Hovedparten af de ansatte i mediebranchen bor i København.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny analyse, 'Mediebranchens omsætning og beskæftigelse', fra Slots- og Kulturstyrelsen. 

42,6 procent af branchens 18.589 årsværk boede i 2017 i København (kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør). Tælles Københavns omegn og Nordsjælland med, det vil sige hele Region Hovedstaden minus Bornholm, bor 59 procent af mediefolkene her.

Der er dog meget stor forskel mellem de forskellige grene af mediebranchen, når det gælder den geografiske spredning. Især magasiner, ugeblade og filmproducenter klumper sig sammen i hovedstadsområdet, mens de skrevne nyhedsmedier er mere ligeligt fordelt over landet.

Så stor en andel af branchens årsværk bor i Region Hovedstaden minus Bornholm:

• Magasiner og ugeblade: 86 pct.
• Film- og tv-producenter: 85 pct.
• Forlag: 70 pct.
• Tv og streaming: 64 pct. 
• Radio: 58 pct.
• Skrevne nyheds- og aktualitetsmedier: 41 pct.

Af de 18.589 i branchen var 19 procent journalister, mens langt hovedparten tilhører gruppen 'andre uddannelser'. Andelen af journalister var højst på de skrevne nyhedsmedier med 24 procent og og i tv-branchen med 23 procent.

Tilbagegang
For den samlede mediebranche gælder, at der var tilbagegang i både omsætning og beskæftigelse i løbet af 2017. 

Det gælder for alle landsdele og de største hovedbrancher:

Hos de skrevne nyhedsmedier tabte især dagbladene og lokalaviserne fortsat læsere. Tilbagegangen har været størst hos de landsdækkende medier, både når det gælder omsætning og læsertal, mens de lokale aviser er faldet knap så meget. De regionale dagblade steg endda en smule i læsertal.

Mest læste avis var suverænt gratisavisen Metroxpress efterfulgt af Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske.

De lokale ugeaviser mistede 4 procent læsere i 2017. Præcis halvdelen af befolkningen over 12 år læste ugentligt en lokal ugeavis. 

Glade for selvbetjening
En stor del af avislæsningen er flyttet over på internettet, som 95 procent af den voksne befolkning i 2017 havde adgang til hjemmefra mod 90 procent året før. Det er især de ældre, som kommer med: 69 procent af de 75+-årige var på nettet, mens det gjaldt 93 procent af de 65-74-årige. 

For kommunerne og andre myndigheder er der godt nyt: Danskerne har i stor stil taget den digitale selvbetjening til sig, konkluderer analysen.

73 procent af internetbrugerne svarede, at digital selvbetjening i forhold til myndighederne har stor betydning for dem, hvilket kun overgås af betydningen af netbank. De yngre årgange vægter den digitale selvbetjening lavest, hvilken ifølge analysen formentlig skyldes, at de ikke har haft behov for det. 

I øvrigt er kvinder en smule gladere for internettet end mænd - især muligheden for at holde kontakt med venner og familie. Kun når det gælder adgangen til underholdning, er mændene mest glade for mulighederne.

Desuden skiller enlige forældre sig ud som store fans af mulighederne for kontakt, underholdning og viden.

Få unge følger med lokalt
Flere besøgte de danske nyhedssites i 2017 end året før, især fra mobilen. 70 procent besøgte mindst et nyhedssite i løbet af en uge. Især de regionale og lokale nyhedssites havde fremgang.

Der er dog stor forskel på aldersgrupperne, hvor de yngre fravælger de lokale sites, mens de står stærkt blandt de lidt ældre.

Øget forskel i radiolytning
Og så er der radioen: Her falder den daglige lytning og nåede i 2017 ned på 111 minutter om dagen. De ældre er storbrugere og holder fast i deres forbrug, mens de unge skærer kraftigt ned.

Der er dog store forskelle derudover. Det gennemgående mønster er, at de i forvejen flittige lyttere lytter endnu mere, mens småforbrugerne skærer ned.

Mest lytter folk med en erhvervsuddannelse, og de har øget forbruget. Geografisk set har midtjyderne skåret mest ned på lytningen. Fordelingen mellem public service-kanaler og kommercielle kanaler er uændret. 

Læs hele analysen her.