Kommunen.dk
MENU

Lovgivning bremser kommunale solcelleanlæg

Hvis kommunale bygninger skal forsynes med solcelle-strøm, er kommunen nødt til at oprette et selvstændigt selskab for hvert anlæg

Lovgivning bremser kommunale solcelleanlæg

Hvis kommunale bygninger skal forsynes med solcelle-strøm, er kommunen nødt til at oprette et selvstændigt selskab for hvert anlæg

Det er en ændring i elforsyningsloven sidste år, der nu giver øget administrativt bøvl for de danske kommuner. Mange kommuner ønsker ellers at opsætte solcelleanlæg på kommunale bygninger, men ifølge loven skal de oprette et selskab for hvert anlæg, hvor afregning efter nettomålerordningen kan ske. Det skriver Ingeniøren.

Loven er lavet, fordi det skal være gennemskueligt, hvilke indtægter kommunerne har udover skatteindtægter. Hos Kommunernes Landsforening er man naturligt nok irriteret over ordningen.

- De eksempler, som flere kommuner har indsendt til KL, tegner et billede af kommuner, som ønsker at opsætte solcelleanlæg på skoler, institutioner, idrætshaller mv. med en produktionskapacitet, som svarer til bygningens elforbrug. Lovgivningen giver her kommunerne en del unødig administration, som ikke kan have været tiltænkt opsætningen af mindre solcelleanlæg, skriver chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings kontor for Teknik og Miljø, Birthe Rytter Hansen, i en mail til Ingeniøren.

Energistyrelsen bekræfter, at man lige nu arbejder på at finde en generel ordning, der kan give kommunerne dispensation.

 tsp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR