En inder i New Delhi kan lige så nemt klare tasteopgaver for en kommune som en dansker i Varde. Inderen kan bare gøre det til en langt billigere pris. I den private sektor har man for længst fået øjnene op for besparelsespotentialet i at bruge indere til en række administrative opgaver.

Det er formentligt også et spørgsmål om tid, før man vil se mere outsourcing af opgaver til udlandet i offentligt regi, mener professor Torben Pedersen fra Institut for Strategi og Globalisering, Copenhagen Business School, CBS.

”Det forekommer i dag, men er stadigvæk ikke særligt udbredt. Min forudsigelse er, at der langsomt sivende vil være mere og mere, der ryger til udlandet, og den dag, hvor der så for alvor kommer pres på omkostningerne, så vil der ske noget,” siger han.

Svært at realisere politisk

Udbredelsen i den private sektor hænger sammen med, at de netop er udsat for et meget stort omkostningspres for at kunne klare sig i en global konkurrence, hvor det handler om at gøre tingene så effektivt som muligt. 

Og der er mange penge at spare, vurderer Torben Pedersen.

”Der er meget store besparelser at hente på nogle af de her opgaver, hvis man gør det rigtigt. Dermed vil vi få mere for vores skattekroner, eller vi kan få mere velfærd for de samme kroner.”

Blandt andre Nordea og Danske Bank har meget store afdelinger i Indien. Men også i østeuropæiske lande som Polen. Foruden mindre omkostningspres går det også langsommere i den offentlige sektor på grund af den politiske følsomhed i emnet. At sende offentlige job til Indien er en kontroversiel politisk sag.

”En af grundene til, at det går langsommere i den offentlige sektor, er selvfølgelig også, at det er meget mere politisk. Her ligger helt klart et potentiale, men politisk er det svært at realisere, fordi der hele tiden er det her argument med, at vi taber job. Især i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger,” siger Torben Pedersen.

Skaber nye job

Det argument mener han dog ikke bør afholde politikere fra at outsource opgaver. Tværtimod kan der også komme positive effekter ud af at sende opgaver til Indien.

”Selvfølgelig er det problematisk, at det kan koste nogle jobs. Men der er også andre effekter med, at hvis man får udført sine services billigere, jamen så kan det have nogle effekter i økonomien, som kan skabe jobs et andet sted. Det stopper jo så at sige ikke  her. Men det er svært at få folk til at forstå, at alle de her indirekte effekter måske lige så godt kan resultere i nye og bedre arbejdspladser, frem for at man blot fastholder de eksisterende arbejdspladser,” forklarer Torben Pedersen.

For eksempel kunne den billigere service medføre, at der blev flere penge til at ansætte nogle ekstra hjemmehjælpere, skolelærere eller andre, der udfører kerneopgaver. Omvendt kunne de ekstra penge også bruges til skattelettelser, som måske ville få folk til at forbruge mere og på den måde skabe nye arbejdspladser.

Start i det små

Det er dog ikke uden faldgruber at outsource til udlandet. Og det kræver grundig forberedelse, understreger professoren. Først og fremmest skal man have udskilt den aktuelle opgave på en måde, så det er muligt overhovedet at flytte den særskilt. Dernæst skal man være i stand til at konkretisere og specificere opgaven meget præcist.

Derfor er det også med fordel noget, som man kan starte med i det små, eksperimentere med og langsomt lære af sine erfaringer og udvide udflytningen, mener Torben Pedersen.

Indirekte er det offentlige allerede begyndt at få udført opgaver i udlandet. For eksempel i Kolding. I maj kunne man læse på jv.dk, at indiske it-folk og ingeniører var i gang med at kortlægge kommunen ned til mindste detalje ved digitalt at registrere kommunen med hyperdetaljerede luftfotos. Arbejdet foregik i Cowis afdeling i New Delhi.

Ligesom supermarkedet

Indirekte outsourcing foregår særligt igennem it-virksomheder. Bare KMD har over 200 ansatte i Indien. Staten har også igennem eksempelvis SKAT og CPR lavet aftaler med it-virksomheden CSC om, at arbejdet kan udføres af søsterselskaber og underleverandører i udlandet.

For mange opfattes forslaget om at flytte offentlige administrative opgaver til et land som Indien kontroversielt. Torben Pedersen mener, at tankegangen bør være helt naturlig.

”Pointen er, at ligesom når vi handler med alle vores andre varer, som vi køber i supermarkedet, og hvor vi ellers handler, så kommer varerne fra andre steder i verden, fordi der er denne her arbejdsdeling, hvor man gør det, som man er bedst til. For det får man mest ud af. Denne proces kan man sagtens føre ind i den offentlige sektor,” siger Torben Pedersen.