Ku’ vi ikke gøre det lidt bedre?

Spørgsmålet lød i en nytårstale for en del år siden fra fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Spørgsmålet dukkede op på min nethinde forleden, da jeg blev ringet op af en journalist fra vores lokale dagblad. Han ville høre til vores kommunikation i forbindelse med skolestrukturen-debatten i Svendborg Kommune.

Hverken journalisten eller en række forældre har været imponerede af den måde, som vi har kommunikeret på. Og jo, måske har de en pointe. Eller har de?

Er det bare brok fra en flok forkælede forældre, der nu må se, at deres børns skole måske får en anden funktion i fremtidens skolevæsen i Svendborg Kommune? Nøjagtig som vi oplever det i mange af landets andre kommuner, hvor der i disse måneder diskuteres skolestruktur – eller med et mere mundret ord – skolelukninger.

Nej, brok alene er det ikke. Der kan jo være noget om, at kommunikationen måske ikke altid lykkedes, selv om vi i kommunikationsafdelingerne i samarbejde med kollegerne i børn- og ungeafdelinger, synes, at vi har informeret til en karakter over middel på den nye 12-skala.

Men. Og der er et men. Hvis ikke modtagerne kan finde den information de søger. Hvis ikke de får svar på deres spørgsmål. Hvis ikke oplysningerne er tilgængelig på en let og overskuelig måde, så har vi ikke løst vores opgave godt nok.

Vi kan jo vælge at tæppebombe vores kommunale hjemmesider med oplysninger, fakta, baggrundsnotater, kort og andet relevant materiale. Vi kan sende breve hjem med eleverne. Vi kan bruge blogs, intranet, facebook-sider. Ja, kun fantasien sætter grænser for, hvordan, hvor meget og hvorledes vi kommunikerer. Men hvis borgerne ikke umiddelbart på en let og tilgængelig måde kan finde oplysningerne, så sidder vi tilbage med sorteper.

Fordi det – som udgangspunkt – altid vil være afsenderens ansvar, at modtageren kan forstå budskabet. Og finde budskabet på f.eks. en kommunal hjemmeside. Uden at skulle bruge fire-fem eller flere museklik. Og uden at skulle gætte sig frem til, hvor på hjemmesidens mange bilag og notater, at svaret på hvor mine børn skal gå i skole næste år, skal findes.

Jo, jo, svaret ligger der. Lyder det straks fra den ansvarlige i kommunikationsafdelingen. Ja, men det er nærmest en gætteleg at finde det. Og det bør det ikke være. Tværtimod.

Det er vores ansvar, at informationen er let at finde. Let at forstå. Og her er det ikke, som det opleves nogle gange i det kommunale system eller andre offentlige områder – ja for så vidt også i det private erhvervsliv – nok at oplysningerne findes i hobetal. Hvis oplysningerne skal stykkes sammen som en puslespil med 1500 brikker, er kommunikationsopgaven ikke løst godt nok. Her må målet være, at puslespillet skal bestå af en brik. Så har vi løsningen.

Derfor er svaret på indgangspørgsmålet. Jo. Vi ku’ gøre det lidt bedre. Ikke blot i Svendborg. Men formentlig også i mange andre kommuner rundt i dronningeriget.