I Viborg venter landmændene i gennemsnit 2,6 måneder på den miljøgodkendelse, som for eksempel kan give dem mulighed for at udbygge stalden og skabe plads til flere grise.

For at få en tilsvarende godkendelse i Rebild eller Silkeborg Kommuner må landmændene til gengæld væbne sig med tålmodighed. De to kommuner er i gennemsnit omkring tre gange så lang tid om at afgøre sager om miljøgodkendelse på husdyrområdet, viser nye tal for første halvår af 2016 fra Miljøstyrelsen.

Det er langtfra godt nok, mener miljøchefen i Landbrug & Fødevarer, Anette Christiansen.

– Når sagsbehandlingstider trækker ud, kommer landmændene ikke i gang med at investere i at udvikle deres forretninger. Det er en hæmsko for erhvervsudviklingen i de kommuner, hvor behandlingstiderne er lange, siger Anette Christiansen.

Tallene fra Miljøstyrelsen kommer efter flere år med politisk fokus på at nedbringe kommunernes svartid på området. Landsgennemsnittet for behandlingen af miljøgodkendelser på husdyrområdet er i dag 5,2 måneder mod 7,9 måneder i 2013. Selvom en række kommuner allerede har afkortet svartiden, hvilket vækker glæde hos interesseorganisationen, er der fortsat for mange kommuner, som med Anette Christiansens ord ”hænger i bremsen”.

Stor forskel på sager

I Silkeborg Kommune forklarer natur- og miljøchef Morten Jespersen den lange svartid i landbrugssagerne med tabet af en række erfarne medarbejdere. Arbejdet med at oplære nyt personale har forlænget sagsbehandlingen i kommunen.

– Typisk tager det 1-2 år, før en medarbejder er fuldt oppe at køre i normalt tempo. Det er et kompliceret område, som kræver erfaring, siger han.

Morten Jespersen minder samtidig om, at der er stor forskel på kompleksiteten i sagerne, hvilket ifølge ham er en af årsagerne til, at svartiderne svinger fra kommune til kommune.

– Nogle sager er meget omfattende, mens andre består i at lave et tillæg til en godkendelse, og det kan, hvis man er heldig, gøres på 14 dage, hvilket vi også har eksempler på. Det ligger også bag ved statistikken, siger han.

At der har været flere af de mindre komplekse sager har været med til at betyde, at Viborg Kommune har en af landets laveste svartider på området, siger chef for byggeri og miljø Niels Eriksen. Han fremhæver samtidig dialogen mellem landbruget og kommunen som en vigtig faktor.

– Vi har en god kontakt med landbrugskonsulenterne, der laver ansøgningerne. De ved, hvad vi har brug for, og vi får talt om det, hvis der er uoverensstemmelser, siger han.

Landmænd kan ikke flytte

Ifølge kommunalforsker Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, bør man kunne forvente ensartet behandling på tværs af kommunerne i sager om myndighedsudøvelse. Problemet med sagerne om miljøgodkendelse er i mellemtiden, at kommunerne ikke har et stort incitament til at sætte tempoet op.

– Kommunerne kan hvile en anelse på laurbærrene, fordi landbrugene ikke er mobile som andre virksomheder. Hvis en virksomhed kan læse, at en erhvervsmæssig byggesag tager dobbelt så lang tid i én kommune som i andre, kan det betyde, at en virksomhed ikke flytter til kommunen. Den bekymring har man ikke i forhold til landbruget, siger han.

Borgmester i Kolding Jørn Pedersen (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, påpeger, at kommunerne i gennemsnit overholder de frister, der sidste år blev aftalt mellem KL og regeringen. At gennemsnittet til gengæld dækker over store forskelle mellem kommunerne, handler om prioriteringer, siger han.

– Det er en kommunal prioritering, hvor mange penge man lige præcis bruger på det område, som det er på alle andre områder, siger han.

Ifølge Landbrug & Fødevarer bliver de lange svartider en hæmsko for erhvervsudviklingen. Hvad siger du til den kritik?

– Langt de fleste kommuner gennemgår og prioriterer sagerne med landbrugets lokale organisationer. Der er et enormt stort fokus på det. Men jeg kan ikke udelukke, at der er kommuner, som ikke har den dialog, og så kan jeg kun opfordre kommunerne til at få dialogen om prioriteringerne.