Fremtiden er nu. Omlægningen til det fossilfrie samfund er i gang. Om det lykkes, afhænger af beslutninger, der træffes i dag. Det gælder både for politikerne på Christiansborg, embedsmændene i EU, den enkelte borger i Danmark og ikke mindst landets kommuner. 

Udover hensynet til klimaet og de sikkerhedspolitiske aspekter ved at blive fri for fossile brændsler, så er der også vægtige økonomiske argumenter. Ifølge elbranchen kan der spares over 6 milliarder kroner med et nyt ’intelligent’ elnet. Andre beregninger viser, at vi risikerer at gå glip af besparelser på op mod 20 milliarder de kommende år, hvis ikke vi kommer i gang med at erstatte de fossile brændsler med energi fra vedvarende energi.

Energibesparelser og -effektiviseringer er en nødvendig begyndelse. Men hvis det fulde potentiale fra de vedvarende energikilder skal udnyttes, handler det i høj grad også om en intelligent styring og planlægning af energiforbruget.

Det er blandt andet filosofien bag et spritnyt udspil om fremtidens elsystem fra Dansk Energi og Energinet.dk. om en fremtid baseret på det såkaldte ’smart grid’.

Her er det centrale at få koblet elproduktionen fra vedvarende kilder med varmesystemet og transporten. Det er en måde at lagre den vedvarende energi og samtidig udnytte den til løsninger, der direkte erstatter forbruget af fossile brændsler som olie, kul og gas.

”Vores vigtigste budskab er, at hvis det her foregår uintelligent, så kan det resultere i, at gader og stræder skal fyldes med nye kobberkabler, fordi der kommer ekstra pres, hvis alle tænder og slukker for deres forbrug på samme tid,” siger Kim Behnke, forsknings- og udviklingschef ved Energinet.dk.

Den ’intelligente’ komponent i fremtidens energisystem er i den sammenhæng et it-system, der sikrer, at opladningen af eksempelvis varmepumper og elbiler, sker når der er en stor produktion af vedvarende energi, men almindeligvis et lavt energiforbrug. Typisk om natten.

Kommuner er afgørende

Ifølge elbranchen gavner et ’smart grid’ ikke bare miljøet. Det giver også rigtig god samfundsøkonomisk mening.  6,1 milliarder kroner vil samfundet ifølge elselskabernes interesseorganisation kunne spare ved at vælge ’smart grid’. Det kræver imidlertid, at der investeres for knapt 10 milliarder kroner i det nye system, altså godt to milliarder mere end de 7,7 milliarder i rene udgifter, en traditionel udbygning af elnettet forventes at koste.

Men fordi et system baseret på ’smart grid’ formodes at give omfattende besparelser for såvel producenter som forbrugere, så ender regnestykket altså med et stort plus.

Kommunerne tilskrives en central rolle i forhold til at være med til at drive udviklingen af ’smart grid’ frem. Der er allerede stor opmærksomhed på at reducere energiforbruget ved at sætte krav til nybyggeri og til forbedringer af kommunernes egne institutioner. Men ifølge Kim Behnke vil det have afgørende betydning, hvis man fra kommunal side også begynder at tænke på, hvordan nybyggeri kan designes og indrettes, så forbruget kan være fleksibelt i tid.

”Ved at lægge det her ind i kommunale projekter gennem eksempelvis udstykning af byggegrunde og arkitektkonkurrencer, så vil energiselskaberne se, at det her er noget, der bliver efterspurgt. Og så vil de begynde at producere og tilbyde de produkter og services, der er nødvendige,” siger Kim Behnke.

Kom i gang!

Mens mange teknologier inden for ’smart grid’ er et spørgsmål om, hvilken strategi vi vælger for det fremtidige arbejde med at frigøre Danmark fra fossile brændsler, så er der allerede nu en lang række konkrete tiltag, der kan sættes i gang. Det påpeger adjunkt ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen. Han har blandt andet været med til at udarbejde IDA’s ’Klimaplan 2050’ og den netop offentliggjorte ’Varmeplan Danmark 2010’.

”Der er ikke nogen grund til at vente med at komme ud af starthullerne. Meget af teknologien ligger allerede på hylderne. Og udover at det kan give god samfunds­økonomisk mening med omstillingen væk fra fossile brændsler, så er det jo også nogle teknologier, der kan give masser af arbejds­pladser,” siger Brian Vad Mathiesen.

Samme med professor Henrik Lund har han regnet på, hvor stort et samfundsøkonomisk potentiale, der ligger i omstillingen til et fossilfrit samfund. 

De helt afgørende besparelser kommer ved, at man går fra at bruge rigtig mange penge på at købe brændsler til løsninger, hvor der både spares på slutforbruget og installeres solvarme, geotermi, vindmøller og andet vedvarende energi.

”Det vil give et samlet system med større investeringer, men mindre udgifter til brændsler. Og netto vil det betyde en gevinst i 2015-2020 på 10 milliarder kroner, voksende til 20 milliarder frem mod 2030,” siger Brian Vad Mathiesen.

Kommunerne kan være med til at vise vejen. Men som han ser det, batter den kommunale indsats først, når den tager borgere og virksomheder med i betragtning. Det handler først og fremmest om at facilitere, at virksomhederne og borgeren kan komme i gang med arbejdet.

Varmeplaner viser vejen

Med varmeplanerne har kommunerne et meget konkret redskab i arbejdet med at skabe fundamentet for fremtidens fossilfri samfund. Ifølge Brian Vad Mathiesen kræver det imidlertid, at varmeplanerne løftes op til at blive en del af en egentlig strategisk energiplanlægning.

I Varmeplan Danmark 2010 peges på en række virkemidler til projektvurderinger til energibesparelser, som kommuner og forsyningsselskaber allerede nu kan sætte i gang. 

Det kræver dog, at det forbrugerejede system opretholdes, og at man kigger over til naboen for at høste de bedste erfaringer, påpeger Brian Vad Mathiesen.

Så kan der på den ene side arbejdes med udfasningen af naturgas, implementering af fjernvarme og at få borgere og virksomheder til at investere i energibesparelser. På den anden side kan kommunerne støtte op om etableringen af de vedvarende energikilder.

Som Kim Behnke fra Energinet.dk ser det, så harmonerer kommunernes arbejde med varmeplanerne perfekt med ønsket om at få etableret et intelligent elnet.

”Det lægger op til, at man skal gå ind og lave helhedsorienteret energiplanlægning på et område om, hvordan fjernvarme kan kombineres med lokal varmeforsyning gennem eksempelvis varmepumper og solceller,” siger Kim Behnke.