Fra 0 pct. til 31 pct. Så vidt spænder andelen af kvindelige direktører inden for teknik og miljøområdet, når man ser på fordelingen i kommunerne i de fem regioner. Det viser dk-tekniks undersøgelse af kvinder i toppen af teknik- og miljøområdet.

Region Hovedstadens 29 kommuner er med 31 pct. kvindelige teknik- og miljødirektører den eneste region, der kravler over det, som professor ved Aalborg Universitet Morten Balle Hansen betegner som `den kritiske masse´.

- Der kan være en bestemt jargon og nogle kulturelle mekanismer, som gør sig gældende indtil man kommer over den kritiske masse, som ligger et sted mellem 25 og 30 procent. Og det lyder som om de tekniske direktører er på vej op over den grænse nu, siger Morten Balle Hansen.

I de 98 kommuner sidder der i alt 17 kvindelige direktører med ansvar for miljø og teknik-området. Det svarer til, at 82,7 pct. af landets teknik- og miljødirektører er mænd.

Ikke noget særsyn
Fordelt på regioner varierer andelen af kvinder lige fra ingen i region Nordjyllands 11 kommuner, til 5,9 pct. i Region Sjælland, 10,5 pct. i Midtjylland, 22,7 pct. i Syddanmark, og så endelig Region Hovedstanden, der med 9 kvindelige direktører løber af med sejren som den region, hvor der er flest kvinder, som bestrider posten som teknik- og miljødirektører. 

Lis Bjerremand er både vicekommunaldirektør og direktør for teknik og miljø i Gentofte Kommune. Hun har været direktør i kommunen siden 1994, gennem de sidste to år med ansvar for hele det tekniske område.

- Hos os er det ikke noget særsyn, heller ikke på direktionsgangen, at der er kvinder i ledelsen. I Gentofte Kommune har vi også rigtig mange kvindelige ledere på den politiske side, bl.a. en kvinde som formand for teknik og miljøudvalget og en kvinde som formand for plan og bygningsudvalget, siger Lis Bjerremand, som helt afviser at have oplevet særlige udfordringer som konsekvens af sit køn. 

- Heller ikke når jeg bevæger mig uden for min egen kommune i andre kredse af tekniske direktører, har jeg oplevet, at vi så meget som tænker over, om vi er mænd eller kvinder.

- Der begynder også at komme flere kvinder til – måske især her i hovedstadsområdet, hvor mine primære netværk er, siger hun.

Hul på bylden
Ifølge Morten Balle Hansen tyder forskellene mellem regionernes andel af kvinder i teknik-topposter på, at når man først er begyndt at ansætte kvinder på alle ledelsesmæssige niveauer, sætter det skub i udviklingen frem mod endnu mere ligestilling.

- Der er en tendens til, at når der først er slået hul på bylden, så går udviklingen hurtigere. Starten på det kan lige så godt være en tilfældighed, men når der først er kommet en pæn mængde kvinder ind, er der en tendens til, at det også styrker tendensen til, at der kommer endnu flere kvinder ind, siger Morten Balle Hansen. 

For Lis Bjerremand har den afgørende faktor for hendes titel som teknikdirektør været erfaring og indsigt og ikke, at vejen er blevet banet for hende - selv om den tidligere tekniske direktør også var en kvinde.

- Hos os var det på grund af, at jeg i adskillige år havde beskæftiget mig med en meget stor del af det tekniske område og allerede som vicekommunaldirektør havde ansvar for to af de store dele af området: planområdet og bygningsmyndighedsområdet, som lå hos mig som vicekommunaldirektør, siger Lis Bjerremand.

Mavefornemmelse
I kommunerne i Region Hovedstaden er der desuden et overlap i forhold til, at der i fem ud af de ni kommuner, som har en kvindelig direktør, også har en kvinde siddende for bordenden som formand for teknik- og miljøudvalget. Morten Balle Hansen understreger, at det er for små tal til, at det kan udelukkes bare at være en tilfældighed, men at der kan være en sammenhæng mellem kønssammensætningen på det politiske og på det administrative niveau.

- I sidste ende er det de politiske udvalg, der skal tage stilling til, hvilken af de sidste kvalificerede ansøgere, der skal have stillingen. Og når man står med de sidste ansøgere, så er det ofte i sidste ende en mavefornemmelse, der bliver afgørende i forhold til, hvem man tror, man kan arbejde bedst sammen med fra udvalgets og fra formandens side. Derfor kan det ikke udelukkes, at det har en betydning. Mekanismen kan derfor godt være der, men vi  har simpelthen for små tal til, at man kan vise, om det er en forklaring, som slår kraftigt igennem.