Fra 1. maj skal lærere og pædagoger i de normale klasser tage sig af de omkring 49.000 børn, der i dag modtager mindre end ni timers specialundervisning om ugen. Det bliver konsekvensen af den ændring af folkeskoleloven, som et bredt flertal i Folketinget vedtager tirsdag den 24. april. 

Hvis børnene skal have yderligere hjælp, skal beslutningen træffes af skolelederen, og det bekymrer fagpersoner.  

”Der er ingen tvivl om, at skolelederne er samvittighedsfulde, men det er bare økonomisk pressede tider, og vi er bekymrede for, at man samler den faglige og økonomiske vurdering. Vi mangler en sikkerhed for, at der er en uvildig faglig vurdering,” siger næstformand i Dansk Psykolog Forening Rie Rasmussen og peger på, at lovændringen fjerner skolepsykologernes indflydelse på beslutningen. Det bekymrer også forældreforeningen Skole og Forældre.

”Skolelederne får lovlig meget råderet, uden at man har nogen mulighed for at kigge dem i kortene. Det er meget betænkeligt, at borgerne på den måde er fuldstændig prisgivet skolelederne,” siger sekretariatschef Niels-Christian Andersen og peger på, at forældrene ikke længere selv vil kunne henvende sig til pædagogisk–psykologisk rådgivning (PPR) og bede om en vurdering af deres barn, men at de fremover skal gå til skolelederen. 

Også Danmarks Lærerforening beklager i deres høringssvar til lovforslaget, at forældrene mister retten til at bede PPR om en vurdering af børnene.

Modsat virkning

Baggrunden for ændringerne af reglerne om specialundervisning er en voldsom vækst i antallet af elever med specielle behov. Omkring 30 procent af folkeskolens samlede budget går i dag til specialundervisning, og organisationerne er da også enige i, at det er for meget. Der er dog en udbredt skepsis overfor, om de lovændringer, som nu bliver gennemført, fører til en vellykket inklusion.

”Pædagogerne og lærerne skal være frontpersonale i forhold til inklusionen, men de har brug for fagpersonale at søge rådgivning hos. Inklusionsbestræbelsen kommer ikke til at lykkes, hvis man ikke gør brug af den stab af eksperter, som står bag ved dem. Man skal huske, at psykologerne ikke kun diagnosticerer og sender børn til specialundervisning, men også hjælper lærerne med de problemer og tvivl, de har i det daglige,” siger Rie Rasmussen fra Dansk Psykolog Forening.

Skoleledere i konflikt

Politikerne bag loven er dog ikke bekymrede for, at lovændringen fører til mindre faglighed i behandlingen af børn med vanskeligheder. Socialdemokraternes folkeskoleordfører, Troels Ravn, mener tværtimod, at skolernes frihed til at fordele ressourcerne vil forbedre behandlingen af de børn, der har det svært.  

”Skolelederen kan jo sagtens inddrage PPR, men det skal ikke være per automatik. Med ændringen får skolerne mere frihed til at fordele ressourcerne, hvor der er brug for dem, men jeg er da sikker på, at man stadig vil bruge PPR til at sparre med, og det anbefaler vi også i bemærkningerne til lovforslaget,” siger han.

Det synspunkt deler Enhedslisten ikke, og partiet stemmer da også som det eneste mod loven. Folkeskoleordfører Lars Dohn (Enl) mener ikke, at folkeskolen er klar til at rumme alle de opgaver, som følger med de børn, der indtil nu har fået specialundervisning, og han er bekymret for det manglende fokus på den psykologiske rådgivning.

”Lige nu er man inde i en proces, hvor man vil styrke brugen af forskningsbaseret viden, og så kan det simpelthen ikke passe, at man i folkeskolen vil føre de vigtige afgørelser uden om fagpersonalet. Mange steder vil skolelederne komme i frygtelige konflikter, hvor de vil blive nødt til at træffe den forkerte beslutning,” siger han.

Loven gælder fra 1. maj, men den træder først for alvor i kraft i det nye skoleår.