Forbrug eller overforbrug? Det er politikerne i Københavns Kommune ikke enige om. Men en opgørelse over Børne- og Ungdomsforvaltningens konsulentudgifter de seneste tre år, som LFS Nyt (Landsforeningen for Socialpædagoger) har fået aktindsigt i, har givet politikerne ny grund til at forholde sig til forbruget. Rikke Lauritzen (EL), der er medlem af børne- og ungdomsudvalget, siger:

”Det er en kendt sag, som vi i Enhedslisten længe har været trætte af. Desværre har det politiske flertal for at ændre dette endnu ikke været til stede,” siger hun til LFS Nyt. Hun mener, at forvaltningen udmærket selv kan varetage opgaverne, som eksterne konsulenter er sat på. Og Iben Wiene Rathje (SF), også medlem af udvalget, er enig i den betragtning.

En af forvaltningens store udgiftsposter går til Deloitte, der siden 2007 har modtaget mere end 15 mio. kroner for at overvåge økonomien på skole og daginstitutionsområdet. En udgift, som forvaltningen er blevet pålagt af Borgerrepræsentationen. Og det er ifølge børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) en vigtig del af forklaringen:

”Jeg håber, at det snart ikke længere er relevant at have Deloitte til at assistere, og at BR-beslutningen snart kan blive ændret,” siger hun og understreger, at konsulentudgifterne skal ses i forhold til forvaltningens samlede årlige budget på omkring 9 milliarder kroner.

Fin pris

Kommunen har præsenteret Københavns konsulentforbrug for professor Kurt Klaudi Klausen fra SDU:

”Det er ikke en stor udgift. Det er helt naturligt, at en stor kommune som København fra tid til anden har brug for ekstern konsulentbistand. Det ville være meget dumt, hvis kommunerne skulle lave alting selv,” siger han. 

I 2009 brugte Århus Kommune 4 mio. kroner på ekstern bistand, mens Århus i 2008 kun brugte 2 mio. Kurt Klaudi Klausen mener, at forbruget også ser pænt ud her:

”Det er helt naturligt, at udgifterne svinger fra år til år. Konsulentforbruget dækker jo ikke kun udredninger, men også konkrete projekter.” :