Vandforbrugerne kommer fremover til at betale mere for rent drikkevand. 

Et nyt lovforslag fra miljøministeren betyder, at landmænd skal have kompensation for ikke at sprøjte omkring drikkevandsboringer. Regningen skal betales af forbrugerne, og det vækker kritik. 

”Vi kan ikke forstå, at kunderne skal betale for ikke at blive forgiftet. Det er helt i modstrid med det fundamentale princip i miljølovgivningen om, at forureneren betaler,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

Lovforslaget er en del af Grøn Vækst-aftalen og betyder, at de sprøjtefrie zoner omkring vandboringer udvides fra 10 til 25 meter. Det skal forhindre sprøjtemidler i at trænge ned i vandboringerne. 

Landbrug & Fødevarer mener derimod, at det er helt naturligt, at landmændene skal have kompensation. 

”Der sker en indskrænkning af landmandens råderet over arealet, og det skal han naturligvis kompenseres for,” siger plantepolitisk chef Søren Korsholm. Han afviser, at ordningen er et brud på princippet om, at forureneren betaler.

”Her har vi at gøre med et forsigtigheds-princip, hvor vandværkerne har besluttet at lægge en vandboring hos en landmand og efterfølgende ønsker at udvide sikkerhedszonen, og dermed indskrænker landmandens rådighed. Det skal man naturligvis kompenseres for,” siger han. 

For små zoner 

Danmarks Naturfredningsforening tvivler på, at 25-meter zonerne overhovedet vil hjælpe. I stedet skal der langt større zoner til.

”Ministeren siger, at man seksdobler beskyttelsesarealet omkring vandboringerne, men det er ingenting. Seks gange nul er stadig nul,” siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter: 

”Hvis drikkevandet skal beskyttes, skal man nedbringe forbruget af pesticider, og så er der nogle arealer, hvor man helt skal undlade at bruge sprøjtemidler.”