De håber begge at slippe for udbud, men hvis Lemvig og Lejre sender to enslydende ansøgninger af sted, så kommer postbuddet ikke nødvendigvis med samme svar tilbage. Forskellen på andelen af samtykke og afslag er nemlig markant mellem landets fem statsforvaltninger. Det viser en gennemgang af de sidste tre års afgørelser om dispensation til at udbyde faste ejendomme, foretaget af Kommunen. 

Mest markant er forskellen mellem Statsforvaltningerne Sjælland og Midtjylland. De sjællandske kommuner fik samtykke i 91 procent af sagerne, mens de midtjyske måtte nøjes med at få godkendt deres anmodning i 57 procent af tilfældene. I Håndværksrådet er man bekymret over den høje afvigelse.

”Det er en forskel, der virkelig er til at tage og føle på. Jeg synes, at det mest af alt tyder på, at der er en rimelig stor forskel i sagsbehandlingen, og det er selvfølgelig uheldigt, at man ikke kan regne med, at sager der er mere eller mindre ens bliver behandlet på samme måde,” siger chefanalytiker i Håndværksrådet, Mads Engberg.

Bekymringen deles af kommunaldirektør Bent Peter Larsen i Randers.

”Jeg synes, at det lyder betænkeligt. Når man står med en sag, så kan man stille det spørgsmål, om sagen kunne have fået et andet udfald, hvis vi var en kommune under en anden statsforvaltning,” siger han.

Ikke for rundhåndede

Bent Peter Larsen pointerer, at en ting er, når det handler om dispensation til ikke at gå i udbud. Mere foruroligende er tanken om, hvorvidt sagsbehandlingen er tilsvarende forskellig i andre typer sager. Forskellig sagsbehandling er imidlertid noget, som man i en vis grad må affinde sig med, påpeger lektor i forvaltningsret Steen Bønsing ved Aalborg Universitet.

”Det er risikoen ved at lægge det ud til forskellige myndigheder, der er sideordnede. Der kan udvikle sig en praksis, hvor man af forskellige grunde er mere skrap i det ene område frem for et andet. Simpelthen fordi man har en anden vurdering,” påpeger han og understreger, at andre forhold som typen af ansøgninger kan spille ind i den konkrete undersøgelse.

Fuldmægtig Henrik Willadsen i Statsforvaltningen Sjælland mener ikke, at de er mere rundhåndede med dispensationer end de øvrige. 

Han peger ligeledes på, at mange sager af bestemte typer ansøninger kan have en betydning. For eksempel giver anmodninger om at sælge forsyningsvirksomheder til kommunalt ejede aktieselskaber næsten per automatik en dispensation. En anden årsag kan være få hænder.

”Det kan også være et udtryk for, at vi har manglet sagsressourcer det seneste halvandet års tid. Det kan spille ind på den måde, at det er nemmere at give dispensation, mens flere af sagerne med afslag er vanskeligere og måske stadig er undervejs,” siger Henrik Willadsen, der sidder i den offentligretlige enhed.

Han pointerer, at når det samlede antal sager ikke er højere, så kan få udskudte sager godt spille ind for procentsatsen. 

Han afviser dog heller ikke, at forskellige skøn i de enkelte statsforvaltninger kan have en betydning.

”Jeg skal da bestemt ikke afvise synspunktet om, at når vi sidder forskellige steder, så har vi forskellige nuancer i vores vurderinger. Hvis en sag ligger på vippen, så kan det bestemt spille ind, at der er det skønsmæssige element i det,” siger han.

Folkelig opstand

Statsforvaltningerne har samlet set givet samtykke i næsten fire ud af fem tilfælde ud af lidt over 200 anmodninger. I vejledningen om offentligt udbud ved salg af faste ejendomme fremgår det, at der er en lang række konkrete forhold, der kan begrunde dispensation. Særligt fremhæves mageskifte, hvor man bytter ejendomme, som en undtagelsesgrund. I mere end 90 procent af anmodninger om mageskifte er der da også givet dispensation. 

Et mageskifte uden udbud behøver dog langtfra at være uproblematisk, viser et eksempel fra Syddjurs tilbage i 2007. Statsforvaltningen Midtjylland gav tilladelse til, at Syddjurs kunne bytte et areal tæt ved stranden med en del af en slagterigrund op mod vejen. Det affødte imidlertid kraftige reaktioner fra Borgerlisten i Syddjurs, anført af Jørgen Brøgger. 

I den tidligere Ebeltoft Kommune havde man nemlig lovet borgerne, at netop dette område skulle anvendes til offentlige formål. Et mageskifte ville nu gøre det fremtidige planarbejde til en ren demokratisk skueproces, hævdede Jørgen Brøgger. Borgerne ville ikke få indflydelse på, hvad området skulle bruges til. Modstanden voksede sig så kraftig, at der blev holdt borgermøder med flere hundrede tilstedeværende borgere. Mageskiftet blev droppet.  Beslutninger uden om offentlighedens kendskab kan være det problematiske med dispensationerne. Det oplevede Jørgen Brøgger i det konkrete tilfælde.

”Det kan være, at der alligevel havde været enkelte opmærksomme borgere, der havde taget det op, men i princippet kunne det være sket, uden at der var nogen, der havde opdaget det, før det var for sent,” siger han.