derfor også min forventning, at situationen vil være en anden efter efterårets budgetforhandlinger, hvor det forventeligt drøftes.’
Siggi W. Kristoffersen, direktør, Faaborg-Midtfyn Kommune