De sociale tilbud kæmper i øjeblikket med varierende dokumentationskrav og inkonsekvente kvalitetsvurderinger, og det gør arbejdet både besværligt og usammenhængende. Nu ser det så også ud til, at det fremover bliver mediernes opgave at holde øje med, om landets sociale botilbud leverer ordentlig kvalitet.

Det er  en opgave, de hverken kan eller bør løfte, mener Mads Roke Clausen, direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS).

Han efterlyser ensartede retningslinjer for socialtilsynene og langer i samme ombæring ud efter regeringens nye delaftale på det specialiserede socialområde. 

Ifølge ham svækker den nye aftale gennemsigtigheden på botilbuddenes kvalitet og overlader dermed en større del af socialtilsynets opgave til "samfundets vagthund", da man ikke længere vil kunne få et ensartet og troværdigt indblik i tilbuddenes kvalitet og praksis alene ud fra tilsynenes vurderinger.

Det kan få store konsekvenser for dem, det hele handler om: borgerne.  

Børnene står særligt for skud

Foreningen har netop lavet en analyse, som dokumenterer store forskelle mellem de fem socialtilsyns praksis og vurdering af landets sociale tilbud. Den overordnede konklusion er, at forskellene resulterer i misvisende vurderinger af botilbud på landsplan og en skævvridning af tilbudsbilledet med geografiske forskelle i kvalitet og pris. 

Socialtilsynet har siden 2014 haft til opgave at sikre høj faglighed og ensartethed i landets sociale botilbud, men Mads Roke Clausen mener, at manglen på klare retningslinjer underminerer dette mål.

- Manglen på ensartethed hos tilsynene svækker borgernes retssikkerhed og lighed. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger han. 

Selvom konsekvenserne regner ned over alle i målgruppen, er det særligt den yngre del, der står allermest sårbart placeret i denne situation. 

- Når børn flyttes mellem børne- og ungehjem i forskellige tilsynsområder, kan der være store forskelle i praksis og regler om magtanvendelse, frihedsgrader, håndtering af alkohol osv. Det kan være meget indgribende i et barns liv.

Direktøren retter skarp kritik mod den nye delaftale mellem KL og regeringen, baseret på Tranæs-udvalgets anbefalinger, som bl.a. har til formål at reducere udgifterne på området. Et af forslagene er at ændre det nuværende scoresystem til et binært system, svarende til bestået/ikke bestået.

- Det harmonerer slet ikke med, at vi i forvejen ser store forskelle i den måde, socialtilsynene arbejder på. Det vil kun svække gennemsigtigheden, siger Mads Roke Clausen.   

Skævvredet billede

Et binært system vil gøre det vanskeligt for socialrådgivere at få et præcist billede af kvaliteten, mener han. 

- Det binære system er fattigt i ånden. Nu skal det bare være “godt nok”. Det er dybt bekymrende og et kæmpe tilbageskridt for kvaliteten.  

Han foreslår i stedet en kvalitetsmodel, der sikrer en højere minimumskvalitet og tydeliggør, hvor tilbuddet ligger på skalaen. 

Et andet forslag i delaftalen er at fjerne det lovpligtige årlige tilsyn for at lette presset på botilbuddene og reducere udgifterne. Det advarer Mads Roke Clausen mod. 

- Den nye aftale ignorerer de åbenlyse forskelle i socialtilsynenes arbejde og foreslår i stedet at fjerne det lovpligtige årlige tilsyn. Det bekymrer mig, da det vil fjerne tilsynet fra de børn og unge, der har brug for hjælp uden at kunne bede om det. Det er de ikke i stand til på samme måde som voksne er. 

Han frygter konsekvenserne, hvis det årlige tilsyn forsvinder.

- Det er for langt ude i hampen, at pressen skal kunne løfte socialtilsynets opgave ved at få muldvarper ind og diverse andre ting. Ved at fjerne det årlige tilsyn og ved at indføre et meget ringere score-system, overlader vi denne rolle til medierne, og det er forkert.

Mads Roke Clausen vil lette presset på de sociale tilbud ved at indføre initiativer, der fremmer ensartethed uden at fjerne det årlige tilsyn. LOS foreslår blandt andet, at tilsynene samles i én enhed, og at den bureaukratiske belastning for bostederne minimeres. 

Styrelsen arbejder på sagen

På statsligt niveau er man opmærksom på forskellene mellem tilsynenes vurderinger.

“Vi er opmærksomme på, at der er områder, hvor socialtilsynene vurderes at arbejde uensartet. Derfor gennemfører vi forskellige undersøgelser, udpeger indsatsområder i vores årsrapport og udarbejder vejledningsmateriale, hvor vi anbefaler at tilsynene udvikler en fælles tilsynspraksis,” skriver Henrik Frostholm, kontorchef i kontor for Socialtilsyn og National koordination. 

I september 2023 publicerede styrelsen en faglig udtalelse om, hvad socialtilsynenes tilsynsrapporter bør indeholde for at sikre ensartethed.

“Aktuelt er vi undervejs med en undersøgelse af socialtilsynenes brug af scorer i kvalitetsmodellen, som også vil indeholde anbefalinger til socialtilsynenes praksis fremadrettet,” skriver Henrik Frostholm. 

Forskel kan ikke undgås

Ifølge Bent Greve, velfærds-, skatte- og arbejdsmarkedsforsker fra RUC, er det påfaldende, at der er så store forskelle i socialtilsynenes arbejde, men han advarer mod at overfortolke analysens resultater.

- Det helt afgørende er, at vi ser så stort et spænd mellem, hvad tilsynene giver af kvalitetsscorer til botilbuddene. Det er en klar indikator for, at der er noget, der ikke foregår ensartet. Og tilsynene bør være mere ensartede end det, siger han.

Han understreger dog, at en vis forskel er uundgåelig, da tilsynene og tilbuddene fungerer forskelligt.

- Men det er en indikator for, at man skal undersøge det nærmere, siger han.

Ensartethed i socialtilsynenes arbejde er vigtigt, da det påvirker socialrådgivernes arbejde og dermed kvaliteten af tilbuddene, fastslår han. 

- Når en person skal skifte fra et område til et andet, skal socialrådgiveren kunne stole på bedømmelserne for at kunne træffe en god beslutning, siger Bent Greve.

- Det giver en skævvridning. Når man har at gøre med mennesker med sammensatte problemer, er ordentlig kvalitet vigtig, ligesom man skal kunne stole på de vurderinger, der bliver lavet. 

Behov for gentænkning

Ifølge Bent Greve er der behov for at gentænke den decentrale måde, tilsynene fungerer på.

- Man skal få medarbejderne samlet på tværs af tilsynene, og så skal man have endnu flere kriterier ind for at få den her tydeligt store kløft mindsket, siger han. 

Bent Greve ser også potentiale i det binære scoresystem, da det vil forenkle processerne.

- Uanset om vi taler binært scoresystem eller afvikling af visse tilsyn, skal der være klare kriterier og beskrivelser, når det gælder, hvordan de her borgere kommer til at leve og blive fordelt på. 

Regeringen søger flertal til at fremsætte lovforslag om det binære scoresystem og fjernelse af det lovpligtige årlige tilsyn ultimo 2024.