Det er de facto ikke strafbart at begå psykiske overgreb mod sine børn i Danmark. Kort sagt er der kun én gang i danmarkshistorien blevet afsagt dom mod forældre for de psykiske overgreb, de havde begået mod deres børn, og det var i Brønderslev-sagen, fortæller seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder Anette Faye Jacobsen:

- Men i Brønderslev var der også en lang række andre ting inde i billedet, så den psykiske vold var kun én af de ting, faderen blev dømt for. Det ér forbudt at behandle et barn nedværdigende, som det hedder i lovteksten, men i praksis er det kun fysiske og seksuelle overgreb, man straffer for. De psykologiske aspekter er ikke noget, man aktivt inddrager ret meget ved domstolene, siger Anette Faye Jacobsen.

Hun står bag en ny rapport, hvor hun har undersøgt, om den danske lovgivning og kommunernes praksis efterlever de menneskeretlige anbefalinger til, hvordan børn i hjemmet skal beskyttes mod overgreb. Og den praksis, der gør sig gældende hos domstolene, er en del af en tendens, hvor der er stort fokus på fysiske og seksuelle overgreb, men ikke så meget på psykiske overgreb. Og det er et problem, siger Anette Faye Jacobsen:

- Vi har været meget begejstrede for overgrebspakken som et initiativ til at give børn bedre beskyttelse mod overgreb. Men vi synes, den har nogle mangler, og den vigtigste mangel i forhold til børnekonventionen er, at den har så kraftigt et fokus på seksuelle og fysiske overgreb. Og vi mener, at man med det fokus risikerer at have for lidt fokus på psykiske overgreb og vanrøgt.

Lige så skadeligt

I alt er der 23 kommuner, som ikke har indskrevet psykiske overgreb mod børn i de lovpligtige skriftlige beredskaber, der skal sikre, at kommunerne har en handleplan, når de skal arbejde med et barn, der er udsat for overgreb. Og blandt de 75 kommuner, som har det med, har en stor del gengivet Socialstyrelsens definition på overgreb. Og det er ikke godt nok, fordi det ofte ikke er gennemskueligt, i hvilken grad psykisk vold og omsorgssvigt faktisk er tænkt med, da ingen af begreberne nævnes eksplicit, mener Anette Faye Jacobsen:

- Forskningen siger jo, at alle typer overgreb mod børn er skadelige. Der er ikke nogen typer, der skulle være mere skadelige. Og forskningen siger også, at psykiske overgreb er lige så udbredte, som fysiske overgreb er. Seksuelle overgreb derimod er der heldigvis betydeligt færre af.

Og kommunernes mulighed for at sætte ind hænger i høj grad sammen med, hvilket fokus man har, siger Anette Faye Jacobsen. Derfor kan det undre hende, at kommunerne har så stort fokus på seksuelle overgreb, når tal fra SFI viser, at 1,4 procent af de unge i 8. klasse har været udsat for seksuelle overgreb, mod 8 procent, der har været udsat for psykiske overgreb, og 17 procent, som har været udsat for fysiske overgreb.

- Vi kommer alle sammen til at råbe ad vores børn, og man kan også komme til at ruske et barn. Det er ikke et overgreb, når det er noget, som sker én gang og som kan gøres godt igen. SFI definerer overgreb udfra, at der skal være et mønster i den måde, som forældre behandler deres børn på. SFI mente desværre, da de udførte deres undersøgelse, at der skulle mere til, før noget var et mønster ved psykiske overgreb, end de syntes ved fysiske overgreb. Derfor er tallet for fysiske overgreb også så meget højere end for psykiske overgreb i forhold til andre undersøgelser, siger Anette Faye Jacobsen.

Hun understreger, at lige nu er der ikke noget krav om, at det lovpligtige skriftlige beredskab, kommunerne fik pålagt at udarbejde efter indførelsen af overgrebspakken i 2013, skal indeholde noget om psykiske overgreb.

- Det ligger jo ikke som et krav i serviceloven og i vejledningerne, at der skal være et beredskab imod psykiske overgreb. Det er ikke noget, de behøver gøre, men det er noget, de kan gøre. :