En kønsstereotyp i kommunalpolitik lyder, at mænd går op i økonomi og kvinder går op i folkeskolen. Men den holder kun delvist ude i byrådene.

I stedet er kvinder mere end mænd optagede af og ønsker at arbejde med politiske områder som børnepasning, handicap og psykiatri og sundhed, mens mænd slet ikke foretrækker nogle områder mere end kvinder gør.

Og så går kvinder i kommunalpolitik langt mere op i ligestilling, selvom det ikke afspejler sig i kommunernes ligestillingspolitik.

Kønnene adskiller sig ikke, når de bliver spurgt om løsninger på konkrete problemer inden for politiske områder. Her ser kvinder altså lige så tit den samme politiske løsning, som mænd gør.

Det er blot nogle af de forskelle og ligheder mellem mænd og kvinder, som et speciale i statskundskab beskriver. Her har cand.scient.pol Amalie Dahlerup Hermansen undersøgt, hvordan kvindelige kommunalpolitikeres interesser adskiller sig fra mandliges.

Hun har også kigget på, hvilken betydning det har for den førte politik i landets kommuner.

Resultaterne lægger sig ifølge Christina Fiig, der er lektor i køn og europæisk politik ved Europastudier, Aarhus Universitet, i tråd med forskning på området.

Herfra ved vi, at kvinder og mænd har forskellige prioriteter og interesser i politik. I forskningsverdenen hedder det 'a shift of emphasis', forklarer hun.

Ifølge hende har kvinder og mænd forskellige interesser i politik. Men:

- Når det kommer til den konkrete politik, konkluderer dette speciale, at forskellene ikke manifesterer sig på et område som ligestilling, siger hun.

Det skyldes til dels, at politikerne stemmer i overensstemmelse med deres partier, at ligestilling ikke er en vindersag i Danmark og at der ikke er noget heterogent over at være kvinde - kvindelige politikere har mange forskellige holdninger til ligestilling, understreger hun.

Økonomien
Specialet viser, at kvinderne oftere sidder i børnepasnings-, sundheds- og socialudvalg, men at de ikke har formandsposterne her. Til gengæld sidder kvinder ifølge specialet oftere i skoleudvalg, selvom det ikke er et af de områder, de interesserer sig mere for end mænd.

Køn har derimod ikke betydning for, hvordan politikere mener, at konkrete problemer på forskellige politiske områder skal løses.

På børneområdet betyder det for eksempel, at mænd og kvinder ikke ser forskelligt på, om bedre normering, opkvalificering af medarbejdere eller privatisering er den bedste løsning i forhold til at forbedre småbørns trivsel.

Men når det kommer til, om kommunalbestyrelsen skal tilføre flere penge til børneområdet, så adskiller mænd og kvinder sig: Kvinderne ønsker at bruge flere penge end mænd på de områder, der matcher deres interesser. Men det stemmer ikke med, hvor mange penge, der er tilført områderne i praksis.

Det eneste område, hvor andelen af kvinder rent faktisk har haft en betydning for den økonomiske prioritering, er dagtilbud.

Beregninger, som kandidat Amalie Dahlerup Hermansen har lavet, viser, at hver gang andelen af kvinder øges med et procentpoint bruges der 29,50 kr. mere på dagtilbud i kommunen pr. indbygger.

For eksempel er der 90.370 indbyggere i Horsens, og hvis andelen af kvindelige politikere her stiger med et procentpoint, betyder det en økonomisk opprioritering af dagtilbud på 2.665.915 kr.

- Det er ret interessant. Der kan være potentialer til forandringer, siger Christina Fiig.

Ligestillingen
Størst forskel på mænd og kvinder er der, når det kommer til ligestilling. Kvinder er 15 procentpoint mere interesserede i ligestilling end mænd.

På trods af dette har den kvindelige andel ikke efter KV13 ikke haft betydning for kommunernes prioritering af ligestilling og scorerne i de ligestillingsredegørelser, som kommuner skal indberette til ligestillingsministeren hvert andet år.

Det har i det hele taget sjældent betydning for kommunernes økonomiske prioriteringer, om der er flere kvinder eller ej på topposter i kommunen, viser specialets beregninger.

Det kan skyldes, at der pt. ikke er flere kvinder i kommunalpolitik end i gennemsnit 30 pct. i landets kommunalbestyrelser, foreslår specialet. Det bakker Christina Fiig op om.

- Danmark adskiller sig i nordisk sammenhæng med omkring knap en tredjedel kvindelige kommunalpolitikere. I Norge, Sverige og Finland er den lige over 40 pct. Der er det noget helt andet, når vi taler kvinder og kommunalpolitik, for der sidder de på vej mod halvdelen af mandaterne, siger hun.

Hun forklarer, at andelen af kvinder kan skyldes både partiernes rolle i rekruttering og deres partikultur, hvilken kultur der er i byrådene, og om hvorvidt kvinder vil kommunalpolitik. Samtidig er vælgerne ikke specielt interesserede i at stemme kvinder ind i kommunalpolitikken mere end mænd.

- Det er de til gengæld i Folketinget. Der stemmer de flere procent ind, end der er opstillet, siger hun.

Ifølge hende er ligestilling et meget kontroversielt emne i Danmark.

- Jeg er ikke sikker på, at det er en vinder i kommunerne. Som kommunalpolitiker har man nok ret hurtigt en strategisk sans for, hvad det er for nogle politikområder, der bonger ud. Jeg er ikke sikker på, at ligestilling er et af dem, siger Christina Fiig.