Mange kommunale ledere vil forlade arbejdsmarkedet til fordel for golfbanerne de kommende år, mens kravene til høj service for færre penge gjalder højere og højere. Lederne bør derfor rette deres fulde opmærksomhed mod kriseledelse, samt mod udvikling og dyrkning af potentielle ledertalenter. Det var en af pointerne i beretningen fra afgående formand for kommunaldirektørforeningen Komdir, Jens Christian Birch, til sidste uges generalforsamling.

”Det hører med til god ledelse, at man kerer sig om alle i den daglige kriseledelse, men at man også tænker på de kommende ledere. Det er det korte og lange sigt,” siger Jens Christian Birch til Kommunen.

Samarbejde vigtigt

Adjunkt fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Rex Degnegaard er helt enig omkring de to topprioriteter. Ved kriseledelse bør man særligt være opmærksom på to faktorer, mener han. Det ene er risk management, hvor man har fokus på, hvilke risikofaktorer, man skal holde øje med, når man sætter nye initiativer i søen. Det andet element er issue management, som handler om at håndtere skandaler og potentielle skandaler.

”Det, man har set gennem de seneste år, er, at issue management er helt essentiel for gennemførelse af nye initiativer og organisationens drift. Altså hvor meget de her skandaler står i vejen for den daglige drift og skaber mistillid til nye initiativer,” siger Rex Degnegaard.

Han peger dog også på et tredje ben, der bør få lederes hovedfokus, co-creation. Det handler om at skabe og samarbejde med andre organisationer, institutioner, brugere, borgere, patienter og klienter. Årsagen er, at kommunerne ikke alene kan klare opgaven med at håndtere krydspresset mellem innovation og krav om effektivisering.

Den polyploide hest

Jens Christian Birch nævner også helt generelt behovet for kvalificeret ledelse på alle niveauer, men her er det også meget vigtigt at være opmærksom på konsekvensen af de ledelsesmæssige løft, påpeger Rex Degnegaard. En åbenbar problematik er nemlig risikoen for, at de ledelsesmæssige kompetencer kommer til at overstige organisationens kompetencer og evne til at understøtte ambitionerne fra lederne.

”Det er en problematik, som man langsomt ser udfolde sig i kommunerne med den særlige fokus på løftet af ledelseskompetencernes strategiske elementer, som der nævnes her med kvalificeret ledelse, kriseledelse og fokus på talenter,” siger Rex Degnegaard.

Rex Degnegaard videregiver et teoretisk eksempel fra tidligere naturvidenskabsmand Gregory Bateson. Det handler om den polyploide hest med dobbelt sæt kromosomer, der bliver avlet til for at blive dobbelt størrelse af den oprindelige hest. Hesten bliver så stor, at den ikke kan stå på sine egne ben, og dens indre organer og blodtilstrømningen kan ikke følge med. Dette resulterer i, at hesten dør en smertefuld død. På samme vis skal man som kommune være opmærksom på, at organisationens infrastruktur – dens indre organer – kan løfte det øgede pres som organisationen udsættes for. 

Helheden er med

Øget fokus på ledelsesudvikling er dog stadig godt, så længe man er opmærksom på at få organisationen med, understreger Rex Degnegaard. Ellers er risikoen nemlig at skabe en polyploid organisation, der ikke kan stå på sine egne ben.

Jens Christian Birch mener, at der er fokus på denne medfølgende problematik, selv om der naturligt er forskelle kommunerne imellem. Som eksempel nævner han Lederakademiet i Næstved, hvor han er kommunaldirektør.

”Her kobler vi jo samtidigt kommunens værdier på og viden om, hvad der er kommunens største strategiske udfordringer. Der skal gøres noget ekstra, fordi kommunerne er så stor en kompleks organisation, og det gøres der i vid udstrækning,” siger Jens Christian Birch.