Kommunen.dk
MENU

Kunderne skal betale for varme-eventyr de næste 20 år

Byrådet har indstillet boringerne efter varmt vand i Kvols. Tycho Brahe-projektet kommer til at koste varmekunderne op til 1000 kr. årligt

Kunderne skal betale for varme-eventyr de næste 20 år

Byrådet har indstillet boringerne efter varmt vand i Kvols. Tycho Brahe-projektet kommer til at koste varmekunderne op til 1000 kr. årligt

Onsdag valgte Viborg byråd at stoppe boringerne med stemmerne 30 mod en. Det betyder, at fem måneders boring efter varmt vand i undergrunden nu er slut. Det efterlader en ekstra regning til varmekunderne på mellem 900-1000 kroner mere om året gennem de næste 20 år. Det fortæller borgmester Søren Pape Poulsen (K) til dk-teknik.

- Det er de samme forbrugere, der skulle have betalt under Viborg Fjernvarme, som også kommer til at betale nu. Og så må de selv tage det op med deres varmeselskab, hvis de mener, at det skal have konsekvenser. Vi har været nødt til at tage den eneste rigtige beslutning, som er at sætte en stopper for det voldsomt massive pengeforbrug, siger borgmesteren.

Som tidligere beskrevet i dk-teknik har projektet været i strid modvind gennem længere tid: I slutningen af marts blev Viborg Fjernvarme, der startede projektet, frataget ansvaret, fordi banken smækkede pengekassen i. Kommunen trådte efterfølgende til og stillede en kommunegaranti på 150 mio. mod, at det kommunale selskab Energi Viborg kunne overtage projektet. Siden er en del af boreudstyret blevet tabt i borehullet, og efter det meget dyre udstyrstab var det nødvendigt at drøfte projektets videre forløb. Og nu har kommunen altså besluttet at indstille boringerne.

- Hvis vi skulle fortsætte, ville det være et rent spil i lotteriet, og jeg mener simpelthen ikke, at vi kan risikere varmeforbrugerne de store omkostninger.

Da kommunen overtog projektet var det for at undgå, at der blev lukket for varmekundernes adgang til varmt vand og opvarmede huse i de kolde måneder februar og marts. Men nu vil kommunen hellere stoppe eventyret end risikere en endnu dyrere regning til kunderne. 

- Når der er tale om en konkurs, så lukker man bare for hanerne. Det havde haft voldsomme konsekvenser, så der var tale om et rent værn - for at beskytte forbrugerne - at vi overtog det i vores energiselskab. Nu må vi så bare sige, at det er urealistisk, for sådan en opgave kan vi ikke løfte, siger borgmesteren.

- Der er ikke en eneste rådgiver, der kan sige, hvornår vi ville være nede ved det vand. Derfor var det fuldstændig uforsvarligt at fortsætte boringen. Vi har selvfølgelig været pressede af, at der har været brugt så mange penge. Jeg har sagt det flere gange: fordi Viborg Fjernvarme ikke har respekt for andres penge, så kan vi jo godt have det. Og det mener jeg, at vi har ved at sige: Nu stopper det. 


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR