[caption id="attachment_57093" align="aligncenter" width="810"] Foto: PHILIP DAVALI / Polfoto[/caption]

Topskatten

Anders Samuelsens stålsatte øjne stirrer på den værdipolitisk røde linje for topskatten. Partiet vil have sænket skatten med fem procent, og derudover vil de have halveret registreringsafgiften og indført et bundfradrag på 10.000 kroner. Det handler ikke om økonomi - det handler om hjerteblod, fortalte LA-formanden onsdag. Regeringens udspil om at indføre en ny slags mellemskat for indkomster op til en million var smart, fordi den har tvunget Liberal Alliance til kun at bakke op om de allerrigeste, mens den rakte hånden ud til Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl, der gang på gang har slået fast, at det ikke er deres politik at lette topskatten - og da slet ikke for millionærerne.

Truslen om, at Dansk Folkeparti vil stikke af over midten med Socialdemokraterne, er altså minimeret. Men Liberal Alliance er  alligevel klar til valg, hvis ikke regeringen leverer fem procent i topskattelettelse. Der vil ikke sidde en Venstre-statsminister, hvis ikke vedkommende fører borgerlig liberal politik, lyder det fra Anders Samuelsen. Heller ikke, hvis en aftale bliver lavet henover midten i dansk politik.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="1,6" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

 milliard kroner årlig i 2025

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

[caption id="attachment_57092" align="aligncenter" width="810"] Foto: ANDERS RYE SKJOLD JENSEN / Polfoto[/caption]

Boligskatten

Vi venter stadig på det nye ejendomsvurderingssystem, og dermed er De Konservative også sat på en slags hold fra start i forhandlingerne. De har gjort det til deres helt store mærkesag, at skattesystemet skal laves grundlæggende om. Allerhelst vil de sløjfe grundskyld og ejendomsværdiskat og i stedet indføre en skat på fortjenesten ved salg af bolig.

Regeringen har sat en reserve af i deres helhedsplan på 24 milliarder, hvoraf syv alene skal udbetales til boligejere, som har betalt for meget i boligskat. De, der har betalt for lidt, skal “i princippet” betale penge tilbage til staten, fortalte statsministeren på sit pressemøde. I princippet er der heller ikke sat penge af til at bevare boligskattestoppet fra 2020 til 2025 – en manøvre, der koster 3,9 milliarder kroner. Og på den måde kan de sidste 17 milliarder hurtigt få ben at gå på.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="24" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

milliarder frem til 2025

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

[caption id="attachment_57100" align="aligncenter" width="540"] Foto: JOACHIM ADRIAN / Polfoto[/caption]

Bundskatten

Det var statsministerens store slagnummer op til valget sidste år og en central del af regeringsgrundlaget: “Det skal bedre kunne betale sig at arbejde”. Regeringen har leveret første del af deres jobreform: - De har lagt loft over kontanthjælpen og indført en integrationsydelse. Nu kommer anden del i form af et markant jobfradrag på syv procent og en jobpræmie for langtidsledige. Sidstnævnte ligner lidt en billig omgang, mens jobfradraget er dyrt. Det virker til at være godtaget af Dansk Folkeparti og De Konservative. Selv Socialdemokraterne kan måske tænkes at gå med, mens Liberal Alliance vil have en større lettelse.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="4,6" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

milliarder årlig i 2025

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

[caption id="attachment_57091" align="aligncenter" width="810"] Foto: PHILIP DAVALI / Polfoto[/caption]

PSO'en ud og væksten ind

Regeringen forsøgte allerede før sommerpausen at få lagt den omstridte afgift oveni bundskatten. Men dén gik ikke. Nu bliver den så betalt igennem jobreformen. Samtidig blev der plads til en vækstpakke med den såkaldte ACE-skat - et fradrag for egenkapitalen, som så kan investeres i nye tiltag. Og så skal forsyningssektoren effektiviseres, hvilket skal give en samlet besparelse på knap en milliard i 2025 – penge, som ikke står anført selvstændigt i regeringens finansieringsoversigt, men modregnes i PSO-afskaffelsen. Om der bliver tale om den privatisering af forsyningssektoren, som McKinsey havde lagt op til at hente milliarder på, må fremtiden vise.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="5,7" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

milliarder årlig i 2025

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

[caption id="attachment_57097" align="aligncenter" width="540"] Foto: PHILIP DAVALI / Polfoto[/caption]

Velfærd og udlændinge

Nulvækst er droppet, og regeringen lægger op til en årlig offentlig forbrugsvækst på 0,5 procent frem til 2025. Det rækker hånden ud til Dansk Folkeparti, som har et mål om en vækst på 0,8. Den demografiske ændring vil alene trække omkring 0,6 procent, så der er altså ikke lagt op til en skyhøj offentlig vækst. Med hensyn til udlændingestramninger vil regeringen indføre en nødbremse, som kan lukke grænsen, hvis der kommer en ny stor flygtningestrøm. Det skal tage otte år i stedet for seks at få permanent opholdstilladelse, ligesom regeringen vil slå hårdere ned på kriminalitet, uro i asylcentre og folk, som opholder sig i såkaldte lejre i det offentlige rum. Det spiller godt sammen med Dansk Folkepartis 13 ønskede stramninger, uden at det dog når helt i mål med at give ansatte på asylcentre øgede magtbeføjelser, forbyde religiøs hovedbeklædning i folkeskolen eller tvinge asylsøgere til at selv at betale for tolkning. Det virker til, at de borgerlige partier igen kan mødes om nye udlændingestramninger.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="21,5" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

milliarder vil regeringen bruge mere i 2025

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

[caption id="attachment_57095" align="aligncenter" width="810"] Foto: FINN FRANDSEN / Polfoto[/caption]

Pensionssystemet 

Når det gælder pension, så ligger problemerne længere ude i fremtiden end 2025. Det handler om den såkaldte hængekøje, hvor danskerne bliver ældre end forventet og derfor vil bruge flere offentlige kroner, end der kommer ind. Samtidig sparer en stor del af danskerne ikke nok op til pension, ligesom incitamentet til at gøre det har været for svagt, fordi det bliver modregnet i pensionsydelserne. Regeringen lægger op til at indføre en obligatorisk pensionsordning på to procent, en målrettet aldersopsparing og en pensionsbonus – et skattefradrag for folk med indkomster over 300.000 årlig. Ved at forhøje pensionsalderen med et halvt år håndterer regeringen en del af hængekøje-udfordringen, selvom der stadig vil være for store offentlige underskud fra 2034 til 2047 - det bliver nok en anden finansministers udfordring.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="1,8" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

milliard vil regeringen bruge årlig i 2025

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]