Tirsdag den 15. september 2015 bliver første gang, en dansker indtager rollen som formand for FN’s generalforsamling. I det, der er blevet kaldt verdens vigtigste år, skal Mogens Lykketoft lede diskussioner og forhandlinger mellem repræsentanter fra alverdens lande. Kommentatorerne taler om en unik dansk position, men selv er Mogens Lykketoft dog ganske forsigtig, når han giver sit bud på sin indflydelse fra topposten.

- Jeg tror ikke, man skal overvurdere, hvad man kan bidrage med. Det er ikke en position, hvor man kan diktere stormagterne noget, siger Mogens Lykketoft i lænestolen på formandskontoret på Christiansborg. Netop rollen som formand for Folketinget mener han har rustet ham til opgaven i FN.

- I en hvilken som helst forsamling handler det om, hvordan man afvikler en dagsorden. Enhver vellykket forhandling skal jo helst ikke være et nulsumsspil, hvor nogle besejrer andre. Det skal helst være noget, begge parter kan se hinanden i øjnene over bagefter, siger han, og derfor er det helt centralt, hvordan forhandlingerne tilrettelægges.

Klima og ny vækst

De vigtigste diskussioner i Lykketofts formandsperiode kommer til at handle om bæredygtig udvikling og om klimaet, hvor FN hidtil ikke har magtet at forpligte de store stater til ambitiøse mål. Men nu er tiden inde, mener Mogens Lykketoft.

- Hvis klimaudviklingen går allerværst, vil der være mange hundrede millioner mennesker, der skal flytte sig. Hvad det vil skubbe til af konflikter og folkevandringer mod Europa, er helt uoverskueligt, siger han og understreger, at USA og Kina først nu er ved at forstå, at klimaforandringer ikke blot er en global, men også en væsentlig lokal udfordring.

- Det er begyndt at dukke op helt fremme i bevidstheden hos de kinesiske ledere, at det ikke nytter at vente og give Vestens indsats i de sidste 300 år skylden, for det er blevet et påtrængende og nærværende problem for dem selv, og derfor tror jeg på, at man kan finde løsninger, siger Mogens Lykketoft. Han drømmer også om, at FN kan bidrage til at skabe et nyt vækstbegreb.

- Vi skal ikke bare have en økonomisk vækst, som skal fordeles mere ordentligt. Vi er nødt til at abonnere på en vækstmodel, der gør, at kloden kan overleve på længere sigt. Det betyder, at vi skal bruge færre fossile brændstoffer og udlede færre giftige luftarter, og vi skal i meget højere grad spare på forbruget af klodens ressourcer. Vi skal forcere udviklingen af nye teknologier, der trækker i den retning, siger han.

Og det er ikke bare næstekærlighed og politisk pligt, der har fået Mogens Lykketoft til at stile efter den internationale toppost.

- Jeg mener, det er et fuldstændig indlysende ansvar at skulle tage. Ikke bare ud fra generel menneskekærlighed, men også i den nødvendige bestræbelse på at forebygge en ekstrem vækst i antallet af konflikter og folkevandringer, som også ud fra rent egoistiske, vestlige synspunkter er ekstremt påtrængende, siger han.

Veto-vælde

Problemerne står i kø; polerne smelter stadig, ebola spreder sig så hurtigt, at FN har måttet opgive sine målsætninger, og IS bliver en stærkere trussel i Mellemøsten. Den kommende formand erkender, at FN ikke altid slår til. I februar 2013 erklærede han sig parat til at støtte en aktion i Syrien udenom FN.

- FN har måske nok en historisk høj deltagelse i fredsbevarende operationer, men der er konflikter, man ikke kan få lov til at løse, fordi stormagterne ikke er enige.

Er det ikke en fiasko, når et magtfuldt organ som FN ikke kan gå ind og sikre fred?

Jo. Men det er en hamrende stærk illustration af, at når det gælder krig og fred, så er FN’s mulighed for at spille hovedrollen afhængig af, at ingen af de fem vetoberettigede parter i Sikkerhedsrådet blokerer. Alligevel mener Mogens Lykketoft, at man bør sætte sin lid til FN.

- Det lyder lidt defensivt, men verden er meget bedre tjent med at have FN end ikke at have det. Der er ikke noget bedre svar på, hvordan man kan lave globalt forpligtende aftaler end netop FN. Men selvom det er det bedste eksisterende svar, er det ikke det samme som, at det ikke kan blive meget bedre, siger Mogens Lykketoft.

Farvel og på gensyn

Mogens Lykketoft tager et års orlov for at stå i spidsen for generalforsamlingen, men han mener, der er en afgørende forskel i forhold til de folketingsmedlemmer, der forlader Christiansborg for et godt jobtilbud.

- Det er nærmest et borgerligt ombud, når den danske regering siger, at det er i stærk dansk interesse at få den post. Det bør ikke være uforeneligt med at sidde i Folketinget og genopstille – sådan ser jeg på det, siger han og peger på, at han ikke vil være meget mere fraværende fra dansk politik end en hvilken som helst udenrigsminister.

Valgkampen kommer ikke til at lide under, at Mogens Lykketoft tager direkte på orlov efter et folketingsvalg, forsikrer han. Og han kommer stærkt tilbage.

- Jeg har talt med min kreds om denne mulighed i lang tid, og de har været meget entusiastiske i deres opbakning. Jeg tror også, at jeg vender tilbage med nogle erfaringer, som jeg kan bidrage med her, siger han.

Potentielt betragtet er Socialdemokraterne kastet ud i et formandsskifte efter et valgnederlag, når Mogens Lykketoft drager til FN. Men den tidligere formand for partiet er ikke bekymret for at miste indflydelse på den fremtidige kurs.

- Jeg tror såmænd ikke, at jeg kommer til at miste indflydelse på Socialdemokraternes kurs. Så langt er jeg ikke væk, og min indflydelse er ikke så central, som den har været tidligere. Jeg er jo ikke i allerforreste front i partiets politiske ledelse mere, siger han.