De to billeder på væggen burde måske have hængt modsat. For foran Valeria Mancinellis skrivebord hænger et smukt, 100 år gammelt maleri af Anconas havn, mens solen går ned. I bugten kan man se en håndfuld små fiskerbåde, mens et større dampskib lægger til kaj.

Omvendt er det bag skrivebordet, at fremtiden hænger. Et knivskarpt fotografi af den femkantede, Pentagon-lignende Lazzaretto di Ancona, omgivet af lys fra havneprojektører og kontorer, omringet af hvide lystbåde. Tidligere blev bygningen brugt til at huse syge og sømænd, når de skulle tjekkes for sygdomme. I dag er den et kombineret museum, kunstinstallation og samlingssted – og måske det bedste eksempel på Anconas forandring.

Du spørger måske, hvorfor vi bør interessere os for kontorindretning, et gammelt maleri og et omdannet lazaret.

Svaret findes øverst på hylden ved vinduet; en kubistisk statuette af tre firkanter, der er stablet sammen ved hjørnerne. På hver af firkanterne står en enkelt linje tekst: 'Valeria Mancinelli', 'Borgmester i Ancona'  - og til sidst - 'World Mayor 2018'. Prisen som verdens bedste borgmester.

Ydmyg borgmester
Det er dog uden større fanfare, at Valeria Mancinelli fortæller om sin nye titel, mens hun spiser et par tørre kiks.

- Jeg var først og fremmest meget overrasket, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet prisen. Men hurtigt tænkte jeg, at vi må prøve at få noget ud af denne pris for byen og borgerne, fortæller hun.

Den 64-årige borgmester ligner ved første øjekast måske den stereotype italienske bedstemor, men hun er kendt i Italien som en standhaftig leder, der ikke er bange for at sige sin mening og ikke giver meget for symbolpolitik. Når spørgsmålene bliver for grandiose, slår hun ud med hænderne og griner. Hun er ikke meget for at komme med store visioner.

- Nogle gange er det nødvendigt at sige nej. Der må ikke være noget hul mellem det, vi lover, og det vi rent faktisk får gennemført. Det har været en stor udfordring at genskabe tilliden til politikerne. Politikere var ikke nogen, som borgerne så som troværdige, siger hun.

I en tid, hvor Italien fortsat kæmper med efterdønningerne fra krisen, der førte til høj arbejdsløshed, klemte budgetter og ikke mindst frustrerede borgere, er nye populistiske partier stormet frem på nationalt og lokalt plan. I Ancona står den socialdemokratiske, tidligere advokat Valeria Mancinelli som en kontrast, der symboliserer det nødvendige, det ærlige, det nære og det realistiske.

- Jeg vil gerne undgå alt for meget politisk snak. Det handler om at finde løsninger på det, borgerne har brug for. Vi har en talemåde i Italien om, at de smukkeste idéer er dem, der har ben at gå på, griner hun.

En verden af borgmestre
Det er organisationen ’City Mayors Foundation’, som står bag uddelingen af World Mayor-prisen. Organisationen blev grundlagt i 2003 og forsøger med prisen at skabe opmærksomhed om det fornemme arbejde, som borgmestre over hele verden udfører. Blandt de tidligere vindere er blandt andre borgmestre fra Melbourne, Cape Town og Bilbao.

Prisen bliver uddelt på baggrund af borgernes nomineringer og beretninger. Ud af alle de nominerede blev en liste med 27 navne offentliggjort, som borgere kunne afgive en stemme på med en begrundelse.

At det blev en kvindelig vinder i år var givet på forhånd, da City Mayors Foundation har udvalgt et særligt fokus ved de seneste overrækkelser. I 2016 var temaet integration. Her vandt Bart Somers, borgmester fra belgiske Mechelen, der huser mere end 130 forskellige nationaliteter. I 2018 er prisen dedikeret til kvinder i lokalpolitik.

- Prisen bør reflektere de store udfordringer. Selvom både 2005- og 2008-vinderne var kvinder, følte vi, at når færre end 20 pct. af alle borgmestre i verden er kvinder, burde vi dedikere 2018-prisen til netop dem. Med deres beslutsomhed til at lykkes og tjene deres lokalsamfund er de rollemodeller for både unge kvinder og mænd, forklarer Tann vom Hove fra City Mayors Foundation.

Det er ikke videnskab, der afgør vinderen. Der er ikke en simpel opskrift på, hvad en god borgmester er. Det afhænger af, hvilket samfund de skal tjene. Men lokalpolitikere kan og bør skabe et tæt bånd til borgerne, forklarer Tann vom Hove, og det er i høj grad noget, Valeria Mancinelli har formået.

- Det mest bemærkelsesværdige ved forløbet var den utrolige støtte, som Mancinelli modtog, både i kvantitet og i kvalitet. Selvom Ancona var en af de mindre byer på listen over nominerede, modtog Valeria Mancinelli flere beretninger, kommentarer og stemmer end nogen anden borgmester, fortæller Tann vom Hove.

Stærke kvinder i Ancona
Det kan virke helt skæbnebestemt, at Valeria Mancinelli skulle vinde World Mayor det år, hvor fokus var på kvindernes rolle for byerne. Både hendes og byens historier er nemlig præget af stærke kvindefigurer.

Et lokalt sagn beretter, at da Ancona var under belejring i 1173, havde borgerne formået at kaste en mængde tønder med sprængfarligt indhold foran angribernes stillinger. De skulle dog bruge en, der var villig til at snige sig ned til tønderne og antænde dem, hvilket ville være den visse død for den frivillige. Da trådte enken Stamira frem og meldte sig. Hendes offer reddede byen, og hendes historie er i dag mindet.

Selv fremhæver Valeria Mancinelli kvinderne i sin familie som store rollemodeller for hende.

- Min ene bedstemor var fagforeningskvinde og kæmpede for kvinders rettigheder. Min anden bedstemor støttede min bedstefar, da han nægtede at melde sig under fascisternes banner og blev fyret, og de var tvunget til at emigrere. Min mor var medlem af byrådet efter Anden Verdenskrig, da kvinder for første gang kunne stemme og blive valgt, fortæller hun.

I 2013 blev Valeria Mancinelli Anconas første kvindelige borgmester. En opgørelse af City Mayors Foundation viser, at blot fem af de 60 største byer i Italien er ledet af kvindelige politikere. Foruden Ancona drejer det sig blandt andet om Rom og Torino, der er ledet af Virginia Raggi og Chiara Appendine fra Femstjernebevægelsen.

I Danmark er 14 ud af 98 borgmestre kvinder, mens det er godt hvert tredje byrådsmedlem.

- Jeg gør mit bedste for at fortsætte udviklingen og blive ved med at kæmpe hver dag. Denne pris og opmærksomhed kan forhåbentlig sprede vores budskab og vores arbejde, siger Valeria Mancinelli.  

Genskabe troen til byen og politikerne
Som de fleste nok ved, er borgmestre ikke mirakelmagere. Det er Mancinelli heller ikke. Hun har ikke mirakuløst løst Italiens udfordringer med arbejdsløshed. Regionen Marche, hvor Ancona er hovedbyen, har en arbejdsløshed på omkring 10 pct., mens ungdomsarbejdsløsheden er helt op imod 25-30 pct.

Ligeledes kan man se flere løbende udgravninger af historiske bygninger rundt i byen ligge hen med langt græs nær stierne og skrald under stilladserne. Ikke desto mindre har Valeria Mancinelli formået at rydde op i byen, bygge cykelstier og åbne op for historiske områder, der tidligere har været spærret af – heriblandt den ikoniske havn.

- Ancona er blevet en mere livlig og dynamisk by, skriver Ena fra Ancona i sin begrundelse for sin stemme.

En anden istemmer:

- Ancona har rejst sig fra asken siden 2013 takket være borgmester Mancinellis forvaltning. Byen er igen smuk, og centrale pladser er blevet komplet renoveret, og der bliver igen arrangeret offentlige begivenheder, skriver Eleonora fra Ancona.

Det er tiltag som nattefesten Notte Bianca, som lyste den genåbnede havn op i et lysshow, samt nye julemarkeder og kulturbegivenheder, der tiltrækker turister, men også har givet byen tilbage til de lokale. En tidligere beboer, der nu bor i Rom, tiljubler den effekt, Valeria Mancinelli har haft på byen.

- Jeg er født i denne lille by for 46 år siden. Mancinelli er den første borgmester, jeg kan huske, der har formået at få folk til at tro på, at forandring er mulig. Valeria giver Ancona tilbage til borgerne!

Sådan kan man læse side efter side af både lokale borgere, fraflyttere og besøgende fra resten af Europa, der begejstret fortæller om Anconas forandring. Oftest bliver havnen nævnt som hendes svendestykke, men mest af alt emmer nomineringerne af en ny tillid til embedet.

- Som borger i Rom kan jeg kun kigge misundeligt til Ancona. Vi har brug for en ærlig og hårdtarbejdende borgmester!

- Hun har vist, hvad politik burde handle om; ikke om politikernes egen person.

- Da hun blev valgt i 2013, var Ancona en trist, usikker, beskidt og tom by. Med ærlighed og ansvarlighed har hun formået at skabe en ny by; glad, lysere, mere sikker, og hun værdsætter byens skønheder. Hun er et håndgribeligt eksempel på ærlighed og kærlighed til sin by og sine borgere.

Opgøret fra byerne
Siden valget i 2018 har Italiens nye regering lagt en hård kurs mod migration og immigranter. Det er særligt den kontroversielle indenrigsminister Matteo Salvini, som med hård hånd har malet et nyt portræt af Italien.

En ny lov, der populært kaldes ’Salvini-dekretet’, har eksempelvis fjernet ’humanitær beskyttelse’ for migranter, som ikke har flygtningestatus. Loven har derfor sendt hundredvis af migranter ud af centre, men fordi migranterne af forskellige årsager ikke kan rejse hjem, ender de i stedet på gaden. En række borgmestre landet over har protesteret over denne lov, heriblandt Mancinelli.   

- En af de vigtigste egenskaber for en borgmester er at være en leder. Det er et privilegium at være borgmester, og man skal repræsentere sine borgere. Jeg bekymrer mig for, hvad der er bedst for byen, ikke politiske skel. Der bør ikke være nogen konflikt mellem politiske overbevisninger, og hvad der er bedst for byen, siger Valeria Mancinelli, mens hun stille slår i bordet for at understrege sine ord.

Det er ikke første gang, at hun er på kant med den nuværende regering. Den nye regering stoppede en særlig restaureringspulje til boliger i forstæderne, der typisk blev beboet af migranter, men dette ledte til fælles protest fra byen ledet af Mancinelli.

- Hele byen støttede op om vores protester. Vi er ikke bange for at skulle stille os op imod regeringen, hvis det er det, det kræver, fortæller hun.

Siden blev puljestoppet omgjort og genstartet.

Flere af nomineringerne nævner Valeria Mancinellis evne til at række på tværs over det politiske skel i en tid, der ellers er præget af fragmentering af konflikt.

- Hun repræsenterer den gode side af Italien: Dedikation i stedet for propaganda, kommunikation i stedet for populisme, tolerance i stedet for frygt, skriver en af Anconas borgere.  

Et bindeled mellem historien og fremtiden
At vandre rundt i Ancona er som at gå på en mur mellem nyt og gammelt. Til tider er det bogstaveligt, som når man står foran den 18 meter høje Trajan Bue, som er et af byens vartegn. Efter at havneområdet er blevet genåbnet, kan man igen kigge gennem buen og se op på den smukke katedral.

På den ene side ligger skibsværftet, hvor hundredvis af biler og cykler venter på, at deres ejere får fri. På den anden sejler turister ind i havnen i endnu et enormt krydstogtskib. De store siloer i horisonten skal rives ned. Den historiske del af havnen skal ryddes op, de historiske bygninger skal bruges på ny, og den nye havn skal udvides og fortsætte byens skibsbygger-traditioner.

Dele af denne udvidelse er finansieret med EU-midler, hvilket er en anden nøgle til Mancinellis succes. Sammen med sit team har hun aktivt søgt støtte udefra til sin fornyelse af Ancona. Projektet giver en hjælpende hånd til havneområdet, der siden Anconas begyndelse har været livsnerven til byen, mens et andet helt nyt projekt skal skabe nye sports- og kulturevents for deltagere fra 12 EU-lande (heriblandt Danmark) til efteråret 2019.

- Vi sigter mod at udvikle turismen. Vi åbner også et venskab med den kinesiske havneby Shenzen, hvor der vil blive etableret flyrute til og fra Ancona. Vi kan derfor forhåbentlig se flere kinesiske turister her i fremtiden, fortæller Valeria Mancinelli.

Det bliver ikke uden udfordringer. Ancona har mange byer at kæmpe med om turisternes opmærksomhed, men vigtigst af alt har byen genvundet troen på sig selv og til politikerne.

Få havde nok forudset, at det var en italiensk bedstemor, der kommunikerer med borgerne på gaden og på sociale medier, og som ikke er bange for at stille sig op imod Italiens mest magtfulde politikere. Men det er måske det, der gør hende til en god leder og en god borgmester.

Så god, at hun for nu er ’verdens bedste borgmester’.