Øjenlågene fyldes med bly. Hvert blink føles tungere. To plus to virker som kvantefysik, og samme sætning skal genlæses flere gange, før meningen viser sig. Den oplevelse sidder mere end halvdelen af danske skolebørn med enten hver dag eller flere gange om ugen. Det viser en ny trivselsmåling, som TNS Gallup har lavet for Børns Vilkår.

- Det bør man selvfølgelig ikke opleve så tit, for man husker dårligere og har svært ved at lære noget som helst, når man er træt. Derfor ser det ud til at være et betydeligt problem, for det er tal, der også er udtryk for spildtid, siger Hans Henrik Knoop, som er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

[intense_hr title="Rundspørge"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="62 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="62,38" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

af danske skolebørn mener, at skoledagene er for lange.

 [/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="15 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="15,85" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

angiver, at de hver dag er trætte eller har svært ved at koncentrere sig.

36 % oplever det flere gange om ugen.

 [/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="90 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="90,10" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

af dem, som oplever træthed og mangel på koncentration hver dag, mener, at skoledagene er for lange.

 [/intense_column] [/intense_row]

Kilde: TNS Gallup

[intense_hr size="large"]

I samme undersøgelse angiver 62 procent af eleverne, at skoledagen er for lang, og det underbygger ifølge Hans Henrik Knoop den teori, at de flere timer på skolebænken med stor sandsynlighed er udslagsgivende for træthed og manglende koncentration.

Tydelig sammenhæng

For at komme et skridt nærmere den mulige sammenhæng har Kommunen bedt Gallup foretage et kryds mellem de to spørgsmål. Mere præcist er det 15 procent af eleverne, som oplever træthed og mangel på koncentration hver dag, og de bakker tesen op.

- Man kan se af undersøgelsen, at 9 ud af 10 børn, der oplever at være trætte og har svært ved at koncentrere sig, også mener, at skoledagene er for lange, siger Camilla K. Fjeldsøe, som er underdirektør i Gallup.

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er heller ikke i tvivl om, at det er den længere skoledag - og dens indhold - der er skurken. Hvilket både de og mange andre frygtede, da reformen trådte i kraft til skoleåret 2014/2015.

- Det, man var bange for før reformen, ser ud til fortsat at være et problem for rigtig mange børn. Og det er vel et problem, der skal gribes ind over for. Det bør være en advarsel om, at reformen ikke er faldet på plads, siger Rasmus Kjeldahl.

Uenighed om ansvar

Regeringspartiet Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, tager tallene i undersøgelsen til eftertanke og er langt hen ad vejen enig i, at de skal tages alvorligt. Men hun vil ikke gå fuldt ud med på den præmis, at folkeskolereformen er hovedskurken.

- Det handler om, at man lokalt skal tage fat i det. Jeg kunne forestille mig, at det er noget, skolebestyrelserne følger tæt, og for den sags skyld de enkelte klasselærere. Det er dem, der kan fornemme det fra barn til barn, siger hun og tilføjer, at det er et problem, skolebestyrelserne bør tage op med forældrene.

Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen ser meget bekymret på tallene, fordi de bekræfter det billede, lærerne tegner. Og så er han naturligvis dybt uenig med Anni Matthiesen.

- Det nytter ikke noget, at man sidder inde på Christiansborg og sætter rammerne for, hvordan det skal gøres og derefter lader lærere, ledelser og skolebestyrelser sørge for, at det her projekt lykkes. Man bliver nødt til at tage medansvar for, at det kan lykkes, siger han.

S: Ledende spørgsmål

Det var med Socialdemokraternes daværende Undervisningsminister Christine Antorini (S) som dirigent, at folkeskolereformen blev udformet og vedtaget i 2013. De længere skoledage blev blandt andet forsvaret med varieret undervisning og bevægelse 45 minutter om dagen. På den måde ville man undgå øget træthed og i virkeligheden øge koncentrationen.

Gallups undersøgelse giver umiddelbart ikke et indtryk af, at det skulle være tilfældet, men selvom Socialdemokraternes nuværende undervisningsordfører Annette Lind (S) mener, at tallene skal tages alvorligt, så vælger hun også at tage det med et gran salt.

- Jeg tænker bare, at det er en meget ledende måde at spørge på. Jeg kender ikke ret mange børn, som ikke vil synes, at deres hverdag er for lang, eller at man føler sig træt i løbet af en dag, siger hun.

Camilla K. Fjeldsøe fra Gallup er godt klar over, at nogle vil betvivle, hvor retvisende et billede svar fra børn giver. Men hun forklarer, at det forholder sig lige omvendt. Børn vil nemlig gøre sig ekstra umage med at besvare spørgeskemaerne korrekt; de vil typisk lede efter det rigtige svar præcis som i de elektroniske test på skolen. Hun understreger, at det derfor er ekstra vigtigt, at spørgsmålene bliver formuleret neutralt, hvilket hun mener er tilfældet her.

- Det er min vurdering, at der er tale om en retvisende undersøgelse, men hvis undersøgelsen har en slagside, så er det, at for få svarer “hver dag”. Den dygtige elev er jo ikke træt eller har svært ved at koncentrere sig, siger Camilla K. Fjeldsøe.

Rasmus Kjeldahl medgiver, at der altid er rum for fortolkning i en trivselsundersøgelse, men peger alligevel på, at børn svarer det, de oplever som vigtigt for dem.

- Der betyder træthed altså noget for over halvdelen af børnene, og det er vi nødt til at tage stilling til som samfund. Det er spild for skolerne at bruge undervisningstid på nogle, som er trætte og uoplagte, siger direktøren for Børns Vilkår og tilføjer, at han ikke ser kortere skoledage som konklusionen. Men det må give anledning til at organisere skoledagene anderledes.