Egon Pleidrup afviser, at det skulle være et troværdighedsproblem, at der ikke er blevet talt med tidligere ansatte i undersøgelsen.

”Der er talt med de personer, som er relevante. Jeg kan ikke se, at tidligere ansatte skulle kunne bibringe noget. Desuden er de jo ikke i et ansættelsesforhold til kommunen, så vi kan slet ikke pålægge dem at deltage.” 

Der er altså ikke noget at komme efter i familieafdelingens ledelse?

”Nej. Det er jo det, rapporten siger, og det har været et meget grundigt og omfattende arbejde.”

Hvor stor tiltro kan man have til, at afdelingens ansatte har turdet at udtrykke sig kritisk over for ledelsen i undersøgelsen?

”Jeg har fuld tillid til, at konsulenterne fra KL har fået de nødvendige svar. Desuden er der jo både ansatte, der udtaler sig kritisk, og ansatte der er positive.”

En ansat, der udtrykte sig kritisk i undersøgelsen, er blevet kaldt til tjenestelig samtale, og valgte umiddelbart efter at forlade arbejdspladsen. Bekræfter det ikke kritikken?

”Jeg kender ikke noget til den samtale. Men det er jo slet ikke sikkert, det havde noget med undersøgelsen at gøre. Det vil jeg i hvert fald gerne se dokumentation for, der må jo ligge et mødereferat.”

Du mener ikke, at ledelsen kan lægge pres på deres medarbejder mere subtilt, så det ikke behøves at fremgå af et skriftligt referat?

”Jeg forholder mig kun til fakta. Og fakta kræver dokumentation.”

Rapporten kritiseres for at gå efter manden og ikke sagen, hvad mener du om det?

”Det var nogle meget hårde beskyldninger om, at der kunne være blevet manipuleret med nogle sager, der blev præsenteret, og det kunne kommunen selvfølgelig ikke leve med.”

Anne Løngaa beskrives i entydigt negative vendinger af tre nuværende ansatte og tidligere ansatte. Kan du genkende det billede?

”Jeg forholder mig til rapporten. Den rejser ikke kritik af Løngaa, så det bør få ansættelsesretlige konsekvenser. Så al den kritik, der tidligere har været, er skudt til jorden. Det må være min konklusion.”

Hvorfor ansatte man hende som familiechef i Morsø Kommune, når nu netop den stilling tidligere har rodet hende ud i store problemer?

”Jeg er ikke ansvarlig for ansættelsen af en konkret familiechef. Men jeg vil tro, at man har set på hendes høje faglighed og brede erfaring.”

Ser du nogen paralleller mellem Farsø-sagen og balladen i familieafdelingen her i Morsø udover Anne Løngaa?

”Jeg synes, man skal være meget forsigtig med at sammenligne de to ting. Faktisk er sagerne jo diametrale modsætninger. I Farsø lød kritikken på, at for mange børn blev fjernet, og det var for dyrt for kommunen. Nu lyder kritikken på, at for få børn bliver fjernet, og at hun bare vil spare penge for kommunen.”

I Farsø endte hun også med at måtte forlade kommunen, mens hun ser ud til fortsat at blive i Morsø Kommune?

”Jeg fornemmer godt, hvor du vil hen med det her. Men nu har vi fået det her undersøgt til bunds, og der har vist sig ikke at være hold i de mange beskyldninger. Så det er de fakta, jeg forholder mig til.”