Et driftsunderskud på cirka 44 millioner kroner om året. Det er hvad 11 hovedstadskommuner ifølge et regneeksempel i en ny udredning af Letbanen Ring 3 risikerer at stå med, når den planlagte letbane i 2020 vil stå klar til drift.

Men ifølge Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S), der er formand for de involverede kommuner i samarbejdet, er der ingen bekymring for økonomien i projektet. Tværtimod.

- Når man skal sætte så stort et projekt i søen, som strækker sig over så lang en periode, så kan man aldrig præcis regne ud, hvad de samlede udgifter helt præcis bliver, når det første tog forlader stationen i 2020-2021. 44 millioner er omkring en procent af de samlede udgifter til letbanen. Og set i det lys er 44 millioner ikke et skræmmende beløb, skriver hun i en mail til Kommunen.

Karin Søjberg Holst beskriver, at hun oplever stor opbakning blandt alle de involverede borgmestre og stor vilje i de enkelte byråd og forvaltninger til at finde løsninger lokalt, der tilgodeser projektet.

Den eneste kritiske røst, der indtil videre har meldt sig, er fra Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) udtrykker en mere generel bekymring.

- Vi ved fra erfaringer fra den kollektive trafik, at udgifterne som regel skrider, og forskellen denne gang er, at det nu er kommunerne og regionerne, der bærer regningen. Og det er klart, at det her driftsunderskud for eksempel ikke må vokse. Så det jeg efterlyser er bare en grundig debat af projektet, siger han.

Normale underskud

Selvom 44 millioner kan lyde af en del, så er underskud i den klasse ganske normalt, når vi taler om driften af en spritny letbane, vurderer lektor og trafikforsker Anker Lohmann-Hansen fra Aalborg Universitet.

- Letbaneprojekter i både Aarhus og Odense har ligget med driftsunderskud i samme størrelsesorden, så det er der ikke noget mærkeligt i, siger han.

Anker Lohmann-Hansen vil ikke gå ind på den konkrete økonomi for letbane-projektet i hovedstaden, da han ikke har gennemgået den nye udredning endnu, men ifølge ham arbejder kommunerne i forvejen med store udgifter på den konto.

- Der findes stort set ingen steder i verden, hvor den kollektive trafik er rentabel. Så det her letbane-projekt vil ikke ændre radikalt på den underskudsdækning, de allerede har til den kollektive trafik, siger han.

Konservative prognoser

I marts i år er styregruppen og embedsmandsgruppen bag letbane-samarbejdet kommet med en grundig udredning af Letbanen Ring 3 – en transport-kobling, der har været talt om i mere end 10 år og som involverer hidtil uset mange parter for et anlæg i den størrelsesorden. Ud fra den nye udredning skal 11 kommunalbestyrelser – Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk – inden midten af maj beslutte sig for, om de vil skrive under på den principaftale, som forpligter dem på deres andel af projektet. Det samme gør sig gældende for Region Hovedstaden og staten.

Ifølge udredningen, der bygger på 2013-priser, kommer det til at koste 3,9 milliarder kroner at anlægge letbanen, hvoraf staten betaler 40 procent, kommunerne 34 procent og regionen 26 procent. Når anlægget først er på plads, har staten ikke længere en rolle i projektet, da det er kommunerne og regionen, der skal stå for driften. Udover togindkøb og udgifter til et kontrol- og vedligeholdelsescenter mv., der udgør 1,3 milliarder, anslår rapporten en samlet årlig driftsudgift på 162 millioner kroner. Et regneeksempel i rapporten lander det kommunale driftsunderskud på 44 millioner årligt, mens den tilsvarende udgift hos regionen er på 34 millioner, når der er taget højde for billetindtægter og passagertal.

- Det er nogle konservative passagerprognoser, vi har lagt til grund for beslutningen her i første fase, fordi det er vigtigt, at vi ikke går for optimistisk til værks. Så det er ret valide tal, siger projektleder Marianne Bendixen, der er tekniker og ansat af kommunerne på projektet.

Hun peger på et lignende baneanlæg i Bergen fra 2008, hvor de reelle passagertal har vist sig at overstige alle forventninger og man allerede er blevet nødt til at sætte flere vogne ind.

Byudvikling

Ifølge Kommunens vejring af stemningen lader det ikke til, at Ringby-kommunerne får problemer med underskrifterne på det nye højteknologiske transport-samarbejde.

- Letbanen kan skabe grobund for en samlet byudvikling i Ringbyen med en befolkningstilvækst på mellem 20.000 og 40.000 nye indbyggere, skriver Søjberg og er overbevist om, ‘at man i fremtiden vil undre sig over, at beslutningen ikke blev truffet noget tidligere’.

Beregninger viser, at letbanen forventes at generere op til 20.000 arbejdspladser i byområderne nær de nye stationer frem til 2032.       :