Store vandforbrugende virksomheder som slagterier og mejerier får med regeringens vækstplan sænket udgifterne til rensning af spildevand. De lavere udgifter til spildevandsrensning skal styrke store vandforbrugende virksomheders konkurrenceevne. Det er målet, når regeringen som led i Vækstplan DK snart indfører en trappemodel for betaling for spildevand.

- Vi er i en situation, hvor virksomhederne er i benhård konkurrence med udlandet, så vi er nødt til at gøre det muligt for virksomhederne at drive forretning på mere lige vilkår. Derudover handler det om, at alle skal betale deres egen regning - både virksomheder og forbrugere. Og derfor gør vi nu betalingen langt mere kostægte, sagde miljøminister Ida Auken (SF) i sidste uge om den snarlige vedtagelse af trappemodellen, som vil spare virksomhederne 140 mio. kr. i 2014, et beløb som stiger til 700 mio. kr. årligt i 2018 og frem.

Professor i økonomi ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har tidligere i dk-teknik kaldt den bebudede indførelse af trappemodellen for en ren skattelettelse til de store virksomheder, som umuligt kan finansieres af effektiviseringer af vandsektoren, som regeringen lægger op til. 

Desuden vil det have en pris for miljøet.

- Isoleret set vil trappemodellen føre til, at der bruges endnu mere vand i Danmark. Hvis benzinprisen fx falder til det halve, så får vil vi få mindre lyst til at spare på benzinen. Og det er det samme, der sker her, siger Per Nikolaj Bukh.

Den forkerte retning
Tilskyndelsen til at reducere omkostningerne hænger nemlig nøje sammen med beløbets størrelse, siger Per Nikolaj Bukh.

- Du har færre incitamenter til at investere i vandreducerende tiltag, hvis spildevandsafledningsafgiften er lav. Så isoleret set virker det i den forkerte retning.

I bemærkningerne til lovforslaget står der også, at trappemodellen isoleret set vil have en negativ indflydelse på de store vandforbrugeres incitament til at spare på vandet, men umiddelbart efterfølgende slås det fast, at de store vandforbrugere kun står for omkring 8 pct. af den samlede vandudledning i Danmark. Og for de 92 pct. små og mellemstore vandforbrugere – dvs. almindelige husholdninger og mindre virksomheder, vil trappemodellen betyde, at deres incitament for at spare på vandet vil blive større – fordi de i nogle tilfælde skal betale regningen for, at de store virksomheder slipper markant billigere end hidtil.  

Bedste løsning?
Per Nikolaj Bukh så hellere, at regeringen kaldte en spade for en spade og i stedet betegnede trappemodellen som en lovændring til ”støtte for danske slagterier”. Men fordi det ville være i modstrid med konkurrencelovgivningen i EU, er det ikke muligt for regeringen at melde direkte ud, hvis det reelt er det, den har til hensigt.
Desuden har det stået klart for alle, at den høje pris på spildevand for særligt de store slagterier har været med til at forringe virksomhedernes konkurrenceevne, og at noget derfor skulle gøres. Men Per Nikolaj Bukh stiller spørgsmålstegn ved, om man med trappemodellen har fundet den bedste løsning. Han mener snarere, at man burde lade sig inspirere af prislofterne, som regulerer spildevandsselskaberne.

Både og
Her ser man på, hvad den efficiente produktion for et givent selskab i forhold til en benchmarking er, som en afspejling af det niveau, et selskab bør ligge på – og hvis det er for langt fra, pålægges selskabet et krav fx i form af en procentvis reduktion.

- Det kunne man sagtens forestille sig – uden at man behøvede at gøre det alt for komplekst – i forhold til de store spildevands-udledere. Så man regnede deres nuværende vandforbrug pr omsætning ud, og sagde: Nu vil vi nedsætte jeres fremtidige spildevandsudgift, men det vil vi kun gøre under forudsætning af, at I også reducerer jeres vandforbrug, siger Per Nikolaj Bukh.

- Så i stedet for at sige, at alle over 20.000 m3 fik en lavere pris, så kunne man gøre størrelsen af den pris afhængig af, hvor meget de reducerede deres spildevandsudledning. På den måde kan man både nedsætte afgiften som ønsket og opnå et reduceret vandforbrug.