I sidste uge udløb høringsfristen for et lovforslag fra miljøminister Ida Auken (SF), der handler om offentlig adgang til miljøoplysninger. Lovforslaget er i høj grad en gentagelse af den nye offentlighedslov, der udvider myndighedernes muligheder for at mørklægge oplysninger.

Blandt de stærke kritikere af det nye lovforslag er Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura på Danmarks Medie- og Journalishøjskole, og Nils Mulvad, formand for Åbenhedstinget, der i et samlet høringssvar kritiserer lovforslaget for at være i direkte strid med EU-lovgivning og for at indskrænke den nuværende Miljøoplysningslov.  

I høringssvaret skriver de desuden, at det ikke er velbegrundet, at både KL og Danske Regioner ikke er omfattet af aktindsigt i forslaget til den nye miljøoplysningslov.

- I hvert fald KL har jo klart vigtige opgaver på miljøområdet – regionerne har ikke mange miljøopgaver tilbage, men har dog enkelte – så der er da mindst samme behov for aktindsigt i miljøopgaver, som der er for andre opgaver, siger Oluf Jørgensen til dk-teknik.

Usagligt
Hverken KL eller Danske Regioner er omfattet af aktindsigt i den nuværende miljøoplysningslov, men Oluf Jørgensen kalder det direkte usagligt at undtage de to store interesseorganisationer – og i særlig grad KL – når loven nu laves om.

- Reelt er det jo et pres fra KL's side, som er blevet imødekommet af ministeriet. Man henviser til, at ifølge de minimumsregler, der er i EU-direktivet, så er der ikke noget krav om, at en interesseorganisation som KL skal omfattes, og så har KL så kunnet overbevise ministeriet om undtagelse, men jeg kan ikke få øje på de saglige hensyn, siger han.

Miljøministeriets lovforslag bygger i høj grad på de undtagelser, der ligger i den nye offentlighedslov, som udvider beskyttelsen af den politiske beslutningsproces. Det nye forslag vil derfor også kunne begrænse indsigten i offentligt ansattes arbejdskalendere, i dokumenter der udveksles mellem en minister og folketingsmedlemmer og i sager om ministerbetjening. Dog skiller  forslaget til miljøoplysningsloven sig ud fra offentlighedsloven ved, at offentlighedens indsigt i miljøoplysninger er reguleret af et EU-direktiv fra 2003 samt af den såkaldte Aarhus-konvention, som begge giver videre adgang til miljøoplysninger end det er tilfældet i den almindelige offentlighed. Hovedkritikken fra Oluf Jørgensen og Nils Mulvad går derfor på, at forslaget er i direkte strid med både direktiv og konvention på flere punkter.

KL: Offentlighedsloven dækker
Men selvom offentlighedsloven undergår stærk kritik for at afskære offentligheden fra oplysninger, er loven også rost for – som noget nyt – at omfatte både KL og Danske Regioner i retten til aktindsigt. Og af samme grund mener KL ikke, at der er nogen grund til, at organisationen skal være omfattet af den nye miljøoplysningslov.

- I praksis vil det ikke få nogen stor betydning, for vi har jo ikke nogen specielle miljøoplysninger i KL. Så alt det vi har af oplysninger, vil man kunne få indsigt i med udgangspunkt i offentlighedsloven, siger Eske Groes, kontorchef for Miljø og Teknik i KL.

En lignende argumentation fremgår af Danske Regioners høringssvar, hvor organisationen skriver, at 'offentlighedsreglerne for Danske Regioner er udtømmende behandlet i offentlighedsloven'.

Ikke kun faktuelle oplysninger
Men sådan forholder det sig ikke, siger Oluf Jørgensen og understreger, at der ikke kan gives indsigt i miljøoplysninger via offentlighedslovens regler.

- Miljøoplysningsloven er en særlov, der handler specielt om miljøoplysninger, og der er KL så udtrykkeligt undtaget. Ellers gav det jo heller ingen mening at føre en kamp for undtagelse, siger han og fortsætter:

- Naturligvis har KL opgaver på miljøområdet. Ordet miljøoplysninger handler ikke kun om faktuelle oplysninger, når man for eksempel måler forurening, det er også, når KL laver en rapport, eller et forslag til Miljøstyrelsen, om hvordan vandmiljøspørgsmål skal løses og så videre. Så de har masser af miljøoplysninger i KL – og det ved de godt, siger Oluf Jørgensen.

Bliver lovforslaget vedtaget, vil det få virkning fra januar 2014, lyder den foreløbige vurdering fra Miljøministeriet.