Meningsmålingerne efter sommerferien kan fortsat få de brede smil frem i den borgerlige lejr. Venstre holder en nogenlunde pæn fremgang i forhold til valget i 2011, mens Dansk Folkeparti stormer frem. 

I Venstre er man opmærksom på, at vælgernes gunst er flygtig, og at de borgerliges succes i meningsmålingerne bunder i udbredt utilfredshed med Thorning-regeringen. Det er således ikke V's egne politiske ideer, som har skabt fremgangen. Lars Løkkes personlige popularitet skal man nok heller ikke overdrive, omend klapsalverne vil runge højt og længe under formandens tale, når V i den kommende weekend holder landsmøde i Odense.  

Dette efterår står i kommunalvalgets tegn, og V øjner en mulighed for at rette op på det halvdårlige valgresultat, som partiet fik i 09. Med de gode meningsmålinger i ryggen bør partiet kunne vinde en håndfuld borgmesterposter og måske generobre formandsposten i KL. Man vil derfor se Lars Løkke på en omfattende kampagneturné rundt i landet for at bakke op om de lokale V-borgmesterkandidater. V vil gøre alt for at iscenesætte kommunalvalget som et 'midtvejsvalg', hvor vælgerne kan udtrykke deres utilfredshed med Thorning ved at stemme på de borgerlige. Omvendt har S problemer med at håndtere Thornings personlige upopularitet i kommunalvalgkampen. Det er ikke alle steder, at hun opfattes som et trækplaster. Lokale S-borgmestre kom allerede i foråret for skade at frabede sig Thornings besøg. Blandt andet fremkom Hjørrings borgmester Arne Boelt med harske udtalelser om, 'at det, vi har brug for heroppe, er ikke hendes stiletter, vi har brug for træsko', og 'Den halve time, hun kommer og deler roser ud, tror jeg ikke hjælper for to kroner'.  Thorning kan næppe holdes ude af kommunalvalgkampen. Det vil trods alt se for mærkeligt ud med et mediebillede, hvor en oppositionsleder er på valgturné og statsministeren så er helt fraværende. 

Nej til klimaplan

Efter kommunalvalgkampen regner V med, at folketingsvalgkampen reelt går i gang. Regeringen vil i det sene efterår forventelig indgå en finanslovsaftale med Enhedslisten. Det ligger omvendt til, at der kommer en bred aftale med V om erhvervsuddannelserne.  

Tilbage ligger der så en klimaplan, der skal få  Danmark til at reducere CO2-forbruget yderligere fra 34 procent til 40 procent i 2020. I august landede et katalog med forslag fra regeringens nedsatte kommission på området. Mange af forslagene var dybt kontroversielle, og der gik ikke lang tid før, at regeringen selv begyndte at lægge afstand til dem. 

Hos V forventer man, at regeringen vil forsøge at gennemføre planerne med Enhedslisten, som vil medføre 'byrder for biler, boliger og bønder'. Da V har lagt sig fast på en strategi, der skal blæse til kamp for et 'byrdestop', bliver det helt umuligt for regeringen at få dem med i et forlig.

I V er man optimistiske med, at en 'byrdestop'-strategi kan holde på vælgerne frem mod et folketingsvalg i foråret 2015. Man vurderer, at midtervælgerne køber en dagsorden om, at V vil 'bevare danske arbejdspladser' gennem 'et byrdestop', som naturligvis bliver et tema i Lars Løkkes landsmødetale. 

Selv i de tilfælde, hvor regeringen, som det skete for nylig, lader den ellers ikke specielt populære olieindustri finansiere en togfond, der skal elektrificere tognettet, forventer V, at man kan opnå folkelig opbakning bag sin dagsorden. 

Hvor regeringen omvendt ser aftalen med DF om en togfond som en stor sejr, som den kan udnytte offensivt i valgkampen, så mener man hos V, at effekten vil være forbigående, og at regeringen igen oversælger sine politiske resultater – for som man spørger i V: 'Er der nogen, der kan huske, at det var en borgerlig regering, der besluttede at investere i den seneste Metro-udvidelse?' Vælgerne går mere op i arbejdspladser og hurtigere tog her og nu end om 12 år. Og i øvrigt opstår der kun bøvl med selve iværksættelsen fra nu og frem, lyder den vel pessimistiske analyse.

I V er man under pres for at levere konkret politik, der kan anvise en alternativ vej til regeringens. Imidlertid vil man gøre alt for ikke at præsentere forkromede forslag, som partiet risikerer bliver skudt ned inden valgkampen, og endelig har V pakket alle valgløfter af
vejen. Man vil ikke havne i 'løftebruds-fælden', hvor man – med henvisning til SF's aktuelle problemer med vælgerne – bagefter skal ud og forklare, at man har ændret politik efter valget. I V satser man omvendt på, at vælgerne kvitterer for, at partiets synspunkter på valgdagen er omtrent de samme, som før valget i 2011.

DF's udgiftsmål

Når det gælder den økonomiske politik, så har V spillet ud med ændringsforslag, der vil flytte rundt på cirka fem milliarder ud af et offentligt budget på 500 milliarder. Og i sidste uge foreslog Løkke skattelettelser til lavtlønnede. 

V har dog været i store problemer mht. at forklare 'nulvækst' i den offentlige økonomi, som nu er blevet omdøbt til et 'udgiftsstop'. DF kræver i modsætning til V, at væksten bliver på 0,8 procent pr. år frem mod 2020. I V har man dog den fortolkning, at DF's udgiftsvækstmål kan blødes op, sådan at man under en borgerlig regering kan videreføre væksten i udgifter til blandt andet sundhed og ældrepleje, men i øvrigt fastholde udgiftsniveauet til alt andet.