Tidligere på måneden lød startskuddet til et kapløb med tiden. Efter et år i venteposition er det lokale arbejde med vand- og naturplanerne nu for alvor ved at gå i gang. Men målstregen i 2015 er rykket nærmere, og langtfra alle kommuner har kunnet bruge ventetiden på at varme op og forberede sig til at komme flyvende fra start.

Knap halvdelen af kommunerne tvivlede på forhånd på, at de har ressourcerne til at løfte opgaven, og 25 kommuner har ikke kunnet komme i gang med forberedelserne på forhånd. Det viser forskning fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet. Kommunernes forskellige udgangspunkt kan blive afgørende for, om de når i mål. 

”Det er klart, at de forskellige målsætninger og forudsætninger får betydning i det videre arbejde. Samtidig vil det formentlig også få betydning, hvordan kommunerne vælger at organisere arbejdet. Hvilken rolle organiseringen har, er noget af det, vores projekt skal afdække,” siger Anne Gravsholt Busck, der er adjunkt og leder af forskningsprojektet.

Usikkerhed og rygter 

Den første del af projektet har afdækket, hvad kommunerne har gjort sig af forberedelser og overvejelser, inden vand- og naturplanerne blev præsenteret. Det sidste års tid har været præget af stor usikkerhed og rygtedannelse om, hvad planerne konkret kom til at indeholde. Hvilket også har sat sit præg på det billede, undersøgelsen tegner.

Mest iøjnefaldende er, at mens over 70 procent af kommuner føler sig fagligt rustet til at klare opgaven, så tvivler op mod halvdelen på, om de også har de fornødne ressourcer.

Og mens et flertal af kommunerne har kunnet nyde godt af erfaringer fra tidligere store naturprojekter eller på forhånd indgår i et veletableret tværkommunalt netværk, så har 25 kommuner haft svært ved at starte med forberedelserne på forhånd. 

Det kan både skyldes, at kommunen omfatter mange hårdt belastede vandområder, og opgavens omfang derfor har været svær at gennemskue, før de endelige planer lå færdige. Og så kan det være kommuner, der er presset ressourcemæssigt og i forvejen har svært ved at nå sine forpligtelser på natur- og miljøområdet.

”Det er ærgerligt for de kommuner, men det overrasker ikke. For det er helt tydeligt, at det her er en ny opgave. Og en del kommuner har ikke været gearet til det og ventede så i stedet på at se, hvad de rent faktisk skal gøre. Så er der andre, der har kunnet se, at den her opgave er så stor, at de har været nødt til at vente at se, hvad der er nødvendigt at gøre,” siger Anne Gravsholt Busck.

Forberedelserne halter

Mens halvdelen af kommunerne på forhånd har udpeget en projektleder, så havde kun godt en femtedel af kommunerne udpeget resten af projektgruppen. Det er så sket efter planernes præsentation, hvor nogle kommuner på grund af opgavens beskaffenhed først og fremmest fokuserer på den interne indsats, mens andre har store tværkommunale forpligtelser i deres vandopland. 

Kun knap en fjerdedel af kommunerne har på forhånd iværksat egentlige naturforbedrende projekter, mens nogenlunde lige så mange var startet på en forberedende data-indsamling.

Løse projektgrupper i Gribskov

I Gribskov er Kristine Klessen projektleder for arbejdet med vand- og naturplanerne. Hun fortæller, at der som en del af forberedelserne har været stor fokus på kommunens interne organisering af indsatsen gennem det sidste år. Der er blevet udpeget en ’brutto-trup’ på 18 medarbejdere fra de dele af forvaltningen, hvis kompetencer det kan blive nødvendigt at trække på under arbejdet med planerne.

Projektgruppens struktur er meget løs, og der er lagt op til, at mindre arbejdsgrupper sideløbende skal koncentrere sig om forskellige dele af arbejdet.

”Der ligger også en god del organisatorisk vidensopbygning i det her. Det giver internt nogle gode samarbejdsstrukturer, som vi kan bruge i andre sammenhænge. Det giver både kompetenceudvikling og organisationsudvikling,” siger Kristne Klessen. 

Nyttig projekterfaring i Kolding

I Kolding har man tidligere lavet et større projekt med naturgenopretning i Kolding Ådal. Det har givet erfaring med både vandløbsrestaurering, etablering af vådområder samt rydning og afgræsning af den tørre natur. Alt sammen noget, der har givet viden i forvaltningen, som nu kan bruges i arbejdet med vand- og naturplanerne. Også fordi det tidligere har været nødvendigt at søge penge til arbejdet. Det fortæller Inger Birkebæk Madsen, leder for afdelingen for natur og vand i Kolding. 

Hun erkender dog også, at Kolding kan blive presset på tid og penge, blandt andet når det kommer til spildevandsindsatsen. Herudover har tidligere tiltag med etablering af vådområder vist, at det kan tage lang tid. 

”Det er godt nok en udfordring, for vores erfaring fra tidligere er, at et sådant projekt tager mindst tre-fire år at få gennemført. Du skal have lodsejere og landbrugsorganisationer med fra starten, 0g det kræver noget tid at sælge sådan et projekt.”

Kæmpeindsats i Vesthimmerland

I det nordjyske skal Vesthimmerland koordinere en meget omfattende indsats med 18 andre kommuner. På vandområdet lægger vand- og naturplanerne op til en 46 procents reduktion af kvælstofudledningen i hele oplandet omkring Limfjorden. 

”Det bliver en kæmpestor opgave, men vi sætter vores lid til Limfjordsrådet. Her vil vi få fordelt indsatsen, hvor det er mest formålstjenstligt,” siger afdelingschef for teknik og miljø, Elise Baastrup Stilling. 

Kommunen har nedsat en projektgruppe og arbejdet med at opdatere viden om vand- og naturområderne. 

Elise Baastrup Stilling understreger, at det bliver en stor opgave at få handleplanerne færdige på et halvt år. Samtidig er hun bekymret for ressourcerne.

”Det er stadig uklart, hvordan det skal finansieres. Så vi skal have søgt midler i forberedelsesfasen. Hvis ikke vi kan få tilstrækkelige midler eksternt, så får vi svært ved at få det til at hænge sammen,” siger Elise Baastrup Stilling.