Leadership, management, metervis af litteratur og lange uddannelsesforløb. I dag er ledelse en uadskillelig del af enhver organisation. Men ledelsesbegrebet har ikke altid været det samme, og den gode leder har ændret ansigt flere gange op igennem den offentlige sektors historie. 

Forsker i offentlig strategi og ledelse og ekstern lektor ved CBS Betina Wolfgang Rennison har i bogen ’Ledelsens Genealogi’ undersøgt, hvordan opfattelsen af ledelse i den offentlige sektor har ændret og udviklet sig gennem tiden. 

”Man forsøger typisk at overbevise lederne om, at når der kommer et nyt ledelses­ideal, så skal de glemme alt det gamle. På den måde bliver forandring ensbetydende med, at man skal forlade noget for i stedet at gå frem mod noget andet og bedre. Men lederne kan jo mærke, at de har masser af de andre ledelseselementer i sig - og at de elementer også bliver efterspurgte. Så den historiske bevidsthed kan åbne øjnene for, at ledelse faktisk er skabt af lag-på-lag og ikke kun består af et enkelt ideal, men mange,” siger Betina Wolfgang Rennison. 

Betina Wolfgang Rennison starter sin arkæologiske udgravning af de forskellige idealer tilbage i 1901, hvor systemskiftet åbnede for det første ledelsesideal.

”Administrativ kontrol var i begyndelsen af århundredet det ord, der tilsvarer ledelse. Det handlede om sagen og ikke om personer eller personaleledelse. Og det vigtigste var om noget var legalt eller illegalt i en given sag,” siger Betina Wolfgang Rennison. 

I alt skelner hun mellem fire forskellige ledelsesfaser gennem de sidste 100 år. På det sidste trin dukker ledelse, som vi forstår det i dag, op. 

”Og det kommer som led i hele New Public Management-bevægelsen, hvis slogan er: ’Let the managers manage’. Det handler om at vi skal fokusere på ledelse, og at ledelse bliver set som løsningen på alle de problemer, som man har i den offentlige sektor med effektivisering og strategi og så videre,” siger Betina Wolfgang Rennison.

Trækker på fortiden

Hele professionaliseringen af ledelse i den offentlige starter i årene omkring 1981, hvor Forvaltningshøjskolen nedsætter en arbejdsgruppe, og den første egentlig uddannelse for ledere bliver oprettet. Her slås ledelse som profession for første gang fast med syvtommersøm. 

”I begyndelsen af århundredet var det selve sagen, der var vigtigst, så blev det processen, altså sagsbehandlingen. Dernæst blev der sat fokus på det faglige problemområde, og så blev strategi det nye ord: Det handler om at forholde sig strategisk til, hvilke sager vi skal have, hvilke processer der skal køre, og hvem der skal tage vare på det hvornår. Man har altså alle fire genstande gennem historien, som man skal forholde sig strategisk til på det sidste niveau, som er ledelsesrationalet i dag,” siger Betina Wolfgang Rennison. 

Og ledelse i dag er derfor både noget nyt i sig selv, samtidig med, at det består af historiske lag-på-lag.

”De ledelsesidealer, som vi troede, vi havde forladt, har vi i virkeligheden med os. Gennem historien er der sket paradigmeskifte, men det er mere korrekt at sige, at der er sket en ophobning af paradigmer. 

Det kan man blandt andet se i kodekset for offentlige topledere: Der trækkes på historisk, gængse ledelsesidealer, der gør, at ledelse nødvendigvis bliver et paradoksalt foretagende, fordi der er så mange forskellige hensyn, økonomiske og faglige såvel  som lovgivningsmæssige, som kan støde mod hinanden.” siger Betina Wolfgang Rennison. 

Fordi ledelse består af så mange små brudstykker, er der i dag behov for, at lederne kan balancere mange forskellige hensyn på samme tid:

”Ledelse er at mestre paradokser, ikke at flygte fra dem: Det handler om at tage paradokserne på sig, mestre dem og være i dem. Ledelse handler også om at orkestrere flere forskellige, men ligeberettigede stemmer. Her tænker jeg på, at der er forskellige logikker og alle mulige forskellige hensyn, som man på en og samme tid må beherske,” siger Betina Wolfgang Rennison. 

Lyt til vandrørene

De mange tendenser, der nu er i spil, peger ifølge Betina Wolfgang Rennison frem mod et brud med det nuværende ledelsesideal.

”Det, der kendetegner ledelse i den offentlige sektor for tiden, er, at der er behov for et skifte. Det jeg kan høre på vandrørene er at der er et behov for et seriøst skifte væk fra New Public Management – men hvad der mere præcist ligger i det skifte, det ligger ikke fast endnu,” siger hun. 

Og selv om fremtiden er svær at spå om, kommer Betina Wolfgang Rennison alligevel med et forsigtigt bud på, hvad ledelse fremover vil indeholde.

”Jeg tror, at de mere generelle ledelsesidealers dage er talte, og at de store paradigmers tid er forbi. Nu handler det mere om, hvad der virker i den enkelte situation. Nu skyder der eksperimentelle laboratorier op overalt, og det handler om, at vi leger med nogle ledelsesdilemmaer. At vi sætter os uden for rammer og krav og laver et isoleret eksperiment – og ser hvad der kommer ud af det.”