Kort før de historisk svære økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, lagde social- og indenrigsminister Karen Ellemann forleden en økonomisk godbid ud til de mest økonomisk trængte kommuner.

Den sociale særtilskudspulje på 420 millioner kroner skal efter regeringens mening omlægges, så pengene i stedet for at blive delt ud efter sociale kriterier fremover skal deles ud efter økonomiske. En omfordeling, som især står til at gå ud over storbykommuner og hovedstadsområdet, hvor København alene får 98,3 millioner kroner fra puljen om året.

- Jeg vil helst prioritere penge til de kommuner, som har de vanskeligste økonomiske vilkår. Alle kommuner skal fortsat løse deres opgave med at sætte ind overfor sociale problemer, når der er et behov. Det ændrer forslaget ikke på, lød det fra Karen Ellemann i en pressemeddelelse.

Overborgmester Frank Jensen mener dog, at hun fuldstændig overser statistikken, der siger, at København har en klar overrepræsentation af både hjemløse, stofmisbrugere og langtidsledige.

- Det understreger, at regeringen har meget mere fokus på at hjælpe nogle bestemte geografiske områder af Danmark, end de har på at hjælpe de allermest udsatte mennesker i vores samfund. Det er det valg, den smalle Venstre-regering har truffet, siger han og peger på, at regeringen generelt er i gang med at plukke hovedstadsområdet økonomisk - både med udflytningen af statslige arbejdspladser og omlægningen af kulturstøtten.

Samtidig har Dansk Folkeparti meldt ud, at omprioriteringsbidraget skal bruges til at sende flere penge ud i landet. Det ligner lokkemad, mener Frank Jensen.

- De gør et forsøg på at splitte det kommunale landskab ved at love nogle kommuner penge fremfor andre. Men hvis de vil lave en udligningsreform, må de gøre det ad fordøren og ikke ad bagdøren, siger han.

Landspolitisk hurdle

Allerede i efteråret 2014 beskrev Kommunen, hvordan flere partier på Christiansborg var utilfredse med, at det sociale særtilskud havnede i storbyerne uden at stille ordentlige krav til dem. Dansk Folkeparti og Venstre kaldte det en gave til Enhedslisten i udligningsaftalen fra 2012, og Socialdemokraterne var åbne for at se på en ændring af puljen. Det er de ikke i dag.

- Det kan hverken være rigtigt eller rimeligt, at det er de mest udsatte grupper, der skal betale for regeringens problem med at finde finansiering, siger kommunalordfører Magnus Heunicke (S), som understreger, at forslaget ikke bygger på et grundigt analysearbejde, men mere en politisk mavefornemmelse. Samtidig sår han tvivl om, hvorvidt pengene overhovedet kommer til at gå tilbage til kommunerne, som regeringen lægger op til.

- Alle ved jo, at de har et problem med at få skaffet finansiering til deres finanslov i efteråret, hvor de også har lovet topskattelettelser. Det her forslag skal skaffe dem penge, men der er vel næppe noget mere usympatisk område at tage pengene fra end de socialt udsatte, siger kommunalordføreren.

Til gengæld åbner Socialdemokraterne op for en bredere debat om udligning frem mod 2018, hvor der i forvejen skal ændres på refusionssystemet ovenpå beskæftigelsesreformen.

- Der er masser af gode argumenter for en udligningsreform – også en, der er større, end der er lagt op til nu, fortæller Magnus Heunicke.

Del af en følsom debat

Frem mod årsskiftet arbejder regeringens finansieringsudvalg på en række forslag ud fra et kommissorium om refusionssystemet. Men udligningsdebatten ulmer fortsat i det kommunale Danmark, hvor 66 borgmestre forrige år gik sammen om et angreb på hovedstadsudligningen. Der lobbyes ihærdigt for at få draget flere udligningsspørgsmål ind i diskussionen på Christiansborg.

- Med kommunalreformen ønskede man at gøre op med særtilskudspuljer og gøre kommunerne store nok til, at de kunne klare sig selv. Men siden er der bare kommet nye særtilskud, for hvis ikke vi har dem, så går nogle kommuner simpelthen konkurs, siger borgmesteren i Hjørring, Arne Boelt (S), som sammen med sine ti nordjyske kolleger har fået lavet et regnestykke på de økonomiske uretfærdigheder i udligningssystemet, der tilsammen løber op i et nordjysk minus på 1,5 milliard kroner.

Borgmesteren i Jammerbugt, Mogens Gade (V), mener, det kun er rimeligt, at Venstre og Dansk Folkeparti nu også snakker om en omfordeling af både det sociale særtilskud og omprioriteringsbidraget.

- Jeg har været med i kommunalpolitik i 27 år, og jeg har været med til at kæmpe den her kamp i 27 år. Vi har haft rigtig svært ved at finde gehør, selvom vores pointer bliver bedre og bedre dokumenteret, siger han og langer samtidig ud efter KL, som han mener er for dårlig til at tage debatten.

Overborgmester Frank Jensen mener, at der har været en løbende debat i KL om emnet, og at de økonomisk trængte kommuner også er blevet godt kompenseret i de senere års økonomiaftaler med regeringen. Samtidig opfordrer han til sammenhold, fordi udligningen ellers hurtigt kan kædes sammen med omprioriteringsbidraget.

- Det kan godt ske, at der vil være opbakning til at plukke os i hovedstadsområdet, men mine kolleger bør spørge sig selv, hvem der så vil blive plukket næste år. Vi har i kommunerne kun én fælles interesse, og det er at sige fra overfor det her fra start, siger Frank Jensen.

Borgmestrene i det nordjyske understreger da også, at de ikke vil spises af med særpuljer og omprioritering.

- Det bliver bare lap på lap, og så trækker man et kort op og siger: Vi har også noget, der går jeres vej. Det kan da godt ske, men lad os nu få alle kort på bordet og taget diskussionen om udligning mere bredt, slutter Arne Boelt.