Nye vinduer til skoler og lapning af huller i vejene var sidste år med til at koste kommunerne flere milliarder i låneoptagelse. Det fremgår af en nyligt offentliggjort årsrapport fra kommunernes eget finansieringsselskab KommuneKredit. Fra 2009 til 2010 steg nettoudlånet således fra 14,8 til 20,9 milliarder kroner.

”Udlånet er steget ganske kraftigt, og en væsentlig grund er, at kommunerne fik de her puljer fra regeringen til at låne flere penge for at få gang i beskæftigelsen,” forklarer administrerende direktør Søren Høgenhaven.

Ingen fribillet 

Blandt andet fik kommunerne mulighed for at søge penge fra to ekstraordinære puljer til anlægsinvesteringer på i alt 4,3 milliarder kroner. En del af disse penge skulle gå til områder som folkeskoler, daginstitutioner og veje. I alt fik kommunerne sidste år lånetilsagn for seks milliarder kroner af Indenrigsministeriet.

Fuldmægtig i KL’s økonomiske sekretariat Anders Windinge tror, at 2010 vil fremstå som et ekstraordinært år, når det kommer til kommunal låneoptagelse og peger ligeledes på regeringens puljer som den absolutte hovedårsag til lånepuklen.

Formålet med puljerne var at fremme beskæftigelsen i byggesektoren på grund af lavkonjunkturen, og det var et rigtig fornuftigt tiltag set med nationaløkonomiske briller, mener Kurt Houlberg, ekspert i offentlig økonomi ved AKF. Det er også kommet kommunerne til gavn.

”Det har været godt for kommunerne at få stimuleret den lokale økonomi og beskæftigelse, og så kom det oven på en relativt lang årrække, hvor der har været snævre rammer for at låne penge til nybyggerier, og mange kommuner har samtidigt haft et vedligeholdelsesefterslæb,” siger han.

Men det er ingen fribillet for kommunerne. 

”Kommunernes økonomi er meget hårdt presset for øjeblikket, og det er klart, at øget låneoptagelse kan være med til at presse kommunernes økonomi yderligere, fordi de får en udgift, som de skal betale tilbage i form af større renter og afdrag,” siger Kurt Houlberg.

Frederikshavn var blandt topscorerne med lånetilsagn på i alt 146,5 millioner kroner ud af de to ekstraordinære lånepuljer. Borgmester Lars Møller (V) er dog ikke bekymret for den øgede lånebyrde.

”Det var ting, som vi skulle have lavet, så det var en kærkommen lejlighed, at vi fik mulighed for at låne til de investeringer Det er ene af projekter, hvor vi på sigt kan lave besparelser, men som vi ikke havde mulighed for at låne til,” siger Lars Møller.

81 søgt om overførsel

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh mener også, at de udvidede lånepuljer til anlægsinvesteringer var den bedste løsning på lavkonjunkturen, fordi det gav en høj andel af indlandsforbrug med danske mursten og danske håndværkere. Han er heller ikke i tvivl om, at det samlet set har været et gode for kommunerne.

”Også selv om det er lidt barokt, at nogle kommuner har haft svært ved at nå at bruge pengene fornuftigt og få sat projekterne i gang, fordi man skal skynde sig at have pengene brugt. Isoleret set er det selvfølgelig en ulempe ved fremgangsmåden,” siger Per Nikolaj Bukh.

81 kommuner har ved ansøgningsfristen i januar i år søgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om overførsel af lånedispensationer til 2011 for cirka 2,2 milliarder kroner, oplyser ministeriet.