Kommunen.dk
MENU

Lokale kræfter skal hjælpe Støjberg

Inger Støjberg åbner nu op for, at alle indenfor den kommunale sektor skal komme med bud på, hvordan integrationsarbejdet skal foregå fremadrettet. 

Lokale kræfter skal hjælpe Støjberg

Inger Støjberg åbner nu op for, at alle indenfor den kommunale sektor skal komme med bud på, hvordan integrationsarbejdet skal foregå fremadrettet. 
Billede

Midt i annoncediskussioner, opstramninger og flygtningetal har regeringen også tid til at forholde sig til det arbejde, som kommunerne skal udføre, når de modtager flygtninge, der har fået asyl.

Når regeringen og KL i løbet af efteråret skal revurdere arbejdsstrukturen i kommunernes integrationsarbejde, så vil udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) nemlig lytte til alle forslag, der kommer.

”Lige nu er der en række opstramninger, der bliver forhandlet, men det kommer inden alt for lang tid. Det er en lidt større proces, når det drejer sig om et integrationsprogram, for det er noget, som også er vidt forankret i kommunerne.”

- Det er vigtigt, at vi får inddraget så mange som muligt i det her. Der er selvsagt mange gode ideer ude omkring. Lige præcis de, som er her i dag, er dem, som har hænderne i dejen hver eneste dag, siger ministeren og henviser til de kommunale kræfter, der i mandags var samlet i Kolding til KL’s årlige Integrationstræf, hvor hun selv talte om regeringens visioner på integrationsområdet.

Kommunerne har gennem længere tid været utilfredse med reglerne på integrationsområdet, da de både skal udarbejde en integrationsplan og en integrationskontrakt for de flygtninge og indvandrere, de modtager. De mener, at det skaber unødig meget bureaukrati, og Inger Støjberg lovede i august, at hun vil se på den regelforenkling, som KL ønsker.

Intet konkret

I forlængelse af sit oplæg åbnede Inger Støjberg op for spørgsmål fra salen, og der røg mange hænder i vejret. Med det in mente samt KL’s udmelding om, at mange kommuner beklager sig over den nuværende arbejdsgang, virker der til at være rigeligt med forslag at lytte til.

Men hvordan indsamlingen af bud på ændringer skal foregå, ved Venstre-ministeren endnu ikke. Og der er heller ikke sat en dato for de officielle forhandlinger på dette område.

- Lige nu er der en række opstramninger, der bliver forhandlet, men det kommer inden alt for lang tid. Det er en lidt større proces, når det drejer sig om et integrationsprogram, for det er noget, som også er vidt forankret i kommunerne, siger hun.

Samarbejde med frivillige

Før Inger Støjberg gik på scenen, holdt Mads Espersen, senioranalytiker hos Mandag Morgen og næstformand i Frivilligrådet, et oplæg. En af hans hovedpointer var, at kommunerne skal være bedre til at samarbejde med de frivillige kræfter og facilitere.

Og det er Støjberg enig med ham i.

- Det er noget af det, der kan komme til at indgå i de videre forhandlinger, for vi skal have kigget mere bredt på integrationen. Det frivillige Danmark skal også være en del af det her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR