Robin Hood-reformen har fejlet. Det har været konklusionen på en række borgmestre-kontorer hen over sommerferien. Fra Hjørring i nord til det sydfynske øhav over Lolland og Brøndby føler man sig snydt, fordi man i stedet for at få et ekstra tilskud til næste års økonomi nu må nøjes med det samme eller mindre end tidligere.

Forårets politiske aftale mellem regeringen og Enhedslisten om en justering af udligningsordningen lagde ellers op til en betydelig gevinst i de pågældende kommuner. For Hjørrings vedkommende er situationen ifølge borgmester Arne Boelt (S), at man nu står med et hul på 70 millioner kroner frem for et plus på knap 15 millioner kroner. En rigtig 'møg-situation', lyder hans korte opsummering, som også er fint dækkende for opfattelsen blandt de øvrige utilfredse borgmestre.

Pærer og æbler

Deres tilsyneladende over-raskelse kom, efter Indenrigsministeriet ved udgangen af juni offentliggjorde de årlige tilskudsbøger. Her kan den enkelte kommune se, hvad den kan forvente at få i blandt andet udligning, bloktilskud og skatteindtægt. Frustrerende var det at konstatere, at udviklingen pludselig gik den modsatte vej af, hvad man havde forventet.

Men borgmestrene retter skytset det forkerte sted hen, når de tordner mod regeringen og Indenrigsministeriet om at have fået stukket blår i øjnene. 

Ifølge ekspert i kommunaløkonomi ved Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner, Kurt Houlberg, handler kommunernes faldende indtægter fra udligning og tilskud om noget helt andet. 

”Det ser ud som om  kommunerne sammenligner konsekvenserne af udligningsreformen med de ændringer af de generelle tilskud og udligninger, som er kommet fra 2012 til 2013. Det har stort set ikke noget med udligningsreformen at gøre,” siger han.

KL i flyverskjul

Forskellene mellem 2012 og 2013 er ifølge Kurt Houlberg først og fremmest et resultat af, at det samlede tilskud til kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen er blevet reduceret med over otte milliarder kroner. Alene af den grund kan alle kommuner forvente et mindre tilskud i 2013. 

Hvis ikke det havde været for forårets ændringer af udligningsordningen, ville de utilfredse kommuner have skullet vinke farvel til endnu flere penge. 

Den samme forklaring kommer fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

”Den primære årsag til, at tilskudsbeløbene for 2013 er anderledes end tilskuddene for 2012, er jo, at skatteindtægterne samlet set forventes at stige, og så bliver bloktilskuddet tilsvarende mindre. Det har ikke noget med politik at gøre, det er bare sådan systemet er indrettet,” siger Margrethe Vestager.

Overraskende er det ikke, at ministeren for alt i verden vil undgå at slippe balladen om udligningsordningen ud i det fri efter at have fået sin reform på plads og skudt yderligere debat til hjørne i Finansieringsudvalgets langsommelige grundighed. 

Overraske kan det heller ikke, at KL, som altid når det kommer til udligningsdebatten, har valgt flyverskjulet frem for rollen som overdommer. Eller at de ansvarlige politikere på Christiansborg nu går rundt og undrer sig over, om de har truffet deres beslutninger på det rigtige grundlag, og derfor har kaldt ministeren i samråd. 

Sparebudget og syndebuk

Når man ser på timingen for de utilfredse borgmestres udmeldinger, tyder det imidlertid på, at der også ligger andet end ren og skær overraskelse bag. For Indenrigsministeriets tilskudsbøger afslører, at det må være en velkendt sag blandt kommunernes økonomimedarbejdere, at tilskud og udligning kan svinge betragteligt fra år til år.

Det har behovet for besparelser derimod ikke gjort de seneste år. Og dermed heller ikke det politiske behov for at finde en syndebuk uden for kommunen, når et sparebudget skal retfærdiggøres. Ved at gå i kødet på centralmagten kan en borgmester samtidig komme til at fremstå som en handlekraftig forsvarer af de lokale interesser. 

Brøndbys borgmester Ib Terp (S) afviser imidlertid, at det hensyn har spillet ind i forhold til hans udmelding om, at mindreindtægten fra udligningsreformen betyder, at planlagte forbedringer af den offentlige trafik og skolesystemet nu erstattes af afskedigelser.

”Det kan man ikke med rimelighed påstå. Vi er blevet stillet noget i udsigt, og der er ikke nogen ordentlig forklaring på, hvordan det kan ende med et minus i stedet for et stort plus,” siger Ib Terp.