- Der er i dag store muligheder for at forbedre tilbuddene til borgere med teknologi, men vi må ikke stille de løsninger til rådighed, fordi det strider mod lovgivningen. De teknologiske muligheder er foran de lovgivningsmæssige muligheder, og det giver dilemmaer, som det er på høje tid vi begynder at beskæftige os med.

Sådan lød det fra rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive, da hun onsdag åbnede konferencen 'Digital Velfærd eller Omsorg?' på Dokk1 i Aarhus, hvor dknyt var til stede.

På programmet var særlig de juridiske og etiske udfordringer, som kommunerne i stigende grad oplever, når de tager nye intelligente velfærdsteknologier i brug.

Må Susanne for eksempel overvåge sin demente mand med et kamera, som hun kan tænde på distancen, når hun via de sensorer, der er installeret i deres hjem, modtager en sms om, at der er risiko for, at hendes mand er faldet?

Hvilket hensyn vejer højest?

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, selvom kameraet ville være en stor hjælp for Susanne. Dels fordi hendes mand ikke har givet samtykke til overvågningen, dels fordi parret modtager kommunal hjemmepleje.

For hvad gør man, når nu Susannes mand ikke længere er i stand til at give det nødvendige samtykke? Og hvad gør man med kameraet, mens hjemmeplejen er på besøg? Skal kameraet blot slukkes, eller skal stikket helt tages ud af kontakten for at sikre, at Susannes private overvågning af hendes mand ikke bliver til overvågning af kommunalt ansatte?

Et supplement eller en erstatning?

Dette - og en lang række andre dilemmaer - blev  debatteret i løbet af dagen blandt deltagerne, som i høj grad bestod af kommunalt ansatte, der både nikkede genkendende til de etiske udfordringer, der opstår i mødet med de mange nye muligheder, og de stopklodser, som lovgivningen på nuværende tidspunkt sætter for udrulningen.

Jacob Birkler, filosof og medlem af og tidligere formand for Etisk Råd, fremhævede netop sondringen mellem det menneskelige: at våge – og det teknologiske: at overvåge. Og han præsenterede det, han kaldte den velfærdsteknologiske lakmusprøve: At stille spørgsmålet, om teknologien er et supplement eller en erstatning? Og i de tilfælde hvor den er en erstatning, hvorvidt den så kan fravælges?

Kan man skabe nærvær på afstand?

Det er velfærdsteknologiens største udfordring og dilemma her og nu, at området er så komplekst, at det både involverer forvaltningsloven, socialloven, sundhedsloven, persondataloven samt retsplejeloven. Det gør det vanskeligt at navigere.

Det vakte således glæde i salen, da Liselott Blixt (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, via en skypeforbindelse kunne fortælle, at der kommer et lovforslag i høring, som netop skal regulere området for samtykkeerklæringer - en høring, hun opfordrede alle til at deltage i. Hun kunne desuden oplyse, at udvalget arbejder på en regulering af området for overvågning.

At Liselott Blixt netop var med på en skypeforbindelse, gav samtidig forsamlingen anledning til - i realtime - at vurdere, om Jacob Birkler havde en pointe, da han forklarede, at de mange nye teknologier og kommunikationsmuligheder ganske vist er smarte og åbner mange nye muligheder, men retorisk spurgte, om man nu også kan være nærværende på afstand?

Konferencen var arrangeret af Aarhus, Viborg, Hedensted, Viborg og Syddjurs Kommune samt velfærdsteknologivirksomhederne Welfare Tech og CareWare.